Puuueha, det er altså en ret våd sommer! Idag havde vi planlagt at besøge det lokale kræmmermarked, lidt nede ad vejen. Men lige som vi fik jakkerne på, begyndte det at regne.... IGEN!
Men vi besluttede at UD, det skulle vi altså. Så da det stilnede lidt af, hankede vi op i os selv og gik hjemmefra. Det buldrede i det fjerne og det dryppede lidt tungt...
Efter at have gået lidt på markedet, kom lyn, bulder og brag tættere på at sluserne åbnede sig!! Hold da helt kaje en omgang regn vi fik.
Men SÅ var det jo godt, at de havde stillet et øltelt op. Så vi søgte ly der, fik en pølse og lidt drikkelse fra det lokale Hancock bryggeri :) Jeg er helt vild med etiketten på sodavandsflasken.
Men selv de bedste intentioner kan vise sig at blive lidt trætte i kanten. Så hjemad igen, til tørvejr og tørre sokker! Skiltet herover er i hvert fald lidt en joke, i denne danske sommer. For støver, DET gør vejen helt sikkert ikke ;)
Men aldrig så snart vi kom hjem, skinnede solen som var den betalt for det. Sig mig, er vi jinxed eller hvad??
Men i hvert fald betød det så, at det planlagt indehygge, blev til udehygge. Heldigvis da :)
Baby kom ud og rykke i lidt græs og grine af vild hund. Se lige lidt søskendekærlighed herover hva?
Ja for ikke at tale om nedenfor her også :)
Normalt er jeg ikke så meget til opsatte portrætfotos :) Men ungerne har jo travlt og fiser rundt eller ligger og flyder foran en film i regnvejret. Så her fik jeg lige samling på 3 af de 5 unger :) Og får de lov at fjolle lidt undervejs, så går det jo alligevel!
Men måske man lige skulle fange dem alle 5 i godt humør i morgen og prøve igen ;)
I morgen begynder pakningen allerede, for lørdag er hjemrejsedag. En uges ferie er snart ovre. Jeg fatter ikke at det er gået så hurtigt!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar