SÅ er det sidste aften i hytten her.... Og selvom det har været intet mindre end MEGA hyggeligt og dejligt, så må jeg tilstå jeg ser frem til egen seng og en HEL sofa, kun til miiiig! ;)
Aj jeg har nydt det, det skal ingen være i tvivl om. Jeg har allerede lovet at jeg godt tør tage med en anden gang.
Sidste dag, er blevet brugt til både kræmmermarked (alt det vi ikke fik gramset igår pga. regnen) og for Louises og mit vedkommende, et smut til Skive for at nyde lidt indendørs solskin ;)
Men før det, ville vi lige holde ind ved havnen for at knipse nogen fiskerbåde, jeg havde haft et godt øje til hele ugen. Men i stedet mødte vi både en lille fiskerbåd (ovenfor)... som jeg i øvrigt er helt vild med.... Og som hed:
Najs ikke? ;) Jeg har en navnefælle i en BÅD!
Men i stedet for at knipse gamle fiskekuttere, blev vi fanget af en nysgerrig hob af mennesker, der stod på havnen. Noget spændende skete... og nysgerrige som vi jo er, måtte vi lige se hvad der skete.
De var så ved at hive et gammelt skibsvrag op af vandet. På bedste Anders And manér, med flydepuder og trækspil.
Louise og jeg nåede at brygge mange teorier sammen, om hvorfor den mon var sunket i sin tid. Men min nysgerrighed blev for stor... jeg kunne ikke tage hjem uden at vide hvorfor. Så en venlig fiskermand blev spurgt... og han kunne forklare at den var sunket i vinters pga den tykke tykke is!
Så øv - (undskyld) men ikke nogen spændende dramatisk historie om hvorfor den gik til bunds.
Men interessant var det nu alligevel at se, hvordan man får sådan en tung fætter hevet op af vandet igen.
Dykkerne var i hvert fald på arbejde længe... brrrr siger jeg bare, jeg håber man kan holde varmen i sådan en dragt, for JEG synes det var koldt nok oven vande!!
Vi kunne dog ikke stå der og vente indtil de havde fået båden op, for det var en liiidt mere langsommelig affære end vi først havde regnet med :)
Så vi smuttede videre til Skive for at hilse på den indendørs solskin... så vi også kunne komme hjem igen.
Og vel hjemme igen, gik der totalt tegnehygg i den ;) Sjovt som børn pludselig gerne vil tegne, hvis de voksne begynder for dem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar