Hvorfor stilheden?

søndag den 28. februar 2010

Måske nogen sidder og tænker: Hvorfor er hun så stille, ovenpå alle de udbrud om idéer?!

Det skal jeg sige jer. Jeg har brugt hele weekenden på at døje med... hold nu fast... en tandbyld!!!! Famer om ikke så snart ET problem er udryddet, så dukker den næste op.

ØV hvor jeg føler det med tænder er op ad bakke :( Og i guder hvor jeg drømmer om at vinde millionen, så jeg kan få fixet det ordentligt!!! Jeg forstår godt at en anorektiker kan blive SÅ besat af mad.

Når man ikke KAN spise normalt, så savner man det bare dobbelt så meget. Man ser og tænker og drømmer om mad. Man køber flere kogebøger end normalt. Man synes pludselig at de ting, man normalt ikke synes er toplækre, er helt uundværlige og må smage usansynligt godt!!!

Nærmest en slags besættelse. Man fatter bare ikke hvor meget noget så basalt som mad, pludselig kan fylde så uhyrligt meget.

Nogen dage er jeg klar til at forære ALT hvad jeg ejer væk... bare jeg kan få lov at sætte tænderne i et æble eller en gulerod!!!

Men nå... sådan skal det ikke være for mig lige nu. Måske en dag, hvis jeg vinder lotto gevinsten. Indtil da, skal jeg bare have fundet ud af at kunne leve med det jeg har....

Hvis jeg lyder lidt nede, skal det tages med et gran salt. For gu er jeg hamrende, inderligt træt af at alt i mit liv skal kredse om tænder. Om jeg skal i biffen, ud og spise, eller bare på besøg, kreere noget spndende.... så er det tit tænder sætter en stopper for det. Det er bare et eller andet sted ikke værdigt :(

Samtidig skal jeg lige sige at jeg ikke er sådan at slå ud i al almindelighed. Jeg skal nok poppe op til overfladen igen, det plejer jeg heldigvis :) Godt at have et Prop-gen!

TRÆLS

torsdag den 25. februar 2010

Jeg har set mig nødsaget til at slå word verification til!! Sådan at i nu desværre skal skrive en ord-kode, for at poste en kommentar.

Jeg er nemlig begyndt at modtage en masse spamposter, som bare er sååå trælse at få og trælse at sidde og skulle slette igen. Så derfor det nye lille tiltag.... Et nødvendigt onde !!

"Vores" bænke

onsdag den 24. februar 2010

Seeee "vi" er i Kolding Ugeavis idag ;) Nogen har spottet vores pynt af bænkene på Axeltorv i Kolding. Men det er så ikke kommet nogen for øre endnu, HVEM der en sviende kold dag, syede de mange cm strik fast på bænkende dernede ;)

Lidt sjovt at se det i avisen. Og lidt sjovt at det så alligevel har spredt nogen smil og små tanker :) Det er jo det der er meningen med det hele.

Min mor var så sød at spørge om jeg havde kigget i avisen idag... og om det ikke var vores bænke der var i ?! Jooow mor, det tror jeg nok lige det er... hvor mange andre tror du der er skøre nok til at stå med blå istapper til fingre, og sy 4 sting af gangen, for at tage 20 englehop, og så fremdeles??? ;)

Tandlæge føljetonen

Så er jeg lige kommet fra tandlægen igen. Denne gang "kun" til et overslag.

Men førk... hvis jeg ikke var nedtrykt før, så er jeg det da nu. Selvom jeg måske burde være lettet. Jeg kan ikke finde ud af det.

Jeg havde jo frygtet at hun ville sige: Vi rydder bulen og så vælger vi protese.

Jeg fik kun delvist ret. Jeg skal af med tre tænder i alt, plus diverse lappearbejde. Og når det er gjort, skal vi kigge på noget med noget delprotese til kindtænderne i den ene side :(

Det føles både som om det, "ikke var så slemt" som først antaget... samtidig som et chok, at vi faktisk snakker proteser overhovedet. Det er grænseoverskridende og skræmmende.

