Hvis man ser sig om

mandag den 16. juli 2007

Hvis man ser sig om derude... så er der faktisk mange smukke ting at se på. Og endda ikke særligt langt derfra hvor man befinder sig! :)

Vi tog igår til Fyn, for at besøge mandens far! Han bor på SydFyn og vi tog så den gamle hovedvej derover og hjem igen! Bare sådan for at kigge lidt på alle de ting der befinder sig rundt omkring! :)

Vi startede med at køre over den gamle Lillebæltsbro til fyn. Vi plejer altid at drøøøne derover, via motorvejen. Men denne gamle vej er nu mere hyggelig, når man alligevel har god tid og vejret er fint :) Den nye Lillebæltsbro er tilgengæld den smukkeste, hvis min mening tæller.

Så den tog vi lige ned forbi, da vi kørte hjemad igår aftes. Der holdt vi lidt og kiggede på den og nød aftenen lidt.

Naturen har bare de flotteste varme farver lige nu! Høsten er igang mange steder allerede. Vistnok 14 dage tidligere end normalt, har jeg hørt...

Men ih hvor jeg dog elsker kornets flotte varme farve og de, på een gang, sarte og stærke valmuer!


På vejen hjem, så vi skiltet der viste mod Gals Klint og vi kom i tanker om Hindsgavl Slot!! Den måtte vi lige ned forbi. Vi gik en tur i Slotshaven, der bare er SÅ flot lige nu! Store træer, velklippede plæner, flotte snoede grusstier, klinter og en smuk udsigt til øerne i Lillebælt. At gå der hånd i hånd og bare nyde... hvad mere kan man så ønske sig? :)

Helt tilfældigt, så vi røgen fra dette smukke gamle lokomotiv, stå op mellem husene. Det måtte vi lige kigge nærmere på! Det viste sig at man kunne købe sig til en lille tur med det, på en gammel jernbanestrækning. Men vi nøjes nu med at fotografere og kigge ;)

Det er imponerende så meget sort kulrøg der slippes ud, og så meget damp, den kan producere!! Øhh og ikke mindst... så høj en fløjtelyd der kommer ud af dens ellers så lille fløjte ;)

Huset øverst til højre i dette billede, er en smuk gammel bygning. Det er altså når et Fynsk bindingsværkshus viser sig fra sin flotteste side!! :) Dette er et gammelt posthus, beliggende i Ferritslev. Et af de særlige ting er at dets stråtag er klippet i et flot flot mønster!! :)

Nederst til højre, en tilfældig kontorbygning v. Kolding. Men ihh det så lige så godt ud med skyerne og aftensolen der spejlede sig i alt dets glas!! ;)


Som en flot afslutning på dagen, fik vi et braaagende tordenvejr ind over os! Og jeg har længe gernet villet fange et lyn på foto! Det er faktisk slet ikke så let endda ;) Men igår aftes lykkedes det dog alligevel! Ikke noget spektakulært foto overhovedet! Men det lykkedes.

Jeg har lidt en ambivalent følelse omkring tordenvejr! Jeg er bange for det... bange for lynnedslag osv. Samtidig er jeg drøn hamrende facineret af de flotte lyn og den store lyd de kan frembringe... som gang på gang kan få mig til at lette en halv meter og give høje ufrivillige lyde fra mig ;)



Det var nu en god og afslappende dag igår! (det synes denne hest vist også... den mødte vi et sted langt ude, hvor jeg ikke lige vidste hvor jeg var ;) )

(Husk at alle billede kan klikkes større)

3 kommentarer:

Karen S sagde ...

Jeg var faktisk gået i seng, da tordenvejret ramte hos os... men så trak jeg gardinerne fra og sad i sengen og så på lynene og regnvejret... meget smukt.

Tina - omme i London sagde ...

SUK, hvor jeg glaeder mig til en tur til DK om mindre end fire uger! Turen kommer blandt andet ogsaa til at gaa over Fyn, saa jeg kan se dine fede billeder i virkeligheden. :o)

Tina sagde ...

KarenS: Jaah det var faktisk ret smukt :) jeg er bare liiidt bange for det ;)

Tina: Ohhh du får en masse du skal nå at se... det kan jeg godt fornemme på det hele ;);) Hvor længe skal du mon være i DK?

Send en kommentar