Fotosession med Yngste-nabo

I dag har jeg mest af alt haft en total afslapningsdag, ovenpå julemarked og fødselsdag! Jeg har sovet så længe jeg orkede og har rendt rundt i de ternede flonels pyjamasbukser idag. GOSH hvor har det været tiltrængt længe.

Jeg er viiiildt dårlig til at lytte efter min krop og dens formåen. Men nu her på den anden side af de 40 år, mon så ikke jeg lærer det??

Det eneste aktive jeg har lavet i dag, har været at knipse yngste-naboen, lille Frederik. Hans forældre skulle bruge nogen fotos her til jul og jeg var da straks frisk :) Frederik var heldigvis helt med på den i dag og fyldt med smil og nysgerrighed over det store monstrum af et kamera, der blev viftet med foran ham. ;)

Jeg har ikke prøvet at fotografere små babyer før - i hvert fald ikke sådan her. Det klassiske "jeg er lige kommet til verden", har jeg da knipset før. Men ikke sådan et hyggefoto som det her.

Men med lille Frederik kan det da næsten ikke blive skidt vel ? ;)

Så er der atter tid til Julemarked på Rolles Mølle

Rolles Mølle, set igennem porten.

De af jer, der har læst med længe, kan sikkert godt huske jeg har været der før. I hvert fald er det atter tid til julemarked på den gamle smukke Rolles Mølle i Lunderskov.

Jeg glæder mig afsindigt meget hvert år, for der er SÅ utroligt hyggeligt. Omgivelserne er smukke og ualmindelig Morten Korch agtigt, hvis du spørger mig :)

Når du kører ind igennem porten og ind på gårdspladsen - er det som at komme til en anden tidsalder. Hvis man lige lukker øjnene for de moderne køretøjer der holder derinde. Man forventer hvert øjeblik det skal være, at der kommer en hest og vogn ind gennem én af portene, på den firelængede gård.

Børnene venter spændt på at træet pakkes ind

Eller at nogen står og plukker en fasan til aftensmaden ... hov vent - det SKER faktisk af og til på gården ;)

Idag handlede det dog om juletræer og julemarked. Udenfor stod familier med de brede smil og julehyggen strømmende ud af alle porer. Der skulle fældes juletræ og familiernes yngste var fyr og flamme. Hele processen skulle følges nøje, fra udvælgelsen af "verdens smukkeste træ", til fældning og indpakningen af træet. Man fornemmer tydeligt at det, ud over juleaften, var et af december måneds højdepunkter.

Et kig ind mod min lille bod

Går man nærmere én af dørene ind til længen til højre, ramte duften af æbleskiver næseborene og lyden af julemusik slog én i møde.

Herinde var der nemlig julemarked, med alskens kreativt, julesmåkager, dekorationer og alt muligt spændende.

Min bod (BÅS) til den anden side. I stolen sidder jeg og strikker med farmors tæppe over benene.

Det er enormt hyggeligt at gå rundt i de gamle kvægstalde, hvor der stadig er krybber og drikkopper i alle båsene. Der ligger strategisk placerede halmballer og gran i gitrene mellem båsene.

På staldgangen går en julenissegrå hankat rundt, ved navn Buller. Velsagtens den mest kælne kat i hele Lunderskov og omegn. Selv efter 100 hænders kælen, var den klar på liiidt mere snak og kæl.

En anden af juleboderne

Og der i alle båsene, stod vi så med vores boder. Med julehygge, julemusik og nissehuer og brede smil.  Snakkende med en masse flinke besøgende, der kunne fortælle om deres nyfundne juletræ, historier om by og land osv.
Meget mere hyggeligt bliver det simpelthen bare ikke.

Endnu en julebod

Flere juleboder

Selv omkring frokost, hvor gæsterne selv sad hjemme ved frokostbordene, gik snakken højt. Og gårdejerne kiggede med mellemrum ind for at høre om vi frøs, havde det godt eller manglede noget. Ikke spor tvivl om at de vist nyder julehyggen lige så meget som vi gør.

Sccchhh julenissen sover

Hvis man sådan kaster et blik rundt i staldenes gange, kan man også se at det ikke kun er os udstillere, der er glade for julen. Overalt står der små sjove nisser, granguirlander eller koglekurve.

Ind i mellem dette hænger gårdejerens jagttrofæer. En kæææmpe stor "Rudolf" hænger og kigger på os når vi går forbi på gangen. Stor, majestætisk og smuk er den!

Rudolf - eller i hvert fald en fætter

Børnene der kom på besøg, brugte meget tid på at klappe både katten, men også de udstoppede dyr. Og Rudolf her blev også beundret en del.

Og her i al den jul og hygge, har jeg stået hele weekenden - og vi er klar igen næste weekend. Ses vi ??

KOM og kig!

At fotografere

At fotografere, plejer at være min hobby no. 1 ! Uden sidestykke og uden tvivl.

Det er det i og for sig stadigvæk... men hvorfor fotograferer jeg så ikke lige så meget som førhen? Det er i grunden et rigtig godt spørgsmål. For jeg fotograferer jo.... Men mere sådan til avisen, eller til produktfotos.

