Kunst bazar med Lions Club

mandag den 7. marts 2011


Igår afholdt Lions Club lunderskov, deres kunst bazar :) Og lige dér på en "hjørnegrund", lå min lille biks.

Jeg havde medbragt lidt forskelligt. Jeg havde husket mændene, som ofte går og sukker lidt mellem smykker, velvære og "tingeltangel", som min far ville sige.

Så jeg havde nogen malerier med til mænnerne, samt lidt anden sjov til dem. Og derudover var mine glas-insekter med på display :) De strikkede lamper er blevet gennemgramset og snakket meget om.

Alt i alt en rigtig god dag :) MEN.... jeps der er et lille men! Det hele sluttede med en auktion, hvor alle os udstillere, havde doneret en ting eller to. Men til forskel fra sidste år, havde auktionarius, ikke nogen mindstepris på kunsten!!!! Så da det første maleri var solgt og næste maleri stod klar, lurede folk at HER kan man gøre en god handel. Så kunsten blev simpelthen skambudt.... Flotte malerier, smykker og læder unika, gik for priser helt ned til 150 kr.

Det må jeg sige, er en skuffelse og en hån imod donorerne. Jeg kan jo være ligeglad, kan man sige. Jeg donerer et maleri til Lions Club og kan jo så være ligeglad med hvor meget de får ind på det. Men jeg synes helt ærligt det var en skam, at byderne fik lov at skambyde kunsten på den måde. Lions kunne have haft mange flere penge til godgørende formål, hvis de havde været lidt skrappere her .... :)

Men derudover, var det et fint arrangement. God forplejning og gode hjælpende hænder, både til ophæng og nedpilning :) Tak for det !





5 kommentarer:

Miv sagde ...

Fik du så alle dine malerier til tiden? Altså dem som du manglede??

og ja, det er sgu lidt groft, at sælge det for en slik! Helt ærligt, der ligger masser af tanker, kærlighed og arbejde bag.. Det er ikke i orden!

Men sikken et dejligt hjørne du havde der! Spændende!

Tina sagde ...

Jeps TO dage før bazaren, ankom det sidste maleri, lettere havareret og måtte repapreres :) Men jeg nåede det lige!!
Nej det er ikke iorden synes jeg... der er nemlig lagt en masse arbejde i disse ting og kunne nemt have samlet flere penge ind.
Og folk kendte prisen på mange af tingene, da de stod med pris på i boderne, lige indtil auktionen.
Ja det var nu hyggeligt alligevel :)

Pia sagde ...

Ærgerligt, ærgerligt, jeg har faktisk lige været ude for det samme ved et arrangement med auktion.
Ingen mindstepris og folk øgede kun pris med meget ringe beløb, så det gik for en slik og langt under vurdering.

Lars sagde ...

Jeg er ked af, at du havde en træls oplevelse ved vores kunstbazar (men er glad for at du ellers var tilfreds med at udstille). Auktionen gik ikke som det burde - det var vi også selv kede af, både af hensyn til jer, og fordi vi gerne ville kunne give flere penge til gode formål. Jeg håber dog at du kunne have lyst at deltage igen næste år.

Tina sagde ...

Pia: Ja ærgerligt er det rigtige ord for det :) For jeg er ikke sur på den måde... men havde håbet på bedre resultater. Sidste år var det SÅ meget bedre :) Så håber at næste år gir revance med et stort flot beløb til Lions. For jeg synes egentlig de gør et stort arbejde.
Jeg fik det bare helt skidt på kunstnernes vegne... at skulle stå og se på at folk købte deres kunst for ingenting.

Send en kommentar