Alt det her angst lige nu, handler i bund og grund slet ikke om selve det at skulle have foretaget tandudtrækninger og boret i huller. Men om angsten for at tabe mig. Angsten for at være sulten.
For hvad hulen skal jeg stille op i mellemtiden, hvor de har fjernet nogen tænder og jeg skal spise?! For først når det er gjort, ansøger vi kommunen om økonomisk hjælp til delprotese! Og jeg har i 36 år ALTID tygget i den side. Så det er mig nærmest helt umuligt at bruge den anden side :(

Ja i må undskylde jeg panikker. Jeg vejer i forvejen kun 45 kg og har ikke lyst til at veje SPOR mindre end det. Jeg er i forvejen "socialt handicappet", da jeg sjældent spiser ude. Jeg takker oftest nej tak til at spise hos andre, alene fordi jeg ved jeg spiser langsomt. Fordi jeg kan risikere at skulle sige nej til til det meste på bordet. Og hvis jeg så samtidig skal føle mig tandløs.... det magter jeg næsten ikke :(

Så lige nu siger alt i mig: FLYGT og lad som om du slet ikke har været ved den tandlæge. Og samtidig sidder der så den fornuftige lille sa*an på skulderen og minder mig om at DET er dumt.

Nå, men helt naturligt er humøret ikke lige helt i top :( Det eneste jeg kunne grine af dernede, var at de kunne fortælle at jeg altså stadig havde en mælketand!!!!!!!!!! Stik lige den...
Jeg er 36 år gammel og hører først NU at jeg faktisk stadig har en mælketand... hvor mærkeligt er det lige??? Og hvorfor dælen har jeg den endnu?
Det hører så også snart op, for den vil hun pille ud. Hun siger den har lagt sig delvist udenfor tandrækken og forsøger at trykke en blivende god tand, for langt ud til siden. Men helt ærligt......

Én på lampen

tirsdag den 23. februar 2010


Jeg har været så heldig, synes jeg selv, at få en af disse gamle fine lamper forærende. Jeg er helt vild med sådanne lamper.
Jeg står dog og grubler lidt over dens videre udseende. Male eller ikke male. Betrække eller ikke betrække. Stof eller plastic. Nogen sværger til 100% originalitet. Nogen ser mere fidus i at sætte sit eget præg på tingene.

Den står i en meget fin stand. Intet er ødelagt eller misligeholdt. Den bærer præg af tidens tand... men kun i den forstand, at man kan se den ikke er ny mere.

Jeg elsker de små krummelurer på fødderne. Irret på foden er også smukt. Men spørgsmålet er om hele foden og stangen skal være hvid?


Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres input ;) Jeg har selv en skræddersyet idé. Men jeg ved ikke om den holder. Så jeg venter med at sige noget. Hvis jeg ender med den beslutning jeg selv har kreeret, viser jeg trin for trin fotos istedet.

Men nye input er aldrig af vejen... så kom frisk :)

Byfornyelse

mandag den 22. februar 2010

Eeeeh eller i hvert fald lejlighedsfornyelse, eller noget :) Jeg har selv lavet min cd-reol. Af tykke høvlede brædder.

Og indtil nu har de bare været høvlede og naturlige. Men nu fik jeg nok og forandring skulle til, så de fik en "klat hvid maling".

Egentlig var det skridt no. 1 i et større projekt, at male alle møbler i stuen. Men nøøøjjjj det er kedeligt og ikke ret underholdende. Så med mindre der er nogen der melder sig frivilligt, bliver det vist ikke sådan ;)

Pånær den store mørke skænk jeg har.... det ville lysne gevaldigt hvis den blev hvid!!

-----------------------

I øvrigt går Nanna og jeg og er lidt spændte. Det KUNNE godt se ud til at hun har fået en familie i USA nu. I hvert fald ansøgte en kvinde om at blive hendes ven på facebook. Nanna tøvede selvfølgelig fordi navnet var hende ukendt.

