En pludselig indskydelse, der kom ind over genboen og jeg. Vi ville et smut til vadehavet og se sort sol. Noget vi begge havde ønsket i flere år, men aldrig fået gjort noget ved. Ergo måtte vi gøre noget ved det nu!
Så der var ikke langt fra tanke til handling. Bilen blev startet og turen gik først til Ribe. Der havde vi nemlig hørt, at der skulle være kunstudstilling. En masse kunstnere der viste glas, filt, keramik og andet godt.
Først efter en skøn dag i Ribe, med udstilling, kirkevisit, loppemarked, gåture og cafébesøg... tog vi turen ud til marsken i samlet flok. Og FLOK, det var vi. Jeg skyder på 150 til 200 biler, der var mødt op til en tur ud og se sort sol. Det føltes som vi alle blokerede en pæn del af Ribe, for at køre i kortege kørsel ud til marsken.
Hele vejen rundt om det sted, hvor stærene angiveligt skulle slå sig ned, stod der i hundredevis af mennesker og kiggede spændt. Alle spejdede vi efter de små stæreflokke, der i sidste ende skulle udgøre en kæmpe flok, der dansede på himlen.
Der var vitterlig mange tusinde stære. Og de kom i flokke og dansede deres individuelle dans. Men den helt store omgang sol sort i smukke formationer, udeblev desværre. Så ingen rovfugle var på besøg i aften. ØV, kan man næsten sige, når man nu gerne ville knipse nogen gode fotos.
Det var ellers ikke vejret skyld. Vejret har været intet mindre end fantastisk idag. Vi har endda slået rekord, kan jeg høre i TV, nu jeg er hjemme igen. Det er første gang nogensinde, vi har kunnet præstere en sommerdag med 26 grader, i oktober!
Så slet ikke nogen dårlig dag at ose rundt i Ribe og slutte på marsken. Måske jeg ku finde på at tage derned, allerede imorgen igen :) Jeg vil SÅÅÅ gerne se de stære danse, for pokker!!
Men når nu ikke stærene ville danse for os, så ville månen da !! Flot så den ud, sammen med den gyldne solnedgang.
Og aldrig så snart var solen i ly af digerne, før disen kom snigende ind på os.
Det lignede små stykker med vand... som det lå der og lyste hvidt mod den mørke jord. Jeg skulle altså hilse og sige, at der bliver rigtigt mørkt, derude i marsken. Jeg ville meget nødigt strande derude, uden bil eller lys!
Men ikke desto mindre ultra flot syn, at se solen gå ned, nogen af stærene danse og disen der drev ind. Bestemt ikke sidste gang jeg prøver det :)
Vores naturvejleder, Klaus Melbye, fortalte med stor entusiasme om stærene og deres levevis. Og hvad der fik stærene til at lette og danne deres formationer.... og rigtigt meget andet. Bestemt en mand jeg godt vil lytte til en anden gang :)