Velvære

onsdag den 2. marts 2011

Velvære for mig, på en dag hvor kroppen værker og ingen pligter venter ......

  • - At stå og dampe under en varm bruser, i et forsøg på at tømme varmtvandsbeholderen. Og mærke de varme stråler, bløde nakke og ryg op. Og tilføre varme til de stive hænder.
  • - At træde ud i et dampende varmt badeværelse.
  • - At tilføre kroppen et lag velduftende creme og rigtigt få masseret de ømme muskler.
  • - At lade nye varme possum sokker smyge sig om fødderne. Just pakket ud da pakkeposten kom med dem, fra veninden i New Zealand.
  • - At kravle ind i den største, blødeste og varmeste striktrøje. Mens kroppen stadig er hyldet ind i et lag varme, fra brusebadet.
  • - At iføre sig de slidte, grimme, men vældig behagelige joggingbukser.
  • - At høre elkedlen boble og koge og vente på en lækker the fra LØV.
  • - At vide at om lidt sidder jeg i sofaen, med benene oppe, godt pakket ind i et lækkert tæppe og en film på DVD-afspilleren.

Hvad er en velvære dag for dig? :)  Eller bare en velvære aften, øjeblik, eller andet tidspunkt på dagen.

Jeg har nu haft en lille uge med rigtig godt ondt i alle leder og kanter. Og så er det godt med sådan en velvære-dag, hvor stikket bliver trukket ud og hjernen koblet fra. Lidt selvforkælelse og restitution, må der til  fra tid til anden.

HUSK: Gør noget godt for dig selv ! :)


1 kommentar:

Anita L Hansen sagde ...

Hvor lyder det bare fornuftigt man (jeg) glemmer ofte sig selv i en travl hverdag. Dette indlæg vil jeg bestemt have i baghovedet for eftertiden

Send en kommentar