Det jeg savner er passionen - og lysten til at gå derud, i naturen, og finde de små motiver. At have resourcer nok - både materialemæssigt og modelmæssigt.

Og måske er det i virkeligheden ondets rod: Resourcer i alle aspekter af ordet.

Kistebunden kan stadig ses liiiidt for tydeligt. Energiniveauet er pænt meget i bund og kører en smule på dampene. Og når de to ting er i bund, så sprudler man ikke ligefrem af krudt. Og eens idéer ender på samme måde som når man sidder på Pinterest eller lignende. Man får pinnet en masse idéer, men får ikke udført en hylende fis. :)

Det er ikke sådan at jeg går og piver over den manglende fotograferen. Det slog mig bare idag, hvor lidt jeg i grunden har fotograferet i laaang tid. Sådan cirka siden jeg flyttede herind. Og endnu mindre igen, efter jeg kørte galt i februar i år.

Nakkesmerter gør bare at man ikke hænger helt så godt sammen som man plejer. Nattesøvnen driller. Og døgnet går lidt i smadderkage.

Men med fotograferingen.... tjaaa, mon ikke det pludselig knipses løs igen? :) Det er bestemt ikke fordi hovedet ikke er fyldt med idéer til det. Og hey - jeg fik da taget fotoet her ved siden af!

Læææækre kyskager med lakrids

Jeg var på besøg hos mine forældre idag, hvor min mor var godt igang med at forberede en familie-komsammen imorgen. Hun småsukkede lidt over at hun havde nogen æggehvider til overs og at de jo burde blive til kyskager. Men jeg kunne godt høre på det, at hun havde nok andet at få dagen til at gå med... så jeg foreslog jeg lavede dem for hende.

Så hjem og i gang med røremaskinen. ÅH hvor jeg elsker at jeg har fået sådan én.... den har den tålmodighed til at røre og røre, som jeg ikke altid har ;)

Kyskager er faktisk noget jeg i årevis har bøvlet meget med at lykkes med. Men af én eller anden grund (måske røremaskinen?), kan det pludselig lade sig gøre for mig.

Idag lavede jeg dem med lakrids... uhhmmm, jeg er virkelig glad for lakrids ;)

Får du også lyst til kyskager? Så er min opskrift sådan, som min mormor også laver dem:

1 æggehvide
60 - 65 gram sukker
Lidt rålakrids

Jeg brugte selv en firdobbelt opskrift.
Pisk æggehvider og sukker stift. Pisk lææænge. Fyld massen i en sprøjtepose eller sæt det i toppe med skeer, på en bageplade. Drys dem evt. med rålakrids. (Eller hæld den i massen inden og rør det rundt.)

Bag kyskagerne i ovnen på 100 grader i en time. Sluk ovnen og tag kyskagerne ud når ovnen er blevet kold, eller når du har tid, som min mormor siger. De kan fint stå der natten over og tørre godt igennem.

--------------------------------------

 

 

Idag fik jeg også to stole med hjem. Den ene ser man på billedet øverst. Den er lyseblå og delvist slebet ned. Den anden er magen til, men slebet næsten helt ned. Jeg synes de er fede og jeg overvejer at male dem solskinsgule. Dog tror jeg de ender med at stå i mit kreaværelse. :)

 

 



Aaatjuu

Jeps jeg har lige gået og haft en kildren i næsen :) Jeg har nemlig kogt chilisauce. Opskriften er den jeg fik en 3. plads med, sidste år til chilifestival. Du finder du på min haveside... lige HER!

Den eneste forskel er, at jeg denne gang har puttet BOC chili i saucen, i stedet for habanero. Men det ER min yndlingssauce og nu også med yndlingschilien... så bliver det da ikke ret meget bedre hva? ;)

Denne gang fik jeg dog også lavet sirup af alle resterne. Alle skaller fra mango, kiwi, citroner og limefrugter, røg op i en gryde og blev lige tilsat en enkelt pære. Så har det ellers stået og simret,  mens jeg lavede chilisauce. Til slut blev det siet og tilsat sukker. UHA den er blevet rigtig god :) Og jeg har lært aldrig bare at smide skrællerne ud.

Nu køkkenet alligevel ligner en rodebutik (sådan da, har forsøgt at rydde op hen ad vejen), så kunne man måske alligevel fortsætte med at omsætte de friske pærer der ligger der?

Jeg er godt nok ved at løbe gevaldigt tør for flasker og glas! Hvor ville jeg ønske det var ligesom galten Særimner fra Valhal, som har den fortræffelige egenskab, at hver gang, der skæres en luns kød af ham, vokser den straks ud igen. Tænk om mit skur var udstyret ligesådan? Hver gang jeg tog et par flasker, så stod der to nye? ;)

Men sådan er det ikke her. Så jeg overvejer hvor jeg kan købe glas og flasker, billigst muligt.

Fy for den lede, sir jeg bare

Tjaaa haven ligner bestemt ikke sig selv idag :(

Igår var Nanna på besøg og valgte at blive natten over pga. orkanen. Så vi sad og hyggede os med stormkaffe og papirklip. Rigtigt hyggeligt egentlig. Men kl. 14 skulle jeg ud og interviewe en borger her i min by og jeg smuttede lidt.

