Sidste dag?

mandag den 28. maj 2012


Den sidste varme dag, i denne omgang, er blevet nydt helt ned i tæerne! Vi har slikket sol, sået frø (til en forandring), tullet rundt i haven og bare været - og sidst men ikke mindst, har vi grillet.

Jeg har nydt at grille, de sidste dage. Så det var med at udnytte, dagen i dag. Nu når den åbenbart skal stå på 15 grader, de næste dage.


Så en stor lakseside, blev krydret med knust rosenpeber, frisk timian fra haven, citron og lidt persille. Og dertil grillede kartofler. Jeg halverede kartoflerne, gav dem lidt smør, krydrede dem og lagde dem sammen igen to og to og pakkede dem ind i sølvpapir.

Og lige inden kartoflerne skal spises, får de lige 2 minutter, udenfor folien, med snitsiden ned mod kullene. Det var MUMS siger jeg bare :)

Vi har aldrig grillet ret meget før. Så vi nyder det nu... og en spirende trang til en bedre grill er sat igang hos mig.


Og atter engang skulle restvarmen selvfølgelig udnyttes til det sidste. SÅ denne gang sørgede vi for at have både kiks og pålægschokolade hjemme ;) Nøøj man skulle altså spise S'mores året rundt!

Men ud over det, er det eneste praktiske, jeg har lavet idag, var forsøg på at lime et stort glashus sammen.

Ikke nogen let opgave ! Jeg siger det bare! Man skal nærmest være blæksprutte jo :) Men jeg fik da fundet en løsning: Et stk flamingokasse til at stille siderne i, samt et flamingostykke til at sidde i klemme inde mellem siderne. Og så ellers ståltråd, til at holde sammen på det hele.

Jeg håber det holder, når det er tørt! :)




2 kommentarer:

Trine Als sagde ...

øjs manner det der hus ser sandelig lækkert smukt ud. Er vild med "blomsterne" op ad siderne og de små træer nede ved "jorden".
Rigtig flot og STORT.
Har du måske kigget på et fuglebads-fad ;)
Er bare så helt igennem spændt :)

Kram fra, næsten i Svendborg

Tina sagde ...

Hej Trineee :) Mange tak. Jeg mangler lige at få sat tag på det. Og så liiige samle makkeren, der er 20 cm højere. Er lidt spændt på at få dem ud i haven at stå sammen... og se om de bliver lidt for gennemsigtige.
Vi har glas-sommerfeire, sådan lidt utilsigtet. Meget akut kom vores lærer og sagde: HOV Det her er sidste gang før ferien!!! Så alle fik lidt et "chok"! Men jeg kigger på det så snart jeg kan :) Og ellers må du få mit! KNUS

Send en kommentar