Forandring fryder

mandag den 31. december 2012


Efter at julepynten blev taget ned (og i virkeligheden læææænge før da), har jeg haft lyst til forandring. Jeg har haft de samme møbler i mange år efterhånden.... og en del af dem har jeg haft lyst til enten at skifte ud, eller at male dem.

Nu bliver det så til et mix! Jeg skiftede det store tunge spisebord ud med et mindre - så der blev skabt noget gulvplads og luft.


Hvis du har kigget med længe, har du nok før set det store tunge fyrretræsbord, med 6 stole. Det slugte simpelthen alt lys og gulvplads i min lille stue. Bevares, det var en suuuper arbejdsplads, både når der skulle syes på maskine og males malerier.... Men jeg følte mig klemt inde.

SÅ der var ikke langt fra tanke til handling. Bordet blev sat til salg... nyt indkøbt, inden det gamle var hentet.


Og så er meningen at de resterende møbler skal males. Men da det jo er nytårsaften idag, må jeg nok hellere lige vente med det. Så i stedet, satte jeg mig ned og klippede nogen flagranker, af de farvekort jeg snuppede igår, da jeg hentede maling til møblerne ;)

Jeg fik lavet to stk. Et i farveforløb og et med mixede farver :) Dejligt med lidt kulør på de hvide vægge.

Og så overvejer jeg om jeg skal sælge min store antikke fyrretræs buffet og anskaffe mig noget andet. Også for at skabe mere gulvplads. Den passede super godt ind, der hvor jeg boede før, da min stue var ca. dobbelt så stor. Men her fylder den voldsomt....
Og hvis den ikke skal sælges, så skal den males hvid... hmm what to do?!

Til slut vil jeg lige ønske alle jer dejlige medbloggere og medlæsere et rigtigt GODT NYTÅR!!! Tak for alle jeres dejlige hilsner gennem året og jeg glæder mig til et nyt år, med alle jeres hilsner, møder med nyt bekendskaber osv :) Overspis nu ikke og pas godt på vildfarne raketter!




5 kommentarer:

Skribenten sagde ...

KÆMPE og kreativt godt nytår til dig også :) Jeg har helt fjernet mit spisebord fra stuen. Det røg på en impuls 3 juledag, for også hos mig fyldte det alt for meget. Om jeg så fortryder må tiden vise, for nu har jeg slet ikke noget.. Håber dog at finde et mindre et en dag, har kig på et fra Ikea allerede. Tilbage står mit arbejdsbord som også fylder godt op, men det er nu der jeg bruger mest tid når jeg altså ikke strikker i sofaen :) Skønne flagranker. Er det standset ud eller..

På gensyn i 2013
Kh Henriette

Tina sagde ...

Taaak Henriette :) DET lyder drastisk! Vi fandt et billigt spisebord i Ilva (800 kr)Og da jeg havde fået nogen penge i gave til både fødselsdag og jul, skulle det være nu. Mit spisebord er også mit arbejdsbord, så det måtte heller ikke blive FOR småt ;) Flagrankerne er klippet ud i hånden :)

IF Stjernen sagde ...

Hold da op, sikke en forskel! Det ser rigtig godt ud.
Vi går også og overvejer et nyt spisebord, men modsat dig vil vi have et der er større :-) Vi har pladsen nu og vi er godt trætte af den grimme skjoldede bordplade vi har. Vi har set et i Daells bolighus, med hvid melamin bordplade. Det er både pænt og praktisk ;-)

dqpage sagde ...

også godt nytår til dig og dine
hilsen Mona

Anita L Hansen sagde ...

Også godt nytår til dig er forelsket i din smukke lampe og dine flagranker er blevet rigtig fine

Send en kommentar