Jeg er ude i noget, jeg ikke aner en pind om. Keramik ! Jeg har en idé om en lille skål, med tykke kanter, og med glas udenpå. Og der hvor jeg laver glas, er der også en keramik ovn.
Men ingen kan rigtigt guide mig i rigtigt og forkert, indenfor hvad ler kan, skal og ikke må!
Så jeg må bare prøve mig frem :) Og MIN måde at lave skåle på, er så at lave en stor klat ler, der er formet som en halvkugle på bordet. Vende den om og udhule den!
Om metoden er rigtigt ... eller den letteste, aner jeg ikke. Men det ser umiddelbart ud til at fungere udemærket.
I hvert fald er herunder et foto af en næsten færdig skål. Siderne er lidt tyndere nu og overfladen glattet, både udenpå og indeni... og kanterne forovne mere jævne.
Så skal de bare tørre godt igennem, inden de ryger i ovnen om 14 dage!!! FJORTEN DAGE! Det er lang ventetid for mig som helst ser resultater nu! ;)
Men i næste uge er værkstedet lukket og leret skal have tørretid, sådan som jeg har forstået det. Men så kan jeg da nå at lave nogen flere!!
Og når de så er brændt og leret bliver hvidligt, skal jeg afgøre med mig selv om de skal glaseres eller være rå i overfladen.
Næste trin er så at lave noget glas, på samme vis som
disse fade ! Og de skal så smelte ned over bunden af skålene, så de danner "fingre" op om skålen. Om det lykkes må tiden vise....
Men jeg håber det virker og jeg snart har nogen små slikskåle på bordet!!
4 kommentarer:
Det lyder spændende og jeg kan sagtens forestille mig resultatet - jeg tror, at det bliver godt :) Jeg glæder mig til at se...
Det lyder som et virkelig spændende projekt. Synes også at 14 dage er lang tid, især nu hvor man lige er kommet i gang med et projekt, så kribler det helt i fingrene for at fortsætte med projektet, og se det blive færdigt.
Det ser spændende ud... De skal nok blive flotte.
Håber i får ret :) Desværre er der en helt uge mere, til jeg skal på værkstedet.!!! duer ikke til ventetid ;)
Send en kommentar