For at starte dagen sådan lidt bagvendt - er vi lige kommet hjem fra en travetur. Vi har nu været her i flere dage og ikke rigtigt set den lille hyggelige havn. Så op af stolene lige efter aftensmaden, for at se de flotte både. Jeg er FULDstændig skudt i de små blå fiskekuttere.
Og heldigvis kom der lige een tøffende ind i havnen, mens vi stod der og spiste vores is!
Seee bare, en mumset lækker is, med chokoladekrymmel :) Så er det da sommer, ikke? Eller....
Stemningen ved sådan lille hygge havn, er bare helt unik. Lydende af mågerne der flyver skrigende rundt. Duften af havvand og lyden af fiskekuttere der kommer tøffende tungtlastede ind mod havn.
AJ jeg kan slet ikke få nok - måske jeg faktisk godt kunne komme til at bo sådan et sted engang ;)
Og se så lige de små røde huse! Jeg aner ikke hvad de egentlig er til, men de ser så hyggelige ud. Og jeg bliver sådan draget af dem, hver gang jeg ser dem et sted.
Men også langs bredderne, lå der små fine både fortøjret. Regnen dryppede tungt og vi overvejede om vi skulle gå hjemover. Personligt, kunne jeg godt have været blevet dernede på havnen og kigge på det små blå fiskekuttere, der kom ind ude fra fjorden.
Hvis svalerne kan holde pause på fortøjringerne, så kan jeg også være ude i regnen, ikke? ;)
Men okay, jeg bøjer mig for flertallet og smutter med hjem igen ;) Nu sidder vi så og slapper lidt af, mens det stadig drypper udenfor. Uh hvor jeg håber på en god dag i morgen!
Vi er også trætte nu,for Louisen og jeg startede tidligt med at tage ind til Skive, for at finde et møntvaskeri. Bunkerne var blevet lidt store efterhånden.... Puuueha, jeg kan godt mærke at vi hjemme hos os kun er TO mennesker om at fylde vasketøjskurvene ;)
Heldigvis fandt vi et sted, med nogen store maskiner! Igang med dem - rundt og rundt og... gaaab. Det gad vi ikke sidde og kigge på ;) Og da vi havde spottet et solcenter på den anden side af gaden, smuttede vi derover i ventetiden.
Aaaaaahhhhh, hvis solen ikke vil komme til os her i Danmark, så må vi jo komme til den ;) Ikke at jeg overrender sådan et sted, men iihhh hvor mit korpus bare trængte til varmen lidt.
Men vi fik da både vasket og blev branket.... OG kigget på lidt butikker...
Så hjemad igen for at hænge bunkerne af tøj op. Men først, lige et lille svinkeærinde. For vi havde nemlig spottet en by, med samme navn, som Louises efternavn.
DET måtte da lige foreviges!
HALD og FRU. HALD! ;) Jow jow... og også et skilt til Gl. Hald - som jo så må være møntet en smule på Louises far.
Da vi havde hængt vasketøj op og fået lidt frokost at spise, kaldte et lækkert vejr simpelthen bare på os. UD og trave og ned til vandet. Idag, var dagen hvor vi skulle have robåden i fjorden. Nu har den ligget der og lokket i flere dage!
Så på med redningsvestene, fiskestænger og årer over skuldrene og så afsted. Jeg må blankt indrømme at jeg så frem til en lille frisk rotur!
Men som det tålmodige menneske jeg jo er (hø hø), måtte jeg vente til anden ombæring, mens Jørn og nogen af ungerne, tog første runde ;)
Men HOV, hvad er det der plasker i vandet, der ved siden af båden??! Dette var ikke bare et lille plask, men et ret stort et. Men ungerne var ikke i tvivl og høje råb lød ude fra båden: "SEEEE, EN SÆL!"
Så da jeg selv kom i båden, kunne jeg komme tæt nok på, til at knipse den. Den var meget nysgerrig og kom ret tæt på båden. Den svømmede bare rundt og kiggede på os, med sine store brune nysgerrige øjne.
Se bare.... næææsten inden for rækkevidde. :) Mon den ville tættere på, hvis vi havde haft et par fisk til den?
Men desværre kunne vi ikke finde ud af at fange andet end tang ;)
Så i stedet satte Louise kursen mod land, så vi istedet kunne fokusere på at forsøge at fange nogen fisk og nogen krabber. Desværre blev det ikke lige til det helt vilde, af hverken det ene eller det andet.
Men både jeg, og mine gule gummirøjsere var der... og vi nød det! ;)
Måske, jeg i virkeligheden bare skulle købe det lille grønne hus, der ligger og ser lidt idyllisk ud, mellem de store grantræer lidt nede ad vejen? :) NØJ det ser hyggeligt ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar