Fy for den lede, sir jeg bare

tirsdag den 29. oktober 2013


Tjaaa haven ligner bestemt ikke sig selv idag :(

Igår var Nanna på besøg og valgte at blive natten over pga. orkanen. Så vi sad og hyggede os med stormkaffe og papirklip. Rigtigt hyggeligt egentlig. Men kl. 14 skulle jeg ud og interviewe en borger her i min by og jeg smuttede lidt.

Jeg kunne godt se at Nanna kimede til min telefon, under det her interview. Men jeg synes jo ikke rigtigt at jeg kunne virke respektløs og tage mine telefon lige der. Så jeg lod den ringe, i den tro at Nanna nok havde besluttet sig for at tage hjem alligevel.

Men da jeg kom hjem, kom hun mig i møde med røde øjne og forklarede at NU blev jeg nok ked af det :( Og det fik hun da helt ret i.


Det viser sig, at hun havde stået og kigget ud af vinduet, da hun havde hørt et brag, hvilket viste sig at være stakittet der lagde sig ned. Men da hun kigger over mod drivhuset, ser hun i det samme ET glas nærmest lægge sig ud på græsplænen (det glas du kan se nederst til venstre i billedet herover)... og da det skete, var resten nærmest som en eksplosion, forklarede hun. Drivhuset har da også rykket sig 15 cm på soklen.

Glas og flamingo røg til alle sider og noget af flamingoen, der havde ligget oppe under taget i drivhuset, tog flugten ned over byen. Og glas fløj rundt til naboer og i hele haven. Så pigen panikkede selvfølgeligt lidt. Hvilket jeg virkelig godt forstår - for det siger voldsomt når sådan noget sker, det SER vildt ud og hun vidste bare at nu ville jeg blive ked af det.

Heldigvis får hun fat i min far, som straks kom op med tov og bande drivhuset sammen midt på. Nanna ville redde nogen af planter indeni (TAK for tanken Nansen!), men heldigvis sagde min far at det var no go i det vejr. Trist for planterne, men jeg ville have været langt mere ked af det, hvis der var sket dem noget slemt.


Og som du kan se på billedet herover, var der virkelig kaos inden i drivhuset. Hylden lå på tværs, flamingoen ligeså. Planter stod, planter lå, blade overalt.


Og hele haven flød med glas. Store stykker og bitte små stykker. Så det stod mig klart at INGEN (her især missekatten) skulle ud i haven, før jeg havde ryddet op. Og efter fintællingen idag, kan jeg se at der mangler 19 stykker glas. Og jeg siger dig, det fylder PÆNT meget, når det er spredt i små stykker over et stort areal! Og slet ikke så let at samle bittesmå stykker op i græsset (der i øvrigt er blevet for højt), for ikke at tale om at finde alle de små clips, der holdt ruderne fast.

I aftes, da det var stilnet af, gik jeg ud og reddede TO chiliplanter. To planter som var så tæt på at modne, at jeg ikke kunne bære at de skulle være derude. Så nu har jeg ialt 3 planter, der ikke har lidt en ond skæbne. Resten står nu udenfor, langs min hæk. Så må de klare sig så længe de kan.


Hegnet rundt om min terrasse, har det helle ikke så godt. Noget af det er flået i stykker og ligger ned. Og resten står helt løst i jorden. Så der har dæleme været knald på!

Jeg aner ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med det. Jeg har ikke rigtigt råd til nyt hegn lige nu. Og jeg magter ikke rigtigt at tage den med udlejer, for jeg er heller ikke komplet ligeglad med, hvilket slags hegn jeg skal se på fremover. Og så vidt jeg har forstået, er det noget en tidligere lejer har sat op, så de har ikke pligt til at sætte et nyt op. Så den må jeg tage med tiden.


Og seee - den første skulptur jeg nogensinde har lavet, er også ret død. Den er blevet halshugget på det groveste, af et stykke flyvende glas. Jeg ved ikke om man kan lime sådan en gasbeton figur. Men ellers må jeg jo starte forfra.

Hvis man skal nævne noget positivt, så fik jeg da reddet både min store glasguldsmed og min sommerfugl. To ting jeg er ret glad for. Den ene stod Nanna for, mens jeg ikke var hjemme, da den ellers sad fast på hegnet. En anden havefigur fik hun også reddet, som betyder rigtig meget for mig. Til gengæld, døde mine store glashuse.


Huset slap heldigvis nådigt. Godt at noget gjorde! EN tagplade var rykket to pladser ned.... Men lå der, lige så fin og hel. Så heldigvis kunne vi lægge den pænt på plads igen idag.

Der ud over ligger en stor del af mine planter helt ned. Nyplantede buske, ligger næsten ned. Mit flotte piletræ står i en vinkel på 45 grader. Selv mine ungarnske radiser ligger nu OVENPÅ jorden?!

Havemøbler, som ellers stod godt i spænd, lå på hovedet i hele haven. Men det store glasbord havde overlevet en koldbøtte, hvilket jeg simpelthen ikke fatter ret meget af. Det andet havebord på terrassen, nåede vi at redde glaspladen på, da det lå og klaprede.

Så alt i alt, er vi jo selvfølgelig glade for at vores hus det står og at vi ikke er kommet slemt til skade. Men føj for den lede, hvor jeg føler mig trist over at min have, drivhus og terrasse ligner en krigszone. Jeg har brugt SÅ mange timer på det hele. Og jeg havde sådan glædet mig til at jeg havde vinteropbevaringsplads i drivhuset i år. Og at jeg stadig kunne modne chili derude, pga en lang god sommer. Og det er SÅ træls at vide, at man bare ikke lige har penge nok til at reparere, sådan lige med det første.

Når man ser alle de andre skader der er sket i Danmark igår, bør man jo være taknemmelig for at der ikke skete mere. Men jeg synes ærlig talt det er lidt svært. Selvom jeg virkelig er ked af det, på vegne af dem der har mistet hus og hjem og endda liv.
Alt dette under en storm der blev til orkan, med den højeste målte vind, så længe de har målt. Nemlig 54 m/s nede ved Als. Her skulle det efter sigende have været omkring de 42 m/s. Så alt i alt, på højde med og over orkanen i 99.

Jeg kunne også se at der lå biler, træer, tage, trampoliner og alt muligt andet, overalt derude idag.

Tilstået - sådan en tur behøver vi altså ikke prøve igen lige foreløbig, vel?


5 kommentarer:

Lykke Thomsen sagde ...

Hej Tina har du ikke en forsikring der dækker dit drivhus? soklen skal være fastgjort, har du ikke støbt noget fast?

Tina sagde ...

Hejsa :) jeg har fået at vide at forsikringer som regel kun dækker selve konstruktionen, men ikke glasset. Min sokkel er fastgjort og selve soklen har heller ikke flyttet sig en millimeter.

dqpage sagde ...

Det var godt nok voldsomt.

Unknown sagde ...

Nej hvor jeg føler med dig. Fik helt tårer i øjenen da jeg så ødelæggelserne. Det ville jeg også være ked af at være kommet hjem til. Øv øv øv.

Lene sagde ...

øv hvor bliver jeg helt ked af det på dine vegne kære Tina. Sender masser af varme tanker din vej. Knus fra Lene

Send en kommentar