Viser opslag med etiketten grafik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grafik. Vis alle opslag

My own world

søndag den 19. februar 2012

Værsågod at bruge :)
Jeg så den anden dag et foto af en poster, med disse ord :) Jeg ved ikke hvor den fåes, men tænkte at jeg så ville lave min egen, med lidt flere farver på!

Så nu skal jeg bare finde een der kan printe i størrelse A3 for mig, så jeg kan få den op og hænge :)

Skulle du have lyst til at bruge den, skal du være velkommen. Du klikker bare på billedet, så skulle den gerne vises i original størrelse. Ellers finder du den også her!

Her i huset bages. Nanna har lige puttet en omgang blåbærmuffins i ovnen og ih hvor her dufter :) Kan næsten smage dem! Derudover nyder vi solen som skinner så smukt og varmer dejligt. Stuen er super varm lige nu og man kan stå i læ på terrassen, i skjorteærmer :)



Ugle i farveladeland

søndag den 21. august 2011

Ugle under bearbejdelse
Nøj hvor jeg har malet idag :) Streger, farve, flere streger, flere farver! Og jeg er blevet ret meget bedre til ikke at bestemme så meget over farverne, som i starten :)

Men det er en større arbejde end jeg lige havde forestillet mig. Det tager bare tid! For der er jo også lige de der lidt mere kedelige tjanser, der skal klares indimellem. Men hænderne gør også ret ondt for tiden og vil ikke rigtigt samarbejde. Og det passer unægteligt ikke vildt godt med sådan et maleprojekt.

Men det skrider da frem, og det er hovedsagen. Og samtidig er der ikke noget der er mere afslappende, end bare at sidde og male løs, mens tankerne flyver.

Da Nanna fik øjne på uglen, kom det straks: "Aj mor, det er jo helt lige som en malebog, vil du ikke lave een til mig, det er da hyggeligt"!  Så måtte jeg jo liiige finde et lærred mere og strege en ugle op.
Nanna var så væsentlig hurtigere end mig, til det her.... så hendes ugle er allerede færdig :)

Nannas ugle
Sådan endte Nannas ugle med at se ud. Fix og færdig og klar til at hænge op :) Og så siger hun, at hun ikke er kreativ. Jeg vælger her, at være let uenig!!

For alle de mønstre der er i fjerene har jeg altså ikke tegnet op for hende. Jeg har kun lavet en råskitse med blyant, som hun så selv har streget op og fyldt ud. Og fjerene var på daværende tidspunkt blanke.

Min egen ugle, tror jeg kommer til at hænge mellem de skriggrønne lamper og lyse op :) jeg trænger til noget farve på væggene..... eller i det hele taget bare noget på væggene. Der hænger stort set intet på mine vægge, lige nu.

Mulig plads til uglen, når den er færdig.
Jeg beklager i øvrigt billedkvaliteten... jeg gad helt ærligt ikke lige finde kameraet frem, så det blev lige til nogen mobillos fotos.



Hyggetegner

onsdag den 5. december 2007

Sidder og hyggetegner idag :) Vejret er ikke til andet, sådan som det regner!!

Hun bliver nok ikke brugt, kvinden her. Men det er hyggeligt at sidde og lege med ideer!
Flere: Denne eller denne...

Har tegnet lidt...

søndag den 9. september 2007

Britta synes der skulle lidt nyt til.... så sådan blev det :)

Jeg har tegnet denne lille strikkedame til hendes blog. Lidt andet end det jeg plejer at lave, men ikke desto mindre ret sjovt at tegne :)
Før havde hun fåret her, som jeg også har tegnet, og som nok mere ligner det jeg plejer at lave.

Ellers er jeg inde i en periode hvor jeg helst vil alt det jeg ikke kan!!! I kender det garanteret godt selv.

-Jeg vil gerne sy små krammedyr, men har ikke noget fyld.
-Jeg vil gerne sy tasker, men har kun 3 slags stof.
-Jeg vil gerne sy tusind andre ting i stof, men igen... kun 3 slags.
-Jeg vil gerne lave noget stoftryk til en taske, men har ikke noget stofmaling.

Og mange mange andre ting, som jeg ikke har materialer til ;)