Hvor mange gange skal jeg sove?

torsdag den 12. maj 2011

Hvor mange gange skal jeg sove før jeg igen står på glasværkstedet? ;) Sådan siger jeg til mig selv idag. Jaja, lykken ligger ofte i de små ting.

Jeg besøgte idag Ravstedhus, og med i kurven røg 3 små interessante bøtter. To slags frits i blå og grøn, der gerne skulle danne nogen små bobler i overfladen. Samt en super flot orange farve, som gerne skulle ende i nogen sommerfugle, i første omgang.

Så lidt skulle der til idag, førend smilet bredte sig på mit ansigt ;) At det er dyrt legetøj, skeler vi til en anden dag ikke?.... først glæden!

Men når det nu er sagt, kan jeg mærke stoltheden boble under overfladen, ved at jeg i den grad begrænsede den brusende købetrang, der forfulgte mig ondskabsfuldt fra hylde til hylde.

Så er det, at den indre argumentation kommer op i een: har du nu brug for det her? Kan du klare dig med de 40 bøtter der står på værkstedet? Mon ikke du bliver en kende lykkeligere, ved også at have lige de der blå og grønne bobler? Og den orange er da bare en glad farve ikke? Tænk nu, hvis jeg står i næste uge, og al glasarbejde må afbrydes fordi jeg liiige manglede disse smukke farver? Og det koster jo kun.... lidt meget.
Og jeg er sikker på, at både den ene og den anden evt. gavemodtager vil sætte stor pris på, at jeg lige netop valgte disse 3 dåser guf......

Behøver jeg sige at fristelsen er stor på Ravstedhus? Nej vel? Så jeg synes, jeg var rigtig dygtig ;)



6 kommentarer:

hanneb sagde ...

Jeg kan godt forstille mig alle de fristelser de har på ravstedhus:-) Kan bare savle over kataloget, så at være der...uh ha...
Skønne glasting du har lavet:-)

HEKSEN sagde ...

Ja, Ravstedhus (og andre) har det med at friste over evne (og dankort). Glæder mig til at se den orange i brug!

Skribenten sagde ...

Sjovt at du skriver om migrænen efter dit pakhusbesøg. Eller... sjovt er det selvfølgelig overhovedet ikke, men jeg måtte også lægge mig med en omgang efter mit besøg på fyn. Dog skyldes grunden for mig, at jeg bruger enorme mængder af recourser på sådan en udflugt pga den særlige sensitivitet. Det er det jeg lige vil nævne for dig.

Sådan en tur ( fire piger i en bil frem og tilbage incl), giver mig så mange indtryk gennem ører og øjne, at jeg bruger mange dage bagefter på at komme mig over det. Jeg fortryder ikke den slags udflugter, MEN jeg tager ikke mange af dem, netop fordi de dræner mig totalt. Jeg blev først ramt af migrænen tirsdag ( har blogget om det), men så skal jeg også love for at den siger GODAV til mig. Som du selv mærker det, så går alle indtrykkene helt ind i knoglerne, lyde, lugte, og synssansen bliver simpelthen overstimuleret i en sådan grad, at jeg ikke kan rumme det. En times tid gik jeg rundt, og så gik jeg ud i bilen og lagde mig til at sove. En time med helt lukkede øjne, og verden lukket ude, hjælper så jeg kan fortsætte dagen. Har du prøvet at tage den slags pauser når du bliver træt i hovedet?

Pyhh det blev langt, og jeg ville bare sige at JA, vi skal huske at drikke og spise, men overstimulering kan også være grunden til dine anfald.

Mange knus og tanker
Henriette :)

Tina sagde ...

HanneB: UHA der var så meget guf derinde :)jeg har også kataloget og sukker tit over alle de ting jeg bestemt godt ku bruge ;) Tak skal du have :)

Heksen: Ja det er om at finde selvkontrollen frem ;)

Henriette: GOSH jeg har SLET ikke tænkt i de baner, at det kunne have noget med HSP'en at gøre!!!
Men hvis det passer, så er der SÅ meget forklaring på hvorfor jeg med garanti får migræne efter:
Lang køretur
En tur på messe
Efter et foredrag i KBH
Efter en familiefest
Efter en hel dag med shopping og veninder og osen rundt i byen
Efter en grillaften hos venner hvor der også kommer nogen jeg ikke kender
SÅ mange steder hvor jeg altid har vidst at det kom bagefter... men har altid kun fokuseret på kosten! :)
DET skal jeg prøve at lægge mærke til.. for jeg synes ikke at mindes at det bare kommer i en periode hvor jeg bare har gået hjemme og ikke lavet det store.
NEj sådanne pauser holder jeg aldrig... for jeg hader at folk skal have en forklaring påhvorfor jeg lige har brug for en pause! :)
TAK fordi du delte Henriette.. der er lige noget jeg skal prøve at lægge mærke til. KNUS

Anonym sagde ...

Hej,

Jeg nyder, at følge med i din blog og hverdag. Sikke en masse fine ting du får lavet. Jeg har valgt, at sende dig en award. Jeg har selv fået en tilsendt, så du kan læse mere om den på min blog.

Annie

Tina sagde ...

Annie: Taak :) Og tak for awarden!! :)

Send en kommentar