Nøj en dejlig dag, jeg har haft idag. Helt nede i tempo og ikke lavet det helt store. Så lidt stemningsbilleder fra haven, var på sin plads, følte jeg :)
Glassene øverst, er lige mig. De fåes lige nu i Jysk Sengetøjslager til billige penge. Jeg elsker regnbuens farver og jeg elsker stearinlys, ude som inde. Så det kunne ikke blive mere perfekt match!
Samme sted, havde de små blå fuglehuse. Og jeg kunne virkelig bare slet ikke stå for dem. Om så fuglene også er vilde med det, vil tiden vise. Måske bliktaget gør det for varmt i huset og måske farven er forkert.... Meeeen vi får at se!
Stedmoderplanterne, som jeg plantede i det tidlige forår, pynter som var de betalt for det. Så dem kan vi stadig nyde i store blå og lilla farveklatter, over hele haven :) Dem bliver jeg ikke sådan lige træt af.
I samme nuancer, sår jeg en masse sommerblomster een af dagene. Jeg var nemlig så heldig idag, at få to kasser med maaaasser af urtepotter og 2 kæmpe store altankasser, samt 2 mindre. Så i de store altankasser, vil jeg så nogen poser med mixede haveblomster. Så må vi se om de bryder sig om at gro i sådan een.
Jeg har spireahæk, på 4 sider af min grund. På de to sider står der een slags, der blomstrer tidligt og som næsten er ovre det nu. På de andre to sider, er de lige begyndt at blomstre. Den her sort danner små buketter, hvor den anden laver lange slanke kviste med blomster i rækker :)
Jeg vidste ikke, indtil jeg flyttede ind her, at der var flere sorter af spireahække. Og jeg anede heller ikke at de kunne klippes, så hækken idag er 180 cm høj! Men lige om lidt så ligner de en hel snedækket hæk.... Så flot!
Resten af min aften kommer til at foregå med benene oppe. Varmen er aftaget og her er dejligt på terrassen, hvor jeg også sidder i skrivende stund. Nanna og veninderne skal til fest og jeg er chafut! Så jeg skal "bare" sidde stand by! :)
2 kommentarer:
det ser så fint og hyggeligt ud 😊
Inger, det er sååå hyggeligt :) Jeg stornyder det.
Send en kommentar