Men inde på Nanna's InterStudies profil, kunne man så se at denne kvindes navn stod. Ikke opgjort som værende gennemført, meeeen.....

Nanna tog så chancen og blev ven med hende på facebook. Enden blev, at kvinden så fortæller at de altså har valgt Nanna. Men at skolen mangler at underskrive nogen papirer. Så DE vidste at de havde valgt Nanna. VI har så bare ikke fået noget officielt at vide endnu ;)

Så spændingen ligger i luften her!!! HVIS det er endeligt... så lander Nanna i staten Kansas!

Det står sløvt til

Det står sløvt til med strikkeriet, her på matriklen. Det var så sandelig da godt, jeg fik købt verdens lækreste strikkepinde hva? ;)

Det er såmænd ikke rigtigt fordi jeg ikke gider strikke. Jeg får bare ikke sat mig ned og gjort det. Jeg tænker tit på det. Ideer bobler også rundt, men bliver ikke ført ud i livet.

Men nå, op og nedture i kreativiteten er vel okay. Og jeg ved, at jeg altid kører i bølger. I en periode strikker jeg mest. En anden er det malerier og i en tredje kan det være cykelslange smykker. Dog må jeg bryde sammen og tilstå, at denne periode går med: INTET!!!!

Istedet er jeg ved at bygge en ny venne- og bekendtskabskreds op. Det er SÅ dejligt og jeg har savnet det frygteligt, mens jeg boede med "ham xen".

Der er dog bare den lille hage, at når jeg føjter rundt, så får jeg ikke kreeret ret meget herhjemme :)

Og ærligt... så er det både fedt (med det sociale), men også lidt underligt (savner at skabe) :) Jeg går dog ud fra, at når jeg har fundet nye rytmer og slapper lidt af indeni igen.... og når jeg får styr på diverse ting med retssager osv.... Så vender overskudet til det kreative også tilbage :)

MEN Her i posten er i hvert fald noget jeg har fået gjort færdigt :) Endnu et Baktus sjal. Nøjagtigt magen til det sidste.... på nær farven, der har en anden lyd. :)

Alene hjemme

lørdag den 20. februar 2010

JEG er ganske mutters alene hjemme!! Samtidig er det Nannas fødselsdag idag og hun bliver "sweet sixteen"!!! TILLYKKE til min pige :)

Og hvorfor holder vi det så ikke lige idag??? Og hvorfor er jeg alene hjemme???

Jamen hun har været så super heldig at få en tur til Paris foræret, af hendes mormor og morfar :) Det er i øvrigt også min mors fødselsdag idag. Så hun var stolt, den dag for 16 år siden, hvor hun fik sit første og endnu, eneste barnebarn i fødselsdagsgave :)

Jeg har fået lidt opkald og sms dernede fra. De har haft flot vejr med solskin og varme. En varme der rent faktisk gjorde det muligt at sidde ude på en stor trappesten og drikke en kop kaffe!!! Aaaaajjjj kan næsten mærke det!!!

Misundelsen gnaver dog lidt.... på den gode måde :) jeg under dem turen SÅ meget. Nanna skulle jo også øve sig lidt i det der med fly og lufthavne, inden hun smutter en tur til USA til sommer.

Jeg tager revance senere engang ;) Byernes by.... min yndlingsby, so far.

Hvad har jeg så lavet? Jeg har været i by igår, for første gang i alt for lang tid. Så lidt god mad til aften, lidt øhh at drikke. En tur ud i byen og få en bette skiii på. Ikke spor dårligt faktisk. Men jeg kan samtidig godt sige at jeg ikke tåler det samme mere, som jeg gjorde førhen haha.

Så er det godt at man har en alenelørdag, hvor man ikke behøver lave mere end man gider! Så jeg har bare hygget mig og tøffet lidt rundt. Jeg har lavet Tunmousse, som jeg glæder mig til at smage imorgen.

