Uhmmm is !!

søndag den 27. juni 2010

Nåede ikke foto FØR isen fristede for meget.
Uhmm vi fik lige lyst til is idag. Så Nanna og jeg tog lige et lille smut til Middelfart og fik en af de legendariske is. :) og nu da vi var der, gik vi så lige en tur nedenunder den gamle lillebæltsbro. MEGET kort... for der var een der synes det var lidt koldt dernede i skoven ;)

Et par børn fik en vild tur!
Så turen gik istedet op på broen, hvor solen skinnede og udsigten var rigtig flot!! Og så undrer dig mig lidt.... for førhen havde jeg på INGEN vis højdeskræk. Jeg hoppede let op på en tagrygning, høje stiger, Eiffeltårnet osv osv osv..... Men lige pludselig kan jeg bare ikke lide højderne. Især ikke steder hvor man kan kigge lige ned. Som f.eks. sprækkerne i Lillebæltsbroen, hvor man kan se vandet nedenunder. Og selv det at se ud over gelænderet, giver mig myrekryb. Og jeg undrer mig gevaldigt, fordi det førhen slet slet ikke var noget problem.

Hvor dælen kommer sådan noget så lige fra???

Brr langt ned.
Førhen ville jeg smile overbærende ad folk med højdeskræk. Jeg forstod dem ganske enkelt ikke. "Der er jo højt hegn, så du kan jo ikke falde ned", ville jeg have sagt .... og ville have ment det. Men det kunne man da ikke forklare min hjerne idag!

Til morskab for Nanna :) Selvom hun ikke rigtigt drillede for alvor.... for så havde hun fået igen, mht. edderkopper!


2 kommentarer:

Alice M sagde ...

Ups... jeg kom vidst også liii til at lokke manden med til Middelfart til en is...

Hvilken side af vejen spiser I is på? Vi spiser altid på højre side når man kommer fra jyllandssiden...

Var en enkelt gang på karoline restaturant sidst på sommeren sidste år - hvor det var komplet umuligt at få en ekspedient til at sælge is i isboden - selvom der ikke var en hujende fis for dem at lave i restauranten. Nej de havde travlt med at tale med hinanden, så vi smuttede hurtigt over til vores stamsted ;)

Tina sagde ...

Alice: Hihi UPS hva?! :)
Vi spiser ALTID is på samme side som jer!! Delvis af vane og delvis fordi jeg før har oplevet samme lad-hed ovre på den anden side. :)
Så jeg tager, helt naturligt, den lille på den anden side. Og de har også nogen ultra gode is, så jeg klager ikke ;)

Send en kommentar