Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag

Pladsproblemer

fredag den 27. september 2013


Jeg har i dag haft "Store oprydningsdag" i mine klædeskabe. Og jeg blev atter engang irriteret over mangle på bøjleplads.

Faktisk HAR jeg slet ikke noget bøjleplads. Jeg bor i en relativt lille bolig, hvor der kun er to høje klædeskabe på hver 60x60 cm. Og da jeg både skal have plads til tøj, sengetøj, ekstra gæstedyne osv, i disse to skabe. Så er der bare ikke plads til bøjler også.

Så i dag fik jeg nok! Jeg har længe haft et stykke drivtømmer stående. Eller nærmere en gren, som har ligget i vandkanten længe nok, til at få det der flotte slidte udtryk.

Jeg har ikke rigtigt fundet ud af hvad jeg egentlig skulle bruge den til. Så den har bare stået på terrassen. Men nu røg den altså ind og blev hængt op til bøjlestang.

Idéen er ultra simpel. Bare noget snor i, to kroge i loftet - og vupti, har du skabt dig noget bøjleplads. Du kunne også male pinden. Måske en pangfarve, striber, eller måske vikle noget garn om? Der er mange muligheder.

Jeg har valgt at holde den simpel, for det kan jeg godt lide :)

Mit nye krearum

mandag den 9. september 2013

Ophæng til tuscher m.m., fra IKEA

Nu er der gået nogen måneder siden Nanna flyttede hjemmefra :) Hverdagen har fundet sit gænge og jeg kan se hun blomstrer og er så hamrende god til det hele. Der er ingen slinger i valsen og man finder ud af som mor, at intet er mistet ;) Den eneste forskel er nu at "hendes værelse" ligger 14 km væk hjemmefra.

Måske lidt firkantet sagt, men jeg hører tit at forældre er frygtelig kede af, når poderne flytter hjemmefra. Personligt har jeg mere været fyldt med stolthed :) Den pige, der for kort tid siden (sådan føles det), var usikker på egne valg, lidt usikker på den store verden, men dog havde mod og bed i næsen - er nu en voksen pige, med styr på sine ting og mod på fremtiden. Det kan man da kun være stolt af.

Derfor var der heller ikke meget tøven over at omdanne hendes gamle værelse, til mit nye "krearum".

Jeg har i årevis enten haft alt mit "krea" pakket ind i et soveværelse, eller stuvet i kasser og puttet i skabe - på en måde der gjorde det ret besværligt at være impulsivt kreativ.


Det er nu alt sammen blevet lidt lettere :)

På Nannas gamle værelse, var der parketgulv. Et gulv jeg var lidt bange for at komme til at ødelægge, når jeg malede. Så jeg startede ud med at lægge noget tykt gulvpap ud og derefter et billigt nålefilt tæppe, som jeg ville kunne kassere uden at græde salte tårer :)

Dernæst malede jeg de eksisterende hylder hvide og supplerede med hylder langs den anden væg. Og der ud over er der indkøbt en køkkenbordplade som arbejdsplads. Samt lidt nips fra IKEA, til opbevaring af tuscher, sakse osv :) Hele runden har kostet ca. 1000 kr.

Bladholdere af gamle renseribøjler
Jeg har brugt mange dage på at sortere skidt fra kanel. Puttet i kasser og fået sat skik på alle de små dimserier jeg har fået samlet sammen.

Små idéer er sat op - som fx bøjlerne på billedet herover. På den måde kan jeg hænge mit blad op, på den side hvor der er noget jeg skal huske at kigge nærmere på.... lige ved hånden. Simpelt, sødt og ikke mindst super billigt.

Masser af tingeltangel
Nu er det jo ikke pynt det hele. Der skal være plads til alt og det skal være funktionelt. Men med mit budget har jeg været heldig. For jeg har fået en rumdeler foræret og den fungerer fint og giver mig et okay overblik over de ting jeg har til rådighed. Og Bauhaus havde klodskasser til 10 kr stykket.

Poseholdere fra IKEA
Her over er det poseholdere fra IKEA til 15 kr stykket. Så er der sat skik på de ruller papir, som før lå og flød under en sofa, eller i et hjørne af et rum, til stor irritation når de væltede.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg eeeelsker IKEA og er super ærgerlig over at vi ikke får én til Kolding alligevel. Men måske det også er godt nok - for så ville jeg blive fattig inden længe :)

Men når alt kommer til alt - så har jeg nu et krearum.... måske ikke min drømme version, men helt klart et jeg er glad for :) Så bliver det spændende om min krea- mojo kommer væltende igen, nu hvor jeg ikke først skal bakse ting frem fra gemmerne, for at lave det mindst lille projekt.

Vi får at se - gør vi :)

( værelset fra begyndelsen da Nanna flyttede,/ tykt pap blev lagt på gulvet, /der blev slæbt ting ind i værelset fra højt og lavt i lejeligheden )

Ny frisk lampe

tirsdag den 8. januar 2013


Jeg har haft dette trådskelet liggende i lidt tid og endelig fik jeg taget mig sammen til at lave den :) Lampeskærmen er vel 25 cm i diameter for neden.

Jeg viklede hele stativet med kulørte stofrester og bandt snore på med filtkugler, samt kulørte blomster. Blomsterne er klippet i hvid karton og bagefter malet med akrylmaling, jeg har rørt tyndt op med vand. Så det giver en akvarel agtig udseende.

Og til sidst har jeg monteret en farvet ledning, samt een af de der store pærer, mange ofte bruger med en kulørt ledning alene.

Lampen endte frisk og forårsagtigt ud, synes jeg. Og jeg er godt tilfreds. :) Ikke mindst med at jeg fik lavet lidt kreative udfoldelser!




Sikke en aktivitet....

onsdag den 2. januar 2013


Så er det sidste dag før Nanna igen starter på gymnasiet. Juleferien er smuttet før end vi næsten har nået at nyde den :) Men ikke desto mindre har den været god - hvis man lige ser bort fra den periode hvor Nanna lige blev nedlagt af influenza.

Idag, var så sidste dag hjemme... og den gik med at male :) Jeg har i årevis talt om at male alle mine fyrretræsmøbler hvide. De sluger sååå meget lys i en lille lejlighed og jeg trænger sådan til fornyelse. Og da jeg ikke lige har vundet i lotto og kan skifte ud, må jeg i stedet male!


Ergo svang både Nanna og jeg pensel og rulle idag :) Vi nåede ikke vildt langt. Faktisk nåede vi kun denne reol idag. Men den skulle også have 2-3 lag før den var fin. Men NØJ hvor det pyntede. Den krog hvor også spisebordet står, er nu vildt meget lysere end før.

Nu venter jeg så bare på at den tørrer ordentlig igennem, så bunkerne af bøger atter kan komme på plads i den.


Men så er det jo godt at jeg imens malingen tørrer, kan nyde de nyankomne MOO-cards, der endelig kom med posten idag! Jeg elsker disse små "visitkort" - hvor man kan få egne fotos på. Og endda et forskelligt foto på hvert eneste kort, hvis man vil!

I morgen, vil jeg så give mig i kast med at male min store "kiste" af et sofabord. Den er lige så tung og voldsom at se på.

Og så mangler jeg lige at beslutte mig for, om min antikke buffet, skal males eller sælges. Min mor synes den skal sælges originalt og at jeg så finder noget andet. Men jeg ved ikke helt om jeg vil det :) Hvad ville du gøre??

EDIT: Foto tilføjet af buffeen, efter kommentar fra Garnløkken :)



Forandring fryder

mandag den 31. december 2012


Efter at julepynten blev taget ned (og i virkeligheden læææænge før da), har jeg haft lyst til forandring. Jeg har haft de samme møbler i mange år efterhånden.... og en del af dem har jeg haft lyst til enten at skifte ud, eller at male dem.

Nu bliver det så til et mix! Jeg skiftede det store tunge spisebord ud med et mindre - så der blev skabt noget gulvplads og luft.


Hvis du har kigget med længe, har du nok før set det store tunge fyrretræsbord, med 6 stole. Det slugte simpelthen alt lys og gulvplads i min lille stue. Bevares, det var en suuuper arbejdsplads, både når der skulle syes på maskine og males malerier.... Men jeg følte mig klemt inde.

SÅ der var ikke langt fra tanke til handling. Bordet blev sat til salg... nyt indkøbt, inden det gamle var hentet.


Og så er meningen at de resterende møbler skal males. Men da det jo er nytårsaften idag, må jeg nok hellere lige vente med det. Så i stedet, satte jeg mig ned og klippede nogen flagranker, af de farvekort jeg snuppede igår, da jeg hentede maling til møblerne ;)

Jeg fik lavet to stk. Et i farveforløb og et med mixede farver :) Dejligt med lidt kulør på de hvide vægge.

Og så overvejer jeg om jeg skal sælge min store antikke fyrretræs buffet og anskaffe mig noget andet. Også for at skabe mere gulvplads. Den passede super godt ind, der hvor jeg boede før, da min stue var ca. dobbelt så stor. Men her fylder den voldsomt....
Og hvis den ikke skal sælges, så skal den males hvid... hmm what to do?!

Til slut vil jeg lige ønske alle jer dejlige medbloggere og medlæsere et rigtigt GODT NYTÅR!!! Tak for alle jeres dejlige hilsner gennem året og jeg glæder mig til et nyt år, med alle jeres hilsner, møder med nyt bekendskaber osv :) Overspis nu ikke og pas godt på vildfarne raketter!




Den gamle lampe

onsdag den 8. august 2012


For nogen dage siden, sad jeg over en kop kaffe hos mine forældre og talte om ting de skulle have sat til salg, på den blå avis.

Jeg fortalte så at jeg ledte efter sådan en gammeldags arbejdslampe, med klemme, til at sætte fast på en hylde. Min far gik grinende fra bordet.... Og tilbage kom han med en gammel arbejdslampe, præcis som jeg havde i tankerne.

Den hang på loftet, for at han kunne se at betjene deres Genvex. Men jeg måtte da godt få den, hvis jeg liiiige ville hjælpe ham med at tømme den gamle pc og flytte data til den nye. Jow jow, DET ville jeg da!!


Så idag var jeg på værkstedet for at rense den gamle lampe. Bulet, beskidt og fyldt med maling og ting fra brug på et værksted.... siden før jeg blev til.

NØJ det sad fast. Godt far har så mange sjove remedier. Så i søjleboremaskinen med en polereskive af en slags og så ellers igang.

Dernæst hjem og påmontere en lidt smartere ledning og samle den igen :) Nice!

Men der er også en større forvandling fra da jeg fik den, til nu. GOSH hvad lidt knofedt kan gøre!


Jeg synes ofte at gamle lamper er sjovere og har mere sjæl, end sådan en ny shiny lampe :) I hvert fald er jeg glad for min byttehandel :)


Ugle i farveladeland

søndag den 21. august 2011

Ugle under bearbejdelse
Nøj hvor jeg har malet idag :) Streger, farve, flere streger, flere farver! Og jeg er blevet ret meget bedre til ikke at bestemme så meget over farverne, som i starten :)

Men det er en større arbejde end jeg lige havde forestillet mig. Det tager bare tid! For der er jo også lige de der lidt mere kedelige tjanser, der skal klares indimellem. Men hænderne gør også ret ondt for tiden og vil ikke rigtigt samarbejde. Og det passer unægteligt ikke vildt godt med sådan et maleprojekt.

Men det skrider da frem, og det er hovedsagen. Og samtidig er der ikke noget der er mere afslappende, end bare at sidde og male løs, mens tankerne flyver.

Da Nanna fik øjne på uglen, kom det straks: "Aj mor, det er jo helt lige som en malebog, vil du ikke lave een til mig, det er da hyggeligt"!  Så måtte jeg jo liiige finde et lærred mere og strege en ugle op.
Nanna var så væsentlig hurtigere end mig, til det her.... så hendes ugle er allerede færdig :)

Nannas ugle
Sådan endte Nannas ugle med at se ud. Fix og færdig og klar til at hænge op :) Og så siger hun, at hun ikke er kreativ. Jeg vælger her, at være let uenig!!

For alle de mønstre der er i fjerene har jeg altså ikke tegnet op for hende. Jeg har kun lavet en råskitse med blyant, som hun så selv har streget op og fyldt ud. Og fjerene var på daværende tidspunkt blanke.

Min egen ugle, tror jeg kommer til at hænge mellem de skriggrønne lamper og lyse op :) jeg trænger til noget farve på væggene..... eller i det hele taget bare noget på væggene. Der hænger stort set intet på mine vægge, lige nu.

Mulig plads til uglen, når den er færdig.
Jeg beklager i øvrigt billedkvaliteten... jeg gad helt ærligt ikke lige finde kameraet frem, så det blev lige til nogen mobillos fotos.



Færdige lamper

søndag den 31. juli 2011


SÅ fik jeg malet og monteret lamperne :) Vejret har været formidabelt, til at male i idag... stort set ingen vind og en god temperatur.

Uh og sikke de blev goe!! Jeg elsker den farve! Hvilket vist ikke kommer helt bag på den opmærksomme læser ;)


I hvert fald glæder jeg mig til at hænge dem op over sofaen. Jeg mangler bare lige to klik-afbrydere, så jeg kan tænde og slukke dem, som originalerne. De originale var slidt op og i udu. Eller det vil sige at den ene er... for på den anden var der monteret en ukorrent mørk grå afbryder... og det duer jo ikke.

Men dem regner jeg med at få fat på imorgen, så jeg kan få dem op og hænge. Og så skal jeg lige se hvilke pærer der findes, som kunne passe ind i de små fatninger, uden at de stikker ud af lampen.


Men fremgangsmåden idag, var ligetil. Skille ad og dække af, som i kan se i forrige post. Finde et sted i læ, hvor man kan hænge dem op før man maler! Jeg valgte mine forældres carport, hvis nu det skulle begynde at regne. Og HUSK for himlens skyld, at fjerne biler og andre elskede genstande, lidt mere end 2 meter væk, når du maler med spraymaling!!! (Det skal lige siges at min far udmærket vidste dette og at bilen på linket er en meget gammel skrammet og beskidt rodebil.... bemærk det let grønne skær over motorhjelmen... hvilket var ret meget tydeligere i virkeligheden end på foto. ;)  )

Men alt i alt, synes jeg det var vældig vellykket :) Og nu leder jeg efter to lamper mere, da Nanna ønsker sig et par til værelset, som så skal være navyblå.



På vej til maler


SÅ er jeg ellers klar til at male lamper. De er skilt ad. De er foret med malertape og papir. Malingen står klar. Og så er jeg løbet tør for sandpapir!!

Men så er det jo, at jeg har en "undskyldning", for at komme på kaffevisit hos mine forældre.... de har nemlig sandpapir. Og så kan jeg få lamperne malet :)

Det må også være på tide, for nu har jeg haft lamperne liggende i godt 2 år. Men okay, Rom blev jo heller ikke bygget på een dag vel?

Og jeg har testet om de fine grønne ledninger kan gå i hullerne på lamperne... det kan de!! :) Så det skal nok blive godt.




Projekt lamper

tirsdag den 26. juli 2011


SÅ fandt jeg endelig mit grønne maling :) Hos et firma i Kolding. Så nu skal der males lamper... og montere dem med de grønne ledninger, hvis det kan lade sig gøre og de ikke er for tykke til at få igennem diverse huller.

Men prøves, det skal det :) Alene det at de får den ønskede kulør, vil hjælpe en hel del. Man føler sig helt sat tilbage til barndommen. Der havde jeg også een af disse lamper, som sengelampe. I øvrigt var den lampe skyld i at jeg fik et gevaldigt stød, fordi jeg liiiige skulle se om man nu også virkelig fik stød, hvis man stak fingrene i fatningen....... DET gjorde man!!! ;)

Jeg var vist et af de børn man ikke skal tackle på denne måde: Pege på en lampe og sige: "Stik aldrig fingrene derind, så får du stød"....... for så kredsede jeg om den faarlige ting og grublede over om det virkelig kunne passe... for så til sidst at give efter og prøve ;) Så hellere ti stille og lad være at henlede opmærksomheden på den faarlige ting! ;)



Fotos og guitarer

tirsdag den 5. juli 2011


Der hvor vi boede før, havde Nanna en fotovæg. En væg der ofte var genstand for en masse gode historier og samtaler. Nu har hun gang i at lave en ny fotovæg... stille og roligt :) Jeg synes det er så hyggeligt.

Så da Nanna spurgte hvorfor jeg ikke bare lavede sådan en væg over mit spisebord, i stuen, og måske så bare gjorde det med sorth/hvid fotos alene, fik jeg da helt blod på tanden. Måske det var en mulighed der kunne passe mig i stuen. Jeg har nemlig ikke ret meget på væggene.

Mest fordi huset ikke er så frygtelig stort. Og fordi jeg ikke rigtigt har haft nogen idéer til udsmykning, der ikke fik rummet til at virke lille, eller frygtelig rodet :) Så måske et felt, i bordets bredde... og fra bord til loft, kunne være godt :)


Samtidig med at fotovæggen vokser, på hendes værelse, rydder hun også op (læs: ud). Deriblandt, er der een af hendes 3 guitarer, der nu er sat til salg. Så hvis der sidder nogen interesserede derude, har hun en Maestro guitar til salg. Pæn og velholdt, med få små ridser på bagsiden. Der er også en guitar case, der er pæn og velholdt.

Pris:
Guitar: 500 kr
Case: 250 kr

Skriv på min mail, hvis du er interesseret i disse ting :) Du kan se et par fotos mere her! Og hvis du vil se flere, så sig til, så knipser vi nogen.


Stooor lampe

mandag den 14. marts 2011


Jeg har shoppet med veninden dag :) Og med i kurven røg denne stooore rispapirslampe. Nu er spørgsmålet så, om den er for stor, eller lige tilpas. For højt oppe, for lavt nede?

Umiddelbart tænker jeg at den har en lækker form sådan een og lyset lækkert :)

Og se så lige bort fra de trætte blomster på bordet og krøllen på ledningen oppe under loftet. Vi er i testfasen her ;) Ved siden af den gamle, er den jo ret stor.... (kan bedst ses i spejlingen i vinduet på et af fotos på linket)

Uhh, og samtidig røg en ny Kusmi the ned i kurven. Troika, som er en blanding af Kina, Ceylon og Indisk teblanding med bergamot, appelsin og mandarin. Og som dufter lidt af althea bolcher. Mums siger jeg bare ;)

Men må til at holde igen med de theer, for der er ikke mere plads til dåser!!

Et lille smut forbi diverse tøjbutikker må der også til, det er klar.... hvem kan shoppe uden at gramse lidt tøj. Så garderoben er opgraderet med nye bukser og et par bluser. Og bukserne, dem vil Nanna grine af når hun ser dem....... jeg har nemlig efter LANG kamp, overgivet mig, og er nu hoppet i slim fit ;)

Nu vil jeg strikke lampeskærme og sumpe foran tv'et, det er tiltrængt efter en dag på benene.....

Grimme ledninger


Aalborg er uden strøm, står der på skærmen. Det er jeg ikke og det er ikke nogen hemmelighed at jeg eeeelsker elektroniske dimser :) MEN jeg kan knap så godt lide at se på ledninger og grimme højtalere.

Så igår aftes strikkede jeg en "ledningsskjuler" til at sætte om ledningerne under fjernsynet. Og i kassen under fjernsynet ligger min gamle playstation, controllere og en stikdåse til at sætte det hele til i . Alle ledninger går igennem et hul på bagsiden af kassen. Så er de sjove, men grimme ting, gemt lidt af vejen ;)

Aaaahh det pyntede lidt :) Og så mangler jeg bare at finde ud af om jeg skal male de store sort højtalere hvide..... De er gamle, slidte at se på og stoffet foran er hullet og grimt. SÅ overvejer at sy noget nyt betræk til forsiderne.


Jeg har syet...

onsdag den 9. marts 2011


Jeg har sørget for lidt privatliv i entréen idag. Så man kan gå fra badet til soveværelset, uden at føle at verden kan se med ;) Jeg har syet en gammeldags stores til døren, med almindelig spiral ophæng. Stoffet er ternet, som mine nye rullegardiner, så det passer lidt sammen.


Men sådan for at fjerne lidt af "mormor-effekten" i sådan et stores gardin, tænker jeg lidt i måder at peppe det lidt op på. Måske en suuuper fed wall stickers på ruden? enten nogen flotte blomster eller et sjovt citat eller måske noget abstrakt.

Måske noget helt andet? Har i nogen idéer mon? :)


Strik en lampeskærm

torsdag den 3. marts 2011


Jeg har strikket en lampeskærm idag ;)  Jeg havde arbejdet med i torsdags café ... og hver gang nogen spurgte: "Hvad strikker du?", svarede jeg jo : "En lampeskærm"....
Sjovt at se ansigtsudtrykkene, der lignede at folk tænkte: "Jamen du kan da også bare sige hvis du ikke vil fortælle hvad du laver!!" ;)

Jeg tror man var sikker på at jeg jokede. Indtil jeg hev ledning og fatning op af tasken og viste dem, at det altså ikke var pjat.


Men en smart ledning, en rest bomuldsgarn i matchende farve, nytillært strømpestrikketeknik og nogen forsøg på lommeregneren.... og denne hyggelige lampe hænger nu og pynter :)

Og med en sparepære indeni, sker der ikke noget. For jeg er blevet spurgt en del gange idag, om ikke jeg troede det ville brænde. Men da sparepærer ikke bliver særligt varme, burde det være helt okay :)

Tilfredsheden er stor.... og måske der også liiige skal laves et par stykker mere. Har lige om snart, også ledninger i rød og lilla!


Det er IKKE ret let at tage billeder af en lampe, så det giver et realistisk billede af virkeligheden. I virkeligheden lyser den ikke så voldsomt som det ser ud her. Der sidder en 5W sparepære deri og det giver et blødt og lækkert lys. Men U got the idea! :)


Loppefund

onsdag den 2. marts 2011


Så fandt jeg smarte ledninger, til mine loppefund. Lamperne fandt jeg for noget tid siden, på et lille lokalt loppemarked. Men har aldrig rigtigt fået gjort noget ved dem.

Men nu skal de bruges som lamper over min sofa, så jeg kan se noget når jeg skal strikke om aftenen ;)

Men jeg leder stadig efter en flot limegrøn spraymaling .... jeg har været i Bauhaus og forskellige steder, uden at finde den rigtige. En dag smutter jeg ind til Jysk Autodele, for at se om ikke de skulle have nogen flere farver at vælge imellem. For det må da findes derude ;)

Evigheds blomster i nye vaser

torsdag den 10. februar 2011


Så er der blomster i vaserne! Nogen af de holdbare slags :) Vaserne fik jeg af min veninde, der ville smide dem ud. Dengang var de lerfarvede og jeg malede dem hvide. Nu står de så og pynter med mine glasblomster....

Glasblomsterne udvikles stadig og stilkene gøres bedre og bedre :) Nu er de ved at være der. Men desværre er der nisser i ovnen... og de små blomsterblade ligger spredt når vi åbner ovnen igen... underligt underligt !!


Det nye HJEM

lørdag den 5. februar 2011


Nu har jeg vist trukket den længe nok, det der med fotos. :) Jeg havde håbet på smukt solskin, men da dette ikke fåes, men kun storm, regn og rusk, så bliver det NU!

Ovenfor ses en bid af mit lillebitte køkken ;) Der var denne halvmur ind mod stuen og det har jeg så valgt at udnytte, ved at sætte en skænk op. Der manglede i den grad skabsplads og jeg havde brug for mere, til at have alle mine ting i. Men jeg var heldig at der lige var en skænk på tilbud, som faktisk passede ret godt ind i mit køkken.


Hvis man kigger den anden vej, kan man se at mit køkken ikke er eet af de største. Men det er pænere end det jeg er vant til. Det så man måske ikke på overfladen før, men jeg kan hilse at sige det ER bedre. Lågerne hænger ikke. Alt er ikke skrammet og ramponeret. Emhætten suger så er det er en fryd... osv osv ;)


Noget der har været svært at indrette, har været stuen. Jeg har været forvent før, med en kæææmpe stue, med mange små kroge :) Men det er lykkedes ganske godt, synes jeg. Det kan jo ikke trylles større.... men det indeholder det som er nødvendigt!

Her er lyst... meget lyst. Nu kan jeg virkelig se, hvad de tonede ruder jeg havde i min gamle lejlighed (pga. fodgængere lige udenfor ruderne), gjorde for lyset. Nu er her lyst, varmt og venligt :)


Sofaerne danner en lille hyggeligt krog, som inviterer til hygge, snak og et kig ud i haven :) Liiidt svært at se i mørke, I know ;)

Og som i kan se mangler der stadig ting. Jeg mangler lidt til væggene. Jeg mangler at sætte sofalamperne op.... to kuglemagnet lamper som liiiige skal have en funky farve først ;)  Tv bordet ryger, når jeg får et beslag til tv'et. Og til sommer drømmer jeg om at afsyre/slibe møblerne. De trænger frygteligt.

Jeg har heller ikke fået gardiner endnu. Kun til soveværelset og til Nannas værelse. Jeg ska også have trukket nye kabler til tv og anlæg... som er lange nok.... lige nu går de sådan lidt grimt op af væggene.

