Ultra aktiv

onsdag den 23. maj 2012


Nøøøjjj hvor har jeg været aktiv idag!! Jeg har været frygtelig bagud.... eller det gik jeg i hvert fald og følte. Ukrudtet var gået amok. Græsset groede for vildt... eller især mælkebøtterne osv osv Og samtidig gik jeg og følte at jeg SLET ikke nåede at få nydt det gode vejr! Men det gjorde jeg så heller ikke idag, da jeg i stedet var voldsomt aktiv.

Men idag fik jeg gjort noget af det manglende. Jeg fik plantet to hosta, jeg havde fået af min mor. Et par som jeg ikke havde i forvejen. Jeg har 3 eller 4 slags nu. Jeg ved bare ikke hvad nogen af dem hedder ;)


Der står to slags her under pilen.  Og se lige græsset... det fik jeg endelig klippet igen :)


Og bedene ser nu ryddelige og pæne ud. Uden andet end det jeg har bestemt, der skal være der ;) Ihhh hvor det pynter. Det er lidt ligesom at rydde op indendøre.... der bliver så pænt.


I det andet bed, på den side af huset, blev der også ryddet op. Og langs muren, står der en del glassider, til store glashuse. Dem skal jeg lige have sat sammen med silikone. Jeg har bare ikke helt regnet ud hvordan jeg gør det lettest, så de holder sammen på sig selv, mens de tørrer.

Men det skal jeg nu nok få hittet ud af :)


Og sidst men ikke mindst, fik jeg slebet stole. Det tog jeg sådan lidt ind i mellem, når jeg orkede. Heldigvis sidder malingen ikke så godt fast og det var ikke svært at komme i bund.

Nu ser de sådan ud.... og hvis kroppen vil, så bliver de malet een af de næste par dage :)



De bliver blålige i farven og jeg håber det kommer til at se ud som jeg forestiller mig :) Ellers må jeg ud og hente en ny farveprøve. Det var temmelig svært at stå foran deres farvevæg, og vælge LIGE den der blågrønne farve, som ser så godt ud. Den der man tit ser på postkort fra Grækenland. Eller fra en gammel port, med bonderoser ved siderne. Du kender den sikkert godt.... men eeeh det er ikke så let at gætte, når man bare lige står der foran flere hundrede blågrønne nuancer.

NU gider kroppen ikke mere. Jeg er blevet grundigt solskoldet, på skuldre, ryg og nakke. Armene er heller ikke gået fri. Kroppen værker og skriger NOK NU! Så hvis jeg lytter til mig selv, burde jeg bare slappe af imorgen. Men at male to stole er nok heller ikke det værste.

Nu må vi se.....


4 kommentarer:

monaelisabeth sagde ...

hvor er det bare godt at komme godt i bund i haven :o)
og nu kommer der nogle gode dage, hvor du rigtig kan nyde frugten af indsatsen
hilsen Mona

Lene sagde ...

hold da op en aktivitet, men så kan du vel også tillade dig at slappe lidt af ;D

Tina sagde ...

Mona: ja det er skønt .. Idag har jeg seriøst intet lavet :)

Lene: jamen det var også for meget! Så idag har været meget afslappet og med ondt i alle leder og kanter... Jeg lærer det vist aldrig ;)

Anonym sagde ...

Hej Tina
Du kan bruge kraftig tape til at holde husene sammen med og brug så en lim der hedder ,repair extreme, fås hos jem og fix ca 30 kr
Hilsen Annie

Send en kommentar