Og nu skal aftenen benyttes til at hygge med magasinerne "Mad!", "BoligLIV" og et ældre fedt Ferrari blad, jeg fik af mine forældres nabo idag, da han så mig komme ud fra indkørslen. Fedt han tænkte på mig :)

Og så vil jeg vente til imorgen med at ærge mig over at jeg i to dage ikke har haft rent vand i varmtvandshanen. Glemme at vandet er brunt, tynd stråle på tykkelse med en lillefinger og under halv kraft af normalt. øvøv.....

Udlejer og smed, havde skiftet varmtvandsbeholder. Og noget tyder på at der er noget der gik i smadder.... for alt skidt og møg landede i mine vandhaner :(

Tandlæge

mandag den 15. februar 2010

Jeg er lige kommet fra tandlægen!! En visdomstand fattigere.

Intet andet er gjort idag lige. Resten tager vi en anden gang. Men i kan tro jeg fik lagt en god bund for at forebygge tandlæge angsten.

Overboen og jeg sad og snakkede HELE natten. Søvn fik jeg først kl. 6 ... og kun meget lidt af den. Fordi jeg havde kigget dybt i en flaske Morgan og nogen små shots, jeg tiltuskede mig hos de festende unge.

Cirka 1½ time før tandlægen, skulle jeg så tage et stesolid-agtigt-produkt. Medicin jeg aldrig har prøvet, da jeg hader at miste kontrol. Men jeg må tilstå at det må have gjort en forskel.... og det helt uden at jeg faktisk følte mig påvirket. Jeg kunne komme helt ned til tandlægen og lægge mig i stolen. Og hun kunne finde en sprøjte frem og begynde at prikke, før jeg fik rystetur. Tårene var ganske lidt denne gang. Men hold KÆFT jeg rystede.
Dog skal det siges at den altopædende angst jeg plejer at føle, var langt langt mindre. Ikke væk... men mindre. Og jeg tudede ikke, som en anden dødsdømt, hele vejen derned.

Oveni det, skal der siges at DEN tandlæge kommer jeg til at bruge fremover. Hun er tæske sød og hun har ærlige øjne. Hun har GOD tid og forklarer og taler ikke ned til mig.
Hun kan bedøve uden det gjorde ondt. Og udtrækningen af visdomstand tog kun få øjeblikke og helt uden ubehag.... andet end min selvskabte angst.

Jeg er jo dog stadig godt bedøvet... så jeg forventer da en reaktion senere! Og jeg er også klar med smertestillende. Men i guuuuuder hvor er jeg lettet.............. og sulten og tørstig.

Men en sejr, i første omgang!!

Der festes

søndag den 14. februar 2010

Nanna fylder 16 år, nu her lige om snart. Men den dag hun fylder år, er hun smuttet til byernes by, med mine forældre. :) Noget hun har ønsket sig læææænge. Og så skal hun i øvrigt styre slagets gang, i lufthavnene. Øvelse skal der til, inden hun tager turen til USA helt alene.

Så idag holder hun fest for vennerne. Der skåles, der grines, der krammes, der spilles playstation, der synges, der skrues højt op for anlægget. De morer sig og hygger sig, det er der ingen som helst tvivl om :) Og senere skal der spilles Twister... har jeg hørt.

Og det er bare så super hyggeligt at lytte til. De er så gode sammen, allesammen.

Og moaar'en? Hun flygter op til overboen om lidt. Så kan de unge more sig uden at føle jeg står i nakken af dem ;)

God aften til jer derude!

Urban knit

lørdag den 13. februar 2010

Jeg har leget Urban Knitter idag. Sammen med to søde tøser, Gitte og Helle. Vi indtog Axeltorv i Kolding, hvor bænkene blev pakket lidt ind og Baccus blev gjort klar til en lille dans.

