Bevæg dig, og jeg angriber, stille som en ninja! |
Jeg vejede hende idag og hun vejer sølle 1070 gram!! Lille myr i forhold til Oskar :) Men hun skal nok vokse sig stor, med den appetit hun render rundt med.
Idag lavede jeg også halsbånd til hende. Jeg er MEGET imod halsbånd med elastik og med såkaldte sikkerhedslåse. Sidstnævnte købte jeg til Oskar, men med det resultat at han ikke kom hjem en nat. Og da han endelig kom hjem, var han uden halsbånd, men med hele bugen og hovedet smurt ind i harpiks. Samt alle klører ret slidte. Så ingen tvivl om at han har siddet fast, TRODS sikkerhedslås, der "så let som ingenting vil springe op", ifølge sælgeren.
Så nu har jeg kreeret mine egne halsbånd. Jeg har købt en stak skråbånd, navnemærker til at stryge på, samt velcrobånd. Så nu bliver de klippet i stakkevis og de ryger MEGET nemt af, så der kommer til at mistes mange af dem. Men hellere det, end en kvalt kat.
Og her omkring har folk meget mere respekt for et kulørt halsbånd, end et øremærke, har jeg fundet ud af. Så nu får hun et skrigrødt halsbånd på. Og for at vænne hende til det, er jeg begyndt allerede nu. Oskar var nemlig MEGET utilfreds med sit, da jeg først startede da han var noget større.
Garmin siger ikke en lyd til sit halsbånd. Dog ligner det hun er ved at blive kvalt, da hendes hals er mega tynd, inde under alt den tykke pels ;)
Uhmmm torskerogn! |
11 kommentarer:
Lækker kat og skønt navn - håber det virker i den virkelige verden :)
P.S: Torskeorgie af en kongelig porcelænstallerken er jo aldrig helt af vejen...
Deirdre-Ann: Taak :) ja det håber jeg skisme også, efter at have mistet en lækker missekat efter kun et år. Hehe ja lidt royal har man lov at være, ikke? ;)
Vi havde en kat, der så godt som konstant kom hjem med det ene forben fanget i sit halsbånd, så det er vi helt holdt op med at bruge. :(
Hvad mener du med at folk har respekt for halsbånd fremfor øremærke??
Jeg er af den holdning at halsbånd til fritgående katte burde være forbudt - uanset sikkerhedslåse eller velcro. Selvom det officielt falder let af, så kan det gå galt. Og en kat på langfart som måske mister halsbåndet, kan altså kun ved øremærke eller chip hjælpes hjem igen.
Men hun er vel øremærket?
Super god idé med halsbåndet.
Skal din smukke kat lære at gå i sele? Tror jeg har én lilla liggende.
Og så skal jeg da også lige kommenterer på din SMUKKE kat, hun er da for lækker. Glæder mig så meget til at nusse hende.
Bettina: Ja der sker nemt!
Alice: Helt rolig, hun får OGSÅ øremærke :) Og jeg kan betro dig at de halsbånd jeg forsyner hende med, MED GARANTI falder let af, ellers kunne jeg ikke drømme om at give hende det på! Og det jeg mener er at folk hurtigt spotter et halsbånd og beder deres unger lade katten være. Oskar derimod, som KUN havde øremærke, lod de børnene kalde til sig og følge med sig. Hun er ikke øremærket endnu, men bliver det inden hun lukkes ud i naturen :)
Lene: Jeg synes det fungerer, når jeg sætter en finger ind under og hun trækker hovedet til sig, ryger det af. Hun kan også ret let kradse det af sig. SÅ det BURDE være sikkert. Nu testes det indendøre i nogen uger. Glæder mig til at vise dig hende rigtigt :)
Nååårh, på den måde. Så forstår jeg - så kommer der ingen børne kat-nappere :P
Nej eller chancen mindskes i hvert fald :) Og da jeg LIGE har mistet min dejlige Oskarmis, så er jeg panisk for at miste hende her også! Så jeg forsøger med alle de krumspring jeg kan, at sikre hende på alle tænkelige måder.... lige undtagen at holde hende inde ;)
Det forstår jeg godt... Jeg er glad for vores Yrsa er ren indekat - et levn fra da hun var lejlighedskat på 2. sal med os i Århus. Det holdt bare ved da vi flyttede i hus - hun bryder sig slet ikke om "uden for" - hun har prøvet mange gange i sele.
Alice: Jeg har også haft indekat i flere år :) Det har også været fint, men Garmin er født udekat og skal også være det :) Og jeg er glad for at være flyttet hen hvor jeg kan lukke hende ud (jeg boede i etagebyggeri før)... så hun skal ud og nyde og fange mus ;) forhåbentlig.
Send en kommentar