Æggekage

fredag den 11. juni 2010

Æggekage
Æggekage i ordets bogstavligste forstand ;) En super dejlig vanille muffin med smørcreme og en halv fersken!

Så bliver det ikke ret meget mere lækkert .... og kaloribombeagtigt!!

Nanna og Jonas fik lige den geniale idé at de ville bage. Så 20 minutter før kiwi butikken lukkede, kl 22, hoppede de på cyklerne og hentede de manglende ingredienser! At klokken så blev 23 inden vi fik mums kage, betyder da næsten ingenting.

Jeg vælger så at slå mave nu, foran pc, mens jeg summer lidt over dagen. Dagen har nemlig været ret sidelæns, hvis du spørger mig.

Igår ringede jeg til en fotoforhandler i Kolding og spurgte om de kunne tage fotos til Visum. Yep, det kunne de godt, var svaret. Så vi skyndte os at få det ordnet, samt betale for visumgebyr i en Danske Bank. (Det kan man nemlig kun igennem en Danske Bank). 
Men vel hjemme igen, stod det klart at de små fotos var helt forkerte. Stor ærgelse og irritation, da jeg spurgte både i telefon og to gange mens vi får taget fotos, om han er sikker på at målene er korrekte.

Men alfa og omega bliver at jeg ringer idag og spørger om de ved hvad mål de rette fotos skal være, da dem han tog igår var forkerte?! Ja da, siger han.... "sig mig, glemte du at informere mig om at du skulle bruge dem til et USA visum", spørger han så!! AJ MEN hør nu lige her.... jeg er ikke visum-ekspert og jeg mener at det er hans opgave at spørge mig, hvilket visum det skal bruges til, før han går igang. *suk* Men han ender da med at sige vi skal komme og få taget dem om.

Så det gjorde vi så idag. Og skyndte os hjem og påbegyndte visum ansøgning. GOSH og SUK siger jeg bare!!! Stive 2½ time sad vi og svarede på spørgsmål, klikkede, søgte i navne og adresser i alle vores papirer. Bare for at skidtet forsvandt og vi måtte begynde forfra igen. At søge visum er ikke for tøsedrenge og sådan nogen som mig!!!  Men det lykkedes da til sidst.... håber vi ! I hvert fald trykkede vi afslut og send..... Og fik bestilt en tid ovre på den Amerikanske Ambasade i KBH.

Der kom så næste chok. For der var ikke flere Orange billeter hos DSB.... så en tur for Nanna og jeg, ud og hjem...... 1400 kr !!!!!!!!!  Nix do !! Så snupper vi mine forældres bil istedet... det er billigere. Men det betyder så godt nok også at jeg.... mig som ikke ejer stedsans.... skal drøne rundt i KBH!! Og alt sammen for et ganske kort besøg på 5 -10 minutter. Jow joooow, sagde hende den sindige og sparsommelige jyde og undres.

Men skal du søge om visum en dag, så siger du bare til, vi er i skarp træning ;) Så egentlig vil jeg bare sige at kaloriebomberne, som Nanna og Jonas har fremstillet med nænsom hånd, var MEGET tiltrængt og fortjent ;)

Jonas svinger med kokkekniven




8 kommentarer:

Laila-H sagde ...

Har du tjekket flypriser. jeg har lige været i København, og der var Norwegian meget billigere end dsb

Signe sagde ...

Mums, de kager ser lækre ud. Findes der en opskrift?

Alice M sagde ...

Visum USA? Åh ja - er det fordi hun skal være derovre længere tid?

Jeg skal vel ikke have Visum til min almindelige USA sommerferie?

Pernille sagde ...

Det er da også vildt, at det skal være så besværgeligt.
Så er det godt med lækre kager :)

Ulla sagde ...

Du skal vist lige have nogle tips fra en med årskort til den amerikanske ambassade i Kbh.


Du skal IKKE regne med, at det kun tager 5-10 min på den amerikanske ambassade. Er de bagud, kan man sagtens risikere at skulle vente i et par timer for en 10 min samtale.

Husk iøvrigt at tage den frankerede svarkuvert med porto for anbefalet brev og læse reglerne for, hvad man IKKE må have med ind på ambassaden. Det er svært (umuligt) at finde parkering i ambassadekvarteret.

Hvis du synes det er svært at søge visum til USA, så skulle du prøve at søge opholdstilladelse i DK og få fat på den danske udlændingestyrelse.

Ooooops minder mig om, at jeg vist lige skal have tjekket min indrejsetilladelse til USA.

Tina sagde ...

Laila: Nej jeg troede bare automatisk det var dyrere :) Det vil vi da prøve!

Signe, det gør der :) Den vil jeg poste senere.

Alice: Det er fordi hun skal studere derovre :) Så vidt jeg ved skal almindelige turister IKKE have visum!! Heldigvis!

Pernille: jeg er blevet chokeret over mængden af papirarbejde for at studere iUSA!!! Voooldsomt ;)

Ulla: TUSIND TUSIND tak for info. Jeg kan bruge alt den viden fra andre jeg kan få!! :) Har du nogen ideer til hvorhenne vi kan parkere?
Vi kender ved den sydligste af søerne... men det er en lidt lang gåtur. Men kan være en løsning.

Merete sagde ...

Tina, I skal holde uden for København og så hoppe på toget/bussen istedet for. Jeg tror jeg ville kører til Køge, hvor der nok er nemmere at parkere.
Det er ellers ikke svært at finde til ambassaden.
Jeg har også været derinde i forbindelse med mit tidligere job. Her tog det 15 minutter at komme igennem sikkerhedskontrollen. De er meget skrapper og de tager alt, du ikke må have med ind. De var søde den dag, vi var der og vi fik vores ting igen, da vi gik.

Tina sagde ...

Merete: Aj det kan da ikke være rigtigt man ikke kan parkere i KBH :)
Og husk jeg har NUL stedsans!!! overhovedet ;)

Bare vi når derind til tiden er jeg ligeglad med om det tager hele dagen ;) NÆSTEN. Nanna har dimission om aftenen, så det skal vi tilbage til.

Send en kommentar