Det ser da godt ud ikke??? :) I hvert fald høstede vi mange smil og små sjove kommentarer, fra forbipasserende.

Og det var folk i alle aldre, der synes det så hyggeligt og glad ud.

Vi blev så også ganske enige om at lidt "byfornyelse" altid var dejligt, her i en kold vintertid.

Både Gitte, Helle og jeg fik dog sat os selv på en prøve. For vi skulle da godt nok baaaare lige sy nogen strikkede stykker fast, her og der. Ikke noget problem!!! Eller?? :)

Er du da lige vimmer det var koldt for fingrene. I starten kunne men sy en bred stribe sammen, inden man lige skulle have varmen et øjeblik inde i lufferne.

Meeeen efter lidt tid, blev det til 4 små sting og SÅ lufferne på i en fart. Vinden var bare så bidende koldt at de sidste centimeter vær tæt på at være en pine!!! ;)

Men det blev gjort og resultatet er skide flot, hvis du spørger mig :) Og jeg tror godt jeg tør spørge: Du smiler da nu, gør du ikke??

Tak for en hyggelig dag til Gitte og Helle. De to skal jeg nok også skrive mere om på et tidspunkt. De har nemlig gang i et spændende projekt. ;) Mere om det ved given lejlighed!!

Lidt nyt indimellem....

onsdag den 10. februar 2010

Jeg fik slæbt migselv på glaskursus idag. Jeg var lidt spændt på om jeg kunne komme afsted, med de piller i blodet, som jeg har fået af lægen, til at tage lidt af angsten. Men det gik faktisk helt tilforladeligt.

Jeg fik lavet en drage på pind idag, som så skal brændes. Den har jeg ikke nogen fotos af endnu.

Men disse huse fik jeg da med hjem idag. De blev bedre end de første synes jeg. Men gad godt kunne bestemme over ovnen selv, for så skulle den have en brænding, midt imellem de to forsøg.

Husene skal have en fod. De er ikke lige lavet til at fungere som potte-figur. Men skal lige have fundet et par natursten, som passer :)

.....................

Imorgen skal jeg til tandlægen. Og jeg er så skide hamrende nervøs allerede, at min mave slår knuder og jeg ryster som et espeløv. Jeg hader når jeg ikke er i kontrol med mig selv og mine omgivelser. Jeg hader at se mig selv som ynkelig og angstfuld. Men vælger alligevel, for første gang i mit liv, at stå ved angsten og stå ved at sådan her har jeg det med tænder og tandlæger.

Det føles OK at dele det. Men jeg ser stadig mig selv som frygtelig svag og vattet. Og så bliver jeg så sur over at jeg ikke "bare kan tage mig sammen". Men jeg ved godt jeg ikke bare kan.... det er som at sidde i en bil, hvor der er isslag og bare vente på sammenstødet. Der er intet du kan stille op. Du himler op og gør klar til sammenstød.... mens du bare ved, at du intet kan gøre.

Sådan har jeg det med angsten. Jeg kan intet stille op, det overtager styringen fuldstændig. Min krop og hjerne gør uventede ting "mod migselv" synes jeg.
Ofte sammenligner jeg det med denne situation : Du er ude og køre bil med en ven og i kommer hen til et T-kryds. Du forventer at vedkommende drejer til højre og din krop gør helt automatisk klar til at hælde med bilen. Men nix, vedkommende drejer til venstre og inden din hjerne opfatter en hylende fis, har du banket hovedet ind i sideruden med et ordentlig brag, mens du tænker FU*K, hvad skete der lige der?!

Pillerne jeg fik, ved jeg ikke rigtigt om har gjort nogen forskel. Kan ikke som sådan mærke de gør noget. Jeg er måske lidt træt, men mærker ellers intet. HVIS de har taget toppen af noget nervøsitet, så ville jeg dælme nødig have været foruden dem !!

Så er vi der igen

mandag den 8. februar 2010

TANDLÆGESKRÆK.... eller angst. For jeg vil faktisk sige det er to forskellige ting. MANGE har tandlægeskræk... hvor man er bange for at tage afsted, man ryster på hænderne osv. Men man kommer rent faktisk afsted, trods skrækken. Mange bruger dette ord lidt i flæng synes jeg.

Så er der tandlægeANGST... der kommer man ikke afsted, med mindre man har så ondt at man har ligget og hylet et døgn på sit badeværelsesgulv. Og man er sågar klar til at melde pas til tandlægen, hvis smerten næste morgen er udholdelig. Og kommer man endelig afsted er det med kvalme, koldsved, tynd mave, ukontrolleret rysten, hjertebanken så man frygter at hjertet går i stå.. og tårerne stående ud af hovedet.

Latterligt, synes nogen vel. Og nogen siger også: Tag dig sammen!

Men jeg lover dig, hvis bare det var så let.....

Jeps du har nok gættet det. Jeg lider noget så frygteligt af tandlægeANGST! Jeg har skrevet om det før, men tager emnet op igen, fordi det igen er aktuelt for mig. Sidste gang, endte nemlig som så mange gange før. Man ringer og får en tid... næste dag er smerten udholdelig, og man melder afbud med et lamt: Jeg er syyyyg.

Mine tænder, især alle kindtænder, er bare totalt dårlige. Jeg har siden fredag ikke kunnet spise andet end det der ikke skal tygges. Og bare det at synke, skaber vaacum i et hul, som gør super ondt. Og først NU, i skrivende stund, har jeg fundet en tandlæge som er vant til at tackle angst.

Dette er MIT første skridt mod at få gjort noget ved tingene. Eller dvs. mit første skridt var at sige det højt, til mine nærmeste venner. Bare det at sige det højt, at jeg har ondt og jeg TØR ikke tandlægen.... var en stor lettelse. Jeg vil normalt helst fremstå som SuperWoman, der klarer skærene uden at fortrække en mine. Men nu skal det være slut!! (håber jeg....)

Jeg ved hvornår mit tandlægeskræk blev grundlagt. Det gjorde det, da jeg var omkring 12 år gammel og skulle have rettet tænder. Vi skulle til en specialtandlæge i Vejle og jeg var frisk på den. Jeg havde fået at vide vi skulle op og snakke om bøjler. Mens vi er hos manden, fortæller han en masse om bøjler og om hele forløbet. Jeg er stadig frisk, for manden virker rar og fortæller fint.

Men så tager det hele en drejning jeg ikke havde set komme. Vi starter NU!!! Det var ikke bare en samtale. Og inden jeg når at tælle til tre, har jeg munden fuld af dimser med en klæbrig masse, der gør at jeg er tæt på at kaste op. Jeg bliver totalt bange og føler det som en KÆMPE overgreb. Manden bliver småsnerrende og siger at NU skal jeg lige slappe af, for det gør jo ikke ondt, det er baaare et aftryk. Men det hele kom bag på mig og kan idag virke harmløst.... men fra den dag af, har jeg følt tandlægebesøgende, som overgreb. Senere endda overgreb der var fyldt med smerte.

Da jeg er 19 år gammel, bliver jeg gravid og venter Nanna. Jeg glæder mig afsindigt til hun kommer og jeg har aldrig fortrudt et sekund. Med i denne graviditet, følger der imidlertid en bonusgave. Noget jeg aldrig havde skænket en tanke. Jeg fik bøvl med stofskiftet og under graviditeten fik jeg 20 huller. Indtil den dag havde jeg ingen.

Efter endt graviditet fik jeg så liiiige fixet nogen og 20 huller på een gang. Mere overgreb og mere ondt. Og fra den dag af er det bare gået ned af bakke. Hver gang jeg skulle til tandlægen kostede det pludselig flere tusinde kroner. Penge jeg, da jeg blev alene, ikke kunne skaffe. Så begyndte jeg at springe tandlægen over, af de økonomiske årsager.

Med tiden blev dette så en ond cirkel. For jo flere gange jeg sprang over, jo flere og værre blev skaderne på mine tænder. Men cirklen var igang. En blanding af angst for tandlægen, smerterne og manglende evne til at betale for at undgå disse ting.....

Og med alt dette kommer så skammen. Skammen over at man ikke bare kan "tage sig sammen", som man tit får slynget i hovedet. Skammen over at tænderne ikke længere er så pæne. Skammen over at skulle takke ned til middagsinvitationer. Skammen over at føle sig ringere. Skammen over igen og igen at skulle forsøge at forklare, HVORFOR det gik så galt, og HVORFOR man ikke bare ser og kommer afsted til den tandlæge.

Jeg tror ikke at ret mange kan forestille sig, hvor grimt man kan have det med sig selv, når ens tænder ikke er gode og pæne. Men alt det har jeg skrevet om før.

Nu skal bøtten vendes. Nu har jeg tabt mig NOK, fordi jeg ikke spiser de ting jeg bør. Og i flere dage har jeg nu kun spist dårligt. Nu håber jeg, at tandlægen jeg har fundet, er god. Og at det beroligende medicin jeg får af lægen, lige inden, vil gøre en forskel. Og jeg håber inderligt der findes en løsning på det økonomiske. Noget skal søges ved kommunen, andet må jeg se om jeg kan låne i banken. Pensionen rækker ikke just til sådan en omgang.

Jeg når nok ikke at blive færdig og klar til at tage med til Nanna's afskedsmiddag med klassen og forældrene. Men det skal bare være SIDSTE gang, jeg svigter hende pga. tænder!!!!!

Og jeg er træt af at jeg er blevet dårlig til at skrive herinde. Men alt i alt, handler det hele om tænder. Når man har ondt, har man nul krudt. Og dermed har jeg ikke haft skaberlyst længe. Jeg vågner 6-8 gange om natten, fordi underbevistheden siger: HUSK du må ikke ligge og bide sammen..... Nok er NOK!!!

En trist dag

torsdag den 4. februar 2010

Idag er bare en trist dum dag. Miss Mis, tager på sin sidste drømmetur til misseland. Hun har været slemt plaget af loppeeksem. Hun har fået alskens medicin, antibiotika, loppemidler af snart alle producenter og med kun 2 ugers interval.

Og lige lidt har det hjulpet. Mere og mere pels forsvinder bare. Hun sitrer i pelsen og kan ikke finde ro. Vanerne er brudt og roen er slet ikke som før.

Dyrlægen ved ikke mere hvad de skal forsøge. Og de spurgte mig, hvor meget mere skal vi teste? hvor meget medicin skal hun leve med at have ? Hvis der havde været bedring at spore, var det en helt anden sag. Men det syner bare værre ....

Nå, ikke mere jammer og forklaringer.... det er kun fordi jeg har det så svært med at tage den beslutning. Men jeg har heldigvis været godt bakket op af dyrlægen og venner.

Om lidt, så har hun det bedre....

Tak for støtte undervejs fra diverse kanter. I ved hvem i er :)
Puha, her bliver tomt.

Kreativ Award

tirsdag den 2. februar 2010

Jeg har nu to gange modtaget denne award :) Sidste gang fik jeg ikke gjort noget ved det, da jeg fik den af Anja. Og det har egentlig plaget min samvittighed MEGET!!!

Så da jeg igen fik den idag, af Dorthe, tog jeg tyren ved hornene og takkede og får nu gjort noget ved det :)

TAK!!!! allerførst.... jeg er så stolt når jeg modtager disse små awards. Det betyder jo at nogen læser med. Og at nogen synes om det man går og roder med. Og hvis ikke det luner, er man da et skarn.

Awarden går ud på:

A. Vise Awarden på min blog.
B: Linke til den som jeg har fået den af (gjort ovenfor)
C: Skrive 7 ting om mig selv.
D: Give Awarden videre til 7 andre.


