Sommerhuuuus

mandag den 16. juli 2012


Så landede vi i sommerhuset! Der blev pakket ud, sat på plads og nærområdet er undersøgt :)

Første aften pakkede vi bare ud og kom på plads ... vejret var også kun til indendøres hygge, da det pænt sagt, stod ned i stænger.

Søndag besøgte vi stranden, nedenfor huset. Ungerne var blevet stillet i udsigt at fange krabber, så frem med snøre og klemmer :) Men det viste sig at være umuligt at finde muslinger... så det store krabbe-net-fisker-tegn måtte hives frem.


Seeee bare, modige mig ;) Det var ikke mange unger der turde holde de farlige rovdyr. Nogen var mere skræmte end andre... Ikk' Louise?! ;)

Men der stod en flok unger da vi kom, DE var eeeeejjermame hærdede til det der krabbesjov.


Louise og Minna, søgte ellers længe efter muslinger! Hvor gemmer de sig, her i Klisterkanalen?


Så videre hen til ungerne der vidste hvordan!


Og så er det første gang, jeg har set en Laborador, der ikke ved hvordan den skal forholde sig til vand!!! ;) Tre skridt ud og et kæmpe forskrækket hop baglæns.... så den nær druknede sin ejer ;) Hihi måske der skulle læses lidt op for Charliehunden om hvorfor en Laborador hedder det den gør?!


Det er hårdt sådan at fange krabber og slæbe på baby.... så pauser må der til. Området er faktisk ret hyggeligt og indbyder til lange gåture. Så mangler vi bare at vejret ville være en aaaanelse bedre :)


Vi ville jo også gerne ud og sejle i båden her. Den hører til sommerhuset og er til fri rådighed. Meeen har vi nu også lige kørekort til sådan een?


Vi bor i Virksund... og de har den überhyggeligste lille havn, med blå fiskekuttere og fiskere på molen :) Der skal jeg ned og knipse nogen fotos en dag.


For at fordrive lidt af tiden søndag eftermiddag. Smuttede vi en tur ind og gik en tur i Skive by. Hold da op! Jeg troede faktisk at Skive var en bette by, uden noget at byde på. Men den har da en RET lang gågade!


Og så har de en flok aber gående i gågaden ;) Minna mente dog det var bjørne! Hmmm... jow jow, bjørne har da også lange haler. ;) Men efter endt ridetur, gik det hjemover igen, efter jordbær og aftenhygge.


Og baby hygger og charmer alt og alle :)


Og så har vi "Ridderen af Hello Kitty ordenen", med et sværd så dybt begravet i bukselinningen og ned i buksebenet, at man går som en sørøver med træben ;)

Så må vi se hvad dagen idag byder på!  Jeg håber Nanna hygger sig med huspasningen derhjemme og ikke sulter alt for meget! :)




2 kommentarer:

Lene sagde ...

Husk, at Henrichsens Uldspinderi holder til i Skive og at der er åbent to gange om ugen - altså hvis de ikke holder ferielukket.
Fortsat god ferie ved det, vi andre kalder for Limfjorden, men jeg er selvfølgelig også født i Aalborg.........

Tina sagde ...

Lene: Uh jeg ville gerne :) Men jeg er den eneste uld interesserede på denne ferietur sååå ;) Og undskyld min vittigheder over navnet på den smukke fjord ;)

Send en kommentar