Den blå-grønne tendens

lørdag den 15. oktober 2011


Den blå-grønne bølger er over mig.... høhø som om det er noget nyt :) Men der er landet nogen flotte blå og grønne farver på glasværkstedet. Og det smitter lidt af på de ting der ryger med hjem, for tiden.

Larven øverst nåede kun lige med hjem, før den var afsat ;) veninden havde efterlyst nogen ting, der kunne være søde på børneværelset. (øverst oppe på hylderne, vel at mærke) Og så måtte jeg jo hellere ;)


Denne fugl skulle jeg også lige have testet :) Den fungerer vist meget godt. Den er ikke skæv i foden, jeg har bare sat figurerne løst i en sten. De skal lige monteres korrekt. Men kommer tid, kommer råd. Jeg mangler virkelig en metode til at bore huller i sten, uden at halvdelen af dem flækker undervejs. Vi bruger et godt bor, beregnet til det, samt en slagboremaskine. Men alligevel er tabsprocenten desværre ret høj.


Denne lille piphans, havde ellers en makker, som sammen med den, skulle have været monteret på en natursten i haven. Men makkeren skred lidt i ovnen og ligner derfor et lille misfoster. Så det må blive en anden gang :) Men ellers er den her da meget sød.


Ham her kender i efterhånden :) Min lille sismofyt. Han er nu også i blå. Jeg troede faktisk jeg skulle have en blå fætter stående herhjemme. Men aldrig så snart, får jeg nogen færdige.... så er de væk igen :) mystisk.


Dette lille fad har jeg også lavet nogen stykker af :) Meget sød form, synes jeg. Denne her med blå frits og klare dots langs den ene side. Ret tynd og let i det og god til lidt snolder eller et par fyrfadslys.


Askebægeret her, har jeg ikke selv lavet. Men reddet det fra scrapkassen. Mit eget hjem er røgfrit... men det ku jo være andre kunne bruge det :) I hvert fald er det en lækker meleret sort/blå farve.

Så lidt sker der, på glasfronten også :) Jeg glemmer bare helt at vise frem.




6 kommentarer:

Lydert sagde ...

Hvor er det altså nogle flotte ting, du får lavet - jeg er vild med glas

laj [tulipan-hygge] sagde ...

Jeg er også total vild med dine ting ELSKER simpelthen dine dyr

god ferie

Lis sagde ...

Du laver altid så flotte ting når du er på Glasværkstedet.
Hvornår mon jeg kommer på gave med dig ? Hint hint.....

Kh. Lis

Tina sagde ...

Lydert: Tusind tak skal du have :)

Laj: Mange mange tak og god ferie til dig også :)

Lis:det er der mange der gerne vil være ;) Hvordan går det med din datter? Håber i snart har fået nogen svar og hun har det godt :)

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er de glasting flotte :-) De bringer smilet frem og farverne er fantastiske.
God ferie
Majbritt

Charlotte kaae sagde ...

Sidste fugl er jeg ret vild med. De andre kan jeg også lide, men den sidste... Den er lige mig.

Send en kommentar