Diddes gravide mave

onsdag den 28. august 2013


Jeg har været så heldig at få lov at fotografere Diddes gravide mave idag :) Det er også ved at være på et hængende hår, for jordemoderen gætter på at fødslen er nært forestående.

Så ikke noget med at tøve her - igang måtte vi :)


Helt efter Diddes ønsker, har vi knipset en hel del fotos, både ude og indendørs. Både nogen klassiske og lidt mere utraditionelle.

I får her 3 stk af de samlede fotos :) Resten kan du se HER!


Didde har valgt at fotografierne ikke skulle redigeres for meget. De skulle fremstå ærlige, med de stærkmærker vi alle ved følger med sådan en graviditet :)

Jeg synes vi har opnået det der var tanken. Og Didde og kæresten Mike, var super nemme at arbejde sammen med. Og så er det jo en super dejlig måde at gå lidt i gravid tanker, uden faktisk selv at "falde i" ;)


Folde folde folde

lørdag den 24. august 2013


HOLD da op hvor har jeg foldet og foldet, de sidste mange dage :) Mange hundrede fugle, frøer, både, hjerter og sommerfugle.

Grunden var at jeg er kommet med i Streetart 6000 :) Kunst på gadeniveau!

Hvis du har lyst, kan du følge os på Facebook under navnet Streetart 6000 :) Der er også en hel masse fotos fra vores event igår.

Igår var der Kulturnat i Kolding, i forbindelse med Kulturugen. Og i den forbindelse havde vi været ude og sætte en masse farverige foldede dyr op.... under temaet "Fold dig ud".


Et af stederne vi var ude at sætte op, var hos Nicolai for børn i Kolding centrum :) Ungerne var helt vilde med det. Et par små piger kom hen og var ved at dåååne over de pink hjerter.


Vi blev i det hele taget mødt med mange smil og glade kommentarer, hvor vi kom frem :) Selv ned på Klostergården ved busserne, var chaufførerne i godt humør over de farverige sommerfugle. Så en buschauffør gik med på mit lokken - han fik en sommerfugleranke i ruden. Så et ranke sommerfugle har i hvert fald fået set store dele af byen ;)

Men NU er jeg også godt brugt! Nakken er færdig og jeg er oven i det, begyndt med ondt i halsen og snot idag... argh osse. Men jeg havde det sjovt igår. Og vi tog da også lige ind og fik en øl i aftes og gik en runde for at se tingene hænge blandt festglade mennesker.

Jeg glæder mig til at være en del af teamet fremover - og sprede lidt farverig kultur i byen.

Til jer der ikke er på Facebook og alligevel gerne vil se fotos, kan i finde dem ved at klikke HER!

Chilifestival 2013

onsdag den 14. august 2013


Så er det snart tid til årets chilifestival :) skal du med? Her er rig mulighed for at smage alverdens chili, mild som stærk! Her er chilispisningskonkurrence, saucekonkurrence og meget andet. 

Kig ind på www.chilifestival.dk og se programmet.


Og den skulle gå så grueligt meget igennem

lørdag den 10. august 2013


Trøjen der har været så længe undervejs og har måttet gå så grueligt meget igennem - den lever stadig ;) Den er 3 striber længere end på billedet her.

Den har været trævlet op - garnet har været delvist spist og filtret sammen OG jeg var ude for det trafikuheld der satte strikkeriet ud af spil for en tid ;) Men nu kører det igen.

Garnet er en tråd Coast og en tråd Alpaka, ude fra Garn Garagen. Det er min nye yndlingsblanding!

Så da der var åbent hus derude, var jeg ude at hente en stak mere :)


Jeg er lidt uldsart, men med denne blanding går det bare derudaf!! Det er så lækkert blødt at man fatter det ikke!! :) I <3 .... kan du fornemme det?

Min næste trøje bliver også i de grå/sorte farver... måske med en grøn stribe i :) Måske skal jeg turde kaste mig ud i noget mønster. Hvem ved? Jeg har ikke helt besluttet mig endnu...