Et æble om dagen

Mens en ny portion chilisauce stod og buldrede på komfuret, fattede jeg kameraet og måtte forevige et stort smukt røde æble, jeg havde fået af en jeg kender.

Det er det største flotteste æble jeg længe har set. Og det kaldte simpelthen på at blive fotograferet :)

Så det blev til lidt leg med lys og skygge. Så jeg hoppede i en sort bluse, så min krop ikke kom med i fokus.

Det næste foto kunne næsten repræsentere alt det æblechutney med chili, jeg fik lavet :) For hold nu OP jeg har skrællet mange æbler og haft meget gang i gryderne, de sidste par dage.

Og så mangler jeg stadig at lave den appelsinmarmelade jeg har ævlet sådan om :)

Et æble om dagen, holder doktoren væk, siger man.... Jeg har fået mange æbler den sidste uge. Mon ikke også min søde farfar har fået mange af dem i sit liv? Han fylder 98 år, her i december og han har efter eget ønske fået en plads på vores lokale plejehjem :) Det er SÅ dejligt at se at han gerne vil det, at der er blevet lyttet til hans ønske og at hele familien er omkring ham og hjælper ham i processen.

Når jeg kigger på min farfar, vil jeg også gerne blive 98 år gammel. Han er åndsfrisk og kan stadig fortælle alle mulige historier, fra et efterhånden langt og rigt liv. Vi er en stor familie, så der er skabt mange gode anekdoter igennem tiderne. Så under oprydningen i hans hjem (ikke alt, kunne der blive plads til på plejehjemmet jo), er der dukket mange små sjove ting op, som vi børnebørn lavede da vi var børn.

Vi har været heldige har vi! Vi har haft nogen vidunderlige stunder hos vores bedsteforældre. Vi har lært at snitte i træ, lave rødgrød med fløde, hæklet, strikket, podet æbletræer, kende forskel på planter, skære pilefløjter, blevet introduceret for H.C. Andersens eventyrer, bagt småkager og bagefter dekoreret dem med glasur i alle farver.

Der er nærmest ikke det vi ikke har prøvet i deres hjem :) For ikke at tale om campingturene.... og de der små ture i campingvognen. Hvor farfar bag rattet, kørte og kørte oooog kørte.... for at holde ind på en rasteplads, åbne campingvognen og serverede kaffe og kage sammen med farmor. Vi unger legede så i den tilstødende skov i mange timer og var overbevist om at vi havde været ude på en lang tur.

I virkeligheden var farfar kørt 3 km udenfor byen, ud til en rastplads jeg ofte kører forbi idag. Men han havde taget nogen omveje og vi unger anede det ikke. Men jeg husker tydeligt den dag... det var den dag jeg lærte at skære en pilefløjte.

Så min pointe er vel egentlig, at jeg synes min farfar fortjener en alderdom, LIGE efter hans hoved. Præcis som han vil have det, DER hvor han vil være :) Så da han selv udtrykte sit ønske om plejehjemmet, så er det dejligt at han har fået det præcis som han ville. Vi skylder ham og farmor SÅ meget! :)