Oskar, den tykke musejæger, har igen været igang :) Man opdager det ofte, ved at han leger med musen OP AD terrassedøren. Idag synes jeg bumpene lød lidt vel høje.... men så viser det sig, at Oskars lækkerbidsken er bundfrossen ;)
Men han hygger sig voldsomt. Og tager også nogen ret vilde spurteture rundt ihaven, så sneen står rundtom ham :) En fryd at se på, kontra naboens kat, der umiddelbart mangler underuld og sidder og sitrer af kulde. (Det gjorde hun da vi lå omkring og under -15 graders frost)
Så er Oskar anderledes indrettet. Hans pels er faktisk så tyk, at det er tæt på en umulighed at give loppekur i nakken. Det er sværere end svært at dele hårene, så man kan se hud. Sådan er hans pels nu også om sommeren.... så det er ikke kun en vintergode.
Men han er i hvert fald godt klædt på til kulden. For uanset hvilke temperaturer, Kong Vinter disker op med, leger og ruller Oskar sig i sneen. Brrrrr siger jeg bare!!
Men hvor er han flot i sneen ... de blå øjne, lyser helt turkis. Og pelsen stritter tyk og tæt... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar