Kulør på

torsdag den 17. maj 2012


Så kom der lidt kulør i toppen. Faktisk en hel del mere end sidst jeg forsøgte mig,  med andet end mit eget leverpostejsfarvede. Og jeg tror ikke det bliver sidste gang, det bliver så rødorange. :)

Jeg skal dog lige vænne mig til det. Når jeg kigger i spejlet får jeg stadig et mindre chok! ;)

Det var dog ikke pga. et hus fyldt med spejle, at jeg gik ud og var aktiv idag. Men nu havde jeg set mig sur på genboens "græsmark"!! Han er aldrig hjemme (ca. en gang i måneden), og når han er, så er det i hvert fald ikke græsklipning, der står på hans liste.

Så efter at have ladet mig irritere længe nok, på den efterhånden halve meter høje græsplæne, gik jeg amok!

Ud med plæneklipperen og lave sjove øvelser, for at det kunne lade sig gøre at klippe så højt et græs.

Men det gik, og det pyntede gevaldigt! Selvom jeg er smadret nu.... Men værre var det nu også at flytte på hans børns ualmindeligt grimme trampolin. Alt det blå plastik, der burde sidde rundt i kanten som beskyttelse, er revet itu og blafrer i vinden.... ca 5 meter fra trampolinen. Og så er sådan een ret tung.

Jeg GØR det altså ikke igen ..... Det forsøger jeg i hvert fald at overbevise migselv om.... ;)

Min egen lille have fik også en tur. Sidst jeg var igang, blev jeg nemlig "forstyrret" med en køretur i en virkelig najs targa og ud og gå en tur et fedt sted. Det var også meget meget sjovere.
Men jeg stod så med en halvt klippet græsplæne. Det fik jeg rettet op på idag.


Mine radisser gror fint og er nu næsten 1½ cm høje... wohoo ;) Det er så også det eneste der er igang derude.... for vi mangler altså i den grad sol og VARME ikke mindst. Mon weekendens vejr holder et stykke tid? De 23 - 25 grader de lover, kan jeg virkelig godt lige holde til for en tid.


7 kommentarer:

Sine Smed sagde ...

Sikke en fin og frisk hårfarve du har fået. Elsker orange hår. Det lyder da som noget af et projekt med den græsplæne, men dejligt at det er blevet ordnet.

Tina sagde ...

Tak skal du have :) Det gør jeg også, og har haft lyst til det i årevis.... nu blev det endelig prøvet :) Jaaah puha, har haft knopper over den græsplæne længe ;)

Lene sagde ...

du ser super flot ud med det røde hår. Glæder mig til at se det IRL

ullala sagde ...

Hvad med at foreslå naboen, at han kan hyre din datter til at slå græs, for en bitte skilling?

Så er der slået 3 fluer med et smæk :)

Tina sagde ...

Lene: jaaah vi skal snart mødes altså :) weekenden her er booket... men derefter?

Ullala: Naaah tror hun er ovre den alder, hvor hun kan lokkes med lidt håndører ;) Men han kunne betale MIG, så gjorde jeg det såmænd gerne. Gider bare ikke, når/hvis det ikke bliver værdsat.

Penille Hjortnæs sagde ...

Super flot hårfarve! Ville ønske jeg turde...

Tina sagde ...

Sådan har jeg også sagt i ÅREVIS Penille :) Så bare spring ud i det... Jeg fortryder lidt at jeg ikke gjorde det ngoet før.

Send en kommentar