18 år !

mandag den 20. februar 2012


For 18 år siden, blev min verden lidt rigere :) Nanna kom til verden og har virkelig beriget mit liv siden. Hun er en pige der rummer nogen gode kvaliteter. En pige jeg ikke er spor bange for at sende ud i verden, for at opleve og berige sit eget og andres liv.

Hun er en pige der blandt andet kan beskrives med ord som, glæde, dedikeret veninde, stor indsigt, videbegærlighed, lærenem, lattermild, ordkløver, sjov, musisk, bogorm, rejselysten.... ordene kunne være mange flere, men inden jeg ender med at være for sukkersød, vil jeg også sige at hun bestemt også kan være skrap og diskussionslysten. Hun er en dame med ben i næsen og med meningers mod.

Men at det allerede er 18 år siden hun kom til verden er til tider svært at forstå. Og at hun går med "flytte hjemmefra" tanker, er endnu mere mærkeligt. Det er sjovt som det sparker een i r*ven, at ens pode pludselig er voksen. Det burde jo ikke komme bagpå os vel? Vi har jo trods alt 18 år at finde ud af det i. Og jeg har endda haft et år, hvor hun smuttede til USA, for at vænne mig til tanken.

Alt andet lige, kommer det stadigvæk som en overraskelse, at jeg har en datter der nu er en voksen kvinde!! Flytteklar, ansvarsbevidst og klar på livet uden mor.
Men når det er sagt, så siger det jo INTET om min egen alder, vel? ;) I kender det sikkert... følelsen af at man slet ikke selv er blevet de 18 år ældre selv.....

Fødselsdagen, for Nannas vedkommende, bliver ikke særlig spændende. Først venter en lang skoledag og derefter arbejde til kl 2115 i aften. Gæsterne var her igår og den store fødselsdag med vennerne er også klaret. Så dagen idag, måtte hun nøjes med at nyde i morges, da hun stod op til gaver og flag på bordet. Noget der kom lidt bag på hende, da hun troede alt festivitas var overstået igår :)
Godt man stadig kan overraske lidt.... ;) Tillykke min pige og velkommen til retten til at stemme og BESTEMME over eget liv! øhhhh vent - det har du gjort et stykke tid allerede... det med at bestemme ;) KNUS


Men når man bliver pyntet så fiiin af sine venner på gymnasiet, så er eens dag da reddet hva?! ;)
Jeg har "hugget" billedet af Nannas veninde Maja ;) håber det går!






8 kommentarer:

Anita sagde ...

Rigtig hjertelig tillykke til hende og et varmt (((tankekram))) til moderen :-)

<3

Lene sagde ...

Hjertelig tillykke med Nanna og masser af knus til dig, fordi du er dig

Tina sagde ...

Tusind tak skal i have :) KRAM til jer også!

Anette sagde ...

Stort tillykke med din datter. Det er da stort at blive 18 år ;-)

laj [tulipan-hygge] sagde ...

STORT tillykke herfra med de 18 år

Tina sagde ...

Anette: tusind tak :) ja det er det bestemt!

Laj: Mange tak skal du have :)

Pia´s Hverdag sagde ...

Jeg var da lige ved at tro det var blå mandag ...
Tillykke til Nanna

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Stort stort (og lidt forsinket) tillykke til Nanna. Jeg håber, alle fejringerne var lige efter hendes ønske!

Send en kommentar