Tjaaa.. generelt mangler der en del små og større ting. Men jeg er fortrøstningsfuld. Der er nået meget siden flyttedagen i lørdags. Så mon ikke det nok skal gå :)


Men mine kogebøger og strikkebøger er på plads ;) Så kan jeg godt slappe af!

Hvis i vil se flere fotos fra huset, kan i se dem her!

I soveværelset skal der hylder op mellem de to høje skabe. Og det "rodede" værelse bliver Nannas værelse ;) Men lige nu under flytningen og med alt det sætten på plads, bliver det brugt som base. Der står en masse af hendes ting men også ting der skal ud, eller gemmes af vejen.

Jeg kan dog se jeg har glemt at vise jer badeværelset. Ikke at det er noget specielt :) helt almindeligt... lille.

Haven nægter jeg at besøge i det her vejr, så den må i også vente med ;) Men kan sige den er pæn. Men der er INGEN små blomsterting på vej op. Ingen vintergækker, krokus eller andet. Så det er også noget jeg skal have fat i, sådan på sigt :) De kære små forårsbebudere.

En lidt rodet post, men mange spørger efter fotos.... så måtte hellere give mig. Nu må vi se om jeg kan poste.... for tv og internet forsvinder med mellemrum her i stormen.... brrrr.....

EDIT: TV og internet forsvandt HELT da jeg skulle poste... derfor kommer det hele først nu til formiddag.

Flytning vel overstået

mandag den 31. januar 2011

Så fandt jeg lige vej til bibliotekets computere, for at fortælle jer at flytningen gik rigtig godt :)

Klokken 8 lørdag morgen troppede mine forældre op, samt et par venner med en lastbil. Efter to læs og en masse gode kræfter, var det hele stort set flyttet op i rækkehuset.

Og herre jemini det var kaos. Jeg kunne slet ikke få øje på at det nogensinde skulle blive til et hyggeligt hjem!!!  Men valgte at kaste alle tanker om panik ud af hovedet og så bare flytte og starte fra en ende af.

Efter nogen timer tog mine forældre hjem, da de skulle i byen. Men inden da havde de lige hjulpet mig lidt igang , så ovnen, vaskemaskinen og sengen fungerede som det skulle... de vigtigste ting.

Og så stod jeg så dér! Over 30 kasser kiggede drillende på mig, som om de sagde: "hehe du blir aldrig færdig og hvilken af os vil du forsøge at lure i først?"

Da jeg havde vandret rundt som en flue i flaske i to timer, uden stort set at komme ret langt, ud over at få puttet noget i skabene i køkkenet, ankom to dejlige mennesker og spurgte om ikke de liiiige skulle gi et nap med. OM!!! Jo mange tak.... vil så gerne kunne se resultater....bare lidt ;)

Men 3 timer efter var køkkenet brugbart og pakket ud. Stuen stod som den skulle. Soveværelset pakket ud og tøjet i skabene. Badeværelset var også lige til at gå til :) SKØØNT!!! Jeg er jer dybt dybt dybt taknemmelige :)

Idag, to dage efter flytningen, ser det helt hæderligt ud. Der begynder at se hyggeligt ud og ting begynder så småt at finde deres pladser. Og HJEM-følelsen begynder at snige sig ind... hurtigere end forventet :)

Om to dage får jeg eget internet igen og håber at kunne fortælle mere godt og ikke mindst måske vise nogen fotos af et, stadig, lettere ufærdigt hjem. Vi ses inden længe ---- stay tuned!! ;)


Nye farver

mandag den 24. januar 2011


Indtil jeg har et nyt standpunkt, vil disse farver, blive dem der er at finde i mit kommende hjem :)

Grøn: som i planternes grønne blade
Blå: f.eks. i min globus
Orange: som i mit kommende husdyr ;)
Lilla og Aubergine: som i mine orkideer

Og ellers kun i form af små nips og lignende. Mens hjemmet fortsat skal være overvejende hvidt :)

I mit hovede virker det... men nu må vi se om det også dutter i praksis! Farverne på foto, er de nye pudebetræk til puderne i min sofa. Jysk havde lige tilbud på små pudebetræk, til kun 10 kr pr stk. Og så har jeg en svaghed for silkelignende stoffer ;)

Og så er der kun FEM dage til flyttedag !!!