Pyyyha!

tirsdag den 11. oktober 2011


Sikke et par dage, siger jeg bare! Igår startede min far og jeg med at skifte toppakning på min bil omkring kl 8 morgen. Undervejs skulle vi lige ud og hente pakninger, og bagefter samle hele skidtet igen.

Inden vi fik set os om, var dagen væk og jeg landede igen på matriklen kl ni om aftenen. Og i det øjeblik jeg stopper bilen, går det op for mig, at jeg har glemt min pung, telefon osv, hos min far. Og hvad sker der så? Bilen nægter pure at starte.... helt og aldeles løbet tør for strøm, trods det, at batteriet havde stået med lader på, hele dagen, mens vi lavede toppakning.

Men godt vi var forudseende, pga. lidt startvanskeligheder hos de gamle. Så bag i bilen stod et ekstra batteri og nogen startkabler.... suk. Nå, starte bilen på den bøvlede måde, i mørke og uden lys! Så var tålmodigheden snart ovre for den dag! Men jeg fik da hentet pung, telefon osv og langt om længe kunne jeg smide mig på sofaen lidt, inden sengen kaldte.

Bare for at stå op til morgen, for at drøne ned til min far for at skifte batteri. Baaaare lige skifte batteri, tænkte jeg ;) Men med biler er det  åbenbart ikke altid "bare lige". For både mit og fars reservebatteri var døde. IND og hente et nyt batteri (flere udgifter. 500 kr igår på pakninger og 400 kr idag på batteri) og få det sat i. Tiden rendte ud, for allerede 1030 skulle jeg stå på glasværkstedet.

Men jeg lander da også derinde KUN ½ time forsinket, med tungen ud af halsen og helt ved siden af migselv. Men jeg fik da lavet lidt glas, inden det igen gik derudaf, ud af døren... hen og hente Nanna på gymnasiet. Derfra til Kolding Storcenter, hvor vi lige fik en hurtig smoothie sammen og en sludder. Nanna skulle på job og jeg skulle lige handle lidt.

Nu sidder jeg så endelig hjemme.... og skal hente Nanna efter fyraften. Sååå eeeeh imorgen eggååås? Der gider jeg IKKE en hylende fis nå!!!!

Ud over at nyde de to pakker, der ankom idag!! Nemlig en lækker foto portfolio, så jeg endelig kan få mine fotos puttet lidt i system. De store altså.... dem jeg vil vise frem, hvis nogen spørger om jeg vil knipse dem.

Og også garn fra Rasmilla skal nydes. En mørk brombær farve, samt et farvekort, lå i pakken og venter på mig. Brombærfarven var dog en del mørkere end jeg troede. Men det går vel også an :)

I hvert fald letter jeg ikke rumpetten imorgen, med mindre jeg er sulten!!!!! Jeg siger det bare...... :)





5 kommentarer:

Pernille sagde ...

Go' plan. Lækkert garn :)

Pia´s Hverdag sagde ...

Åh træls med bilen, har også lige haft uforudsete udgifter på min.

Garnet ser dejligt ud, så nyd dagen i morgen, da skulle vi får bedre vejr på disse kanter, her hvor vi bor :)

Tina sagde ...

Pernille: Tak, ja ikke? Ikke om jeg gider noget i morgen. Kroppen værker, jeg er gennemtræt og har vist bare fortjent en off dag ;)

Pia: Ja hamrende irriterende. Heldigvis har jeg en far der fixer tingene for mig, så jeg kun har udgifter til materialerne... meeen nu må det alligevel også godt høre op nå! :) Du kan tro jeg nyder imorgen.... overvejer at slukke telefonen og låse døren ;)
(krydser fingre for det goe vejr)

Lis sagde ...

Æv for den, det er bare sååå træls når bilen ikke bare starter første gang. Godt du er så dygtig en handywomen, jeg havde aldrig klaret det.

Lækkert garn, så nyd du din dag med pinde mellem fingrene.

Kh. Lis

IF Stjernen sagde ...

Jeg håber du nyder dagen - og dit lækre garn. Jeg er vild med farven.

Vi har desværre ikke lige en handyfar, så det blev 4100 kr til mekanikeren for et nyt udstødningsrør :-(

Send en kommentar