Så aktiv

fredag den 6. maj 2011


Uhhmm som det dufter i stuen idag :) Jeg kom liiiige til at plukke en buket her nede i byen, hvor der står et vildt hegn. Jeg tror nok syrenen er en af de dufte jeg er mest vild med ... og sørme også udseendet af dem ;)

Så nu nyder jeg bare synet af de skønne lilla farver, der står og pynter på mit bord. Og duften fylder hele stuen og køkkenet.


Sådan en buket slår bare enhver dyrt indkøbt buket!! :)

Egentlig havde jeg besluttet at lave IKKE en sk*d idag... men kom så til at kigge ud på min terrasse, hvor der piblede op med duske af ukrudt her og der. Og jeg siger det bare.. det der med ukrudt imellem fliser er bare noget en vis herre har skabt... umuligt at plukke op, svært at kradse op og små rødder bliver stædigt siddende i revnerne, hvor de klamrer sig fast til deres lille mørke hul... bare for at stikke næsen op igen inden længe.


Men jeg vandt kampen, så godt som man nu kan,med ukrudt mellem fliser! Og da det var overstået og fliserne fejet, ommøblerede jeg lidt derude. Havemøblerne blev flyttet hen midt for terrassen, så man bedre kan komme ud af terrassedøren.

Havebordet fik en skrubbetur, så den igen er ren og pæn. Det regn og blæst den anden dag, var bare noget der svinede voldsomt.


Men nu ser det så også ud på en måde, så jeg kan sidde der ude uden at få tics, af alt det grønne der bor mellem fliserne og griner af mig ;)

Faktisk fik jeg også lige ryddet alle bede for ukrudt! :) Er du vimmer hvor har har jeg været sådan lidt "bonderøv"'s agtig idag.... Mangler bare en køkkenhave! (Og nej, det skal jeg ikke have!)

Kun een ting mangler, eller faktisk er det to.... Den ene er at den ukrudtsmark, der gør det ud for græsplæne, trænger til en overhaling af de større! Om det så er en totalt omlægning, eller om det er at sprede noget ukrudtsforskrækker ud, ved jeg ikke endnu ;)

Og den anden er PLANTER i haven. Men bliver så belært af "gartneren" (min mor), om at det ikke er årstid til at plante fine buske.... Hvorfor er haver sådan en videnskab?? ;)

Men okay okay, så kan jeg da forsætte lidt med mit sommersjal..... får ikke strikket så meget for tiden.... I wonder why!


3 kommentarer:

Jane sagde ...

Det er fuldstænding korrekt det din Mor siger omkring plantning på denne årstid.
Hvis man flytter træer o.l. nu, så har de ikke store chancer for at overleve, da træet suger vand op med trevlerødderne, og de ødelægges oftest ved en flytning. Men hvis man flytter i efteråret har den hele vinteren, hvor træet alligevel er i dvale, m.h.t at hente vand op, til at etablere nye trevlerødder inden foråret næste år :o)

Men jeg skal love for du har været flittig ... det gør dig vist godt at have en have :o)

Tina sagde ...

Jane: Iiiihhh jamen jeg er jo fyr og flamme NU! ;) Det er ikke planter der skal flyttes, men planter fra en planteskole... gætter på det står i potter. Men mor snakkede bare om at så kunne jeg rende og vande hele sommeren.
Den have og terrasse gør mig SÅ godt. Har allerede været mere udendørs, end jeg har været sammenlagt de sidste 2 år tror jeg :D

Sidsel sagde ...

Hvis du elsker duften af syren , så prøv Diors parfume: Diorissimo... Uhmmm

Send en kommentar