Nu har jeg jo allerede lavet 100 om mig selv ;) Men 7 mere kan jeg vel klare. Men jeg vil ikke love at de ikke allerede kan findes under de 100. ;)

1. Jeg er udpræget B menneske. Jeg kan sove fra et larmende vækkeur, uden at høre det et eneste øjeblik. Noget der var til stor gene, for mine forældre da jeg var barn. Jeg har huske episoder som at min far kastede en våd kold vaskeklud i hovedet på mig. Og det eneste det affødte var en meget morgensur teenager ;)

2. Jeg er et frygtelig rastløst menneske. Jeg vil hele tiden prøve noget nyt. Og det er ikke tit jeg dvæler ved en nylært ting, ret længe.

3. Jeg er selvvalgt single og jeg nyder det! Jeg tror jeg er svær at leve sammen med, da jeg helst vil være både "mand" og "kvinde" i et forhold. Jeg vil gerne både sy, tegne, male og lave bil, hænge lamper op og tage på racerbane. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan savne tosomhed og den omsorg der er to mennesker imellem.

4. Jeg har prøvet at flyve et enmotors fly. Og en tosæders svævefly. Og jeg som ikke kan tåle karruseller og lignende, blev så bidt at jeg siden har drømt om at tage flycertifikat. Allerhelst til lille personfly, så jeg kan komme langt rundt. Selvom svævefly er noget helt særligt, med lydløsheden og frihedsfølelsen.

5. Jeg har en svaghed for tørklæder! Jeg tror jeg køber lige så mange tørklæder, som andre kvinder køber tasker eller sko!

6. En af mine store drømme er at se Grønland. Helt derude hvor det er, som man ser i julekalenderen på TV. Hvilket egentlig er lidt ironisk, da jeg er en frygtelig frossenpind og hader at fryse. Men jeg synes der er så ultra smukt!! (det samme gælder i øvrigt for Island og færøerne)

7. Jeg er umanerligt dårlig til at holde liv i venskaber. Der er intet ondt i det. Det er heller ikke et udtryk for ligegyldighed. Jeg er bare super, ualmindeligt, vildt dårlig til at huske ting som fødselsdage, hvilken dag det var veninden nu skulle til eksamen, at få ringet og spørge om vi skal ses osv osv osv. Jeg elsker og sætter helt uhyggeligt meget pris på venner der forstå min mangel på denne evne, og husker mig på at de er der :) For jeg elsker dem meget højt!!

Så er der lige det der punkt med at jeg skal give awarden videre til 7 bloggere.... Her er jeg altså lidt svag. For der er ca. 200 blogge jeg følger med i dagligt, via bloglines. Og at plukke 7 ud, ville virke helt utroligt tilfældigt, da jeg jo følger alle 200 fordi de er skønne :)

Så saml denne award op hvis du læser med her, for hvis du læser med, er du helt sikkert berettiget til denne smukke pris :)

Forandring

mandag den 1. februar 2010

Som nogen har lagt mærke til, har jeg lavet lidt forandringer herinde :) Jeg trængte lidt til noget nyt. Og uden at lave HELT om.

Mange har før sagt at jeg ikke må gå af med hønen, da de ellers ikke kan kende mig. Så det har jeg lovet! Men den har fået lidt mere dæmpede farver. Og det hele er blevet lidt mere lunt at se på herinde. Synes jeg da selv.

Der er også blevet skiftet lidt ud i sidebaren. Oveni det, har jeg valgt at "stå ved hvem jeg er", ved at sætte mit eget fjæs ud i sidebaren. Istedet for kun at have den tegnede version.

Nu håber jeg i stadig føler jer hjemme. Og så håber jeg at lidt nyt, giver mig nyt mod på at huske at få delt alt det jeg tænker og laver :)

(ønsker mig et redesign, med opsætningen af bredden af banner, baggrunde, sidebar osv osv... men dælme om jeg kan styre det ordentligt mere)