Ovaler

onsdag den 11. januar 2012


Puuueha, der er lang ventetid i en ovn, når man kun har EN oval form ;) For jeg har også en blå og en lille i kø, af disse fade.

Og en "tallerken" lignende form også, på samme vis.

Faktisk har jeg også et stort fuglebad på vej :) Som de siger på stedet: Du skal da snart have din egen ovn!

Yep, det ville jeg bestemt også gerne, hvis ikke indkøbsprisen var så dyr og jeg samtidig havde lidt mere plads ;) Så det må blive i et andet liv. Indtil da, må jeg pænt stille mig i kø ved ovnen og vente tålmodigt!


Der er også lavet små fyrfads stager, til det klare og det grønne fad :) Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om jeg synes de duer. Men har nu, til de to sæt.

Fuglebadet, der er på vej, er ca 40 cm i diameter og får blå og grønne farver.... og nogen glaskugler bliver sat fast i det. Og så skal det monteres på en pind, så jeg kan få det ud i haven, i en højde, hvor det kan ses og det ikke står direkte på jorden.

Så snart jeg har nogen fotos af den, skal jeg nok lige dele :) Min far hjælper mig med at svejse en fod sammen, der gør at jeg kan pille fadet af og tage den med ind til rengøring. Jeg håber virkelig idéen duer!


Ellers må jeg bare lave nogen flere fade. De duer da :) Forestil dig lige en hel regnbue af de her! Ikke at jeg har nogen anelse om hvad jeg skal bruge så mange små fade til.... men alligevel?!

Lige nu kalder aftensmaden! Den bliver let og overspringshandlingsagtig - som i Jensen mad, fra køledisken :) Jeg har nemlig gjort rent i soveværelset idag, da jeg af mystiske årsager opdagede, at der var noget mug/svamp i mit tøj og fodtøj på nederste hylde i mit klædeskab. Jeg har ikke fundet grunden/årsagen til det... men nu er der ryddet ud og gjort rent derinde. Så må vi håbe at der ikke kommer mere af sådan noget ... puha yrk!




5 kommentarer:

Stine sagde ...

Hvor er det flot. Enkelt og let i udtryk. Jeg er forelsket og tænker at man kan bruge i bunkevis af den slags fade :-)

Lis sagde ...

Det kan vist kaldes enkel skønhed, for flotte det er de.

Kh. Lis

Lydert sagde ...

Hvor er de fade smukke

Tina sagde ...

Stine: Tusind tak :) Ja mon ikke man kan det? Til kager, frugt, pynt osv

Lis: Mange tak skal du have :)

Lydert: Tusind tak :)

Anne sagde ...

De er bare smukke! Jeg ville gerne prøve, men jeg synes det svært at finde et sted i Nordsjælland. Alle værkstederne ligger i Jylland, synes jeg.

Send en kommentar