Jeg kunne godt se at Nanna kimede til min telefon, under det her interview. Men jeg synes jo ikke rigtigt at jeg kunne virke respektløs og tage mine telefon lige der. Så jeg lod den ringe, i den tro at Nanna nok havde besluttet sig for at tage hjem alligevel.

Men da jeg kom hjem, kom hun mig i møde med røde øjne og forklarede at NU blev jeg nok ked af det :( Og det fik hun da helt ret i.

Det viser sig, at hun havde stået og kigget ud af vinduet, da hun havde hørt et brag, hvilket viste sig at være stakittet der lagde sig ned. Men da hun kigger over mod drivhuset, ser hun i det samme ET glas nærmest lægge sig ud på græsplænen (det glas du kan se nederst til venstre i billedet herover)... og da det skete, var resten nærmest som en eksplosion, forklarede hun. Drivhuset har da også rykket sig 15 cm på soklen.

Glas og flamingo røg til alle sider og noget af flamingoen, der havde ligget oppe under taget i drivhuset, tog flugten ned over byen. Og glas fløj rundt til naboer og i hele haven. Så pigen panikkede selvfølgeligt lidt. Hvilket jeg virkelig godt forstår - for det siger voldsomt når sådan noget sker, det SER vildt ud og hun vidste bare at nu ville jeg blive ked af det.

Heldigvis får hun fat i min far, som straks kom op med tov og bande drivhuset sammen midt på. Nanna ville redde nogen af planter indeni (TAK for tanken Nansen!), men heldigvis sagde min far at det var no go i det vejr. Trist for planterne, men jeg ville have været langt mere ked af det, hvis der var sket dem noget slemt.

Og som du kan se på billedet herover, var der virkelig kaos inden i drivhuset. Hylden lå på tværs, flamingoen ligeså. Planter stod, planter lå, blade overalt.

Og hele haven flød med glas. Store stykker og bitte små stykker. Så det stod mig klart at INGEN (her især missekatten) skulle ud i haven, før jeg havde ryddet op. Og efter fintællingen idag, kan jeg se at der mangler 19 stykker glas. Og jeg siger dig, det fylder PÆNT meget, når det er spredt i små stykker over et stort areal! Og slet ikke så let at samle bittesmå stykker op i græsset (der i øvrigt er blevet for højt), for ikke at tale om at finde alle de små clips, der holdt ruderne fast.

I aftes, da det var stilnet af, gik jeg ud og reddede TO chiliplanter. To planter som var så tæt på at modne, at jeg ikke kunne bære at de skulle være derude. Så nu har jeg ialt 3 planter, der ikke har lidt en ond skæbne. Resten står nu udenfor, langs min hæk. Så må de klare sig så længe de kan.

Hegnet rundt om min terrasse, har det helle ikke så godt. Noget af det er flået i stykker og ligger ned. Og resten står helt løst i jorden. Så der har dæleme været knald på!

Jeg aner ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med det. Jeg har ikke rigtigt råd til nyt hegn lige nu. Og jeg magter ikke rigtigt at tage den med udlejer, for jeg er heller ikke komplet ligeglad med, hvilket slags hegn jeg skal se på fremover. Og så vidt jeg har forstået, er det noget en tidligere lejer har sat op, så de har ikke pligt til at sætte et nyt op. Så den må jeg tage med tiden.

Og seee - den første skulptur jeg nogensinde har lavet, er også ret død. Den er blevet halshugget på det groveste, af et stykke flyvende glas. Jeg ved ikke om man kan lime sådan en gasbeton figur. Men ellers må jeg jo starte forfra.

Hvis man skal nævne noget positivt, så fik jeg da reddet både min store glasguldsmed og min sommerfugl. To ting jeg er ret glad for. Den ene stod Nanna for, mens jeg ikke var hjemme, da den ellers sad fast på hegnet. En anden havefigur fik hun også reddet, som betyder rigtig meget for mig. Til gengæld, døde mine store glashuse.

Huset slap heldigvis nådigt. Godt at noget gjorde! EN tagplade var rykket to pladser ned.... Men lå der, lige så fin og hel. Så heldigvis kunne vi lægge den pænt på plads igen idag.

Der ud over ligger en stor del af mine planter helt ned. Nyplantede buske, ligger næsten ned. Mit flotte piletræ står i en vinkel på 45 grader. Selv mine ungarnske radiser ligger nu OVENPÅ jorden?!

Havemøbler, som ellers stod godt i spænd, lå på hovedet i hele haven. Men det store glasbord havde overlevet en koldbøtte, hvilket jeg simpelthen ikke fatter ret meget af. Det andet havebord på terrassen, nåede vi at redde glaspladen på, da det lå og klaprede.

Så alt i alt, er vi jo selvfølgelig glade for at vores hus det står og at vi ikke er kommet slemt til skade. Men føj for den lede, hvor jeg føler mig trist over at min have, drivhus og terrasse ligner en krigszone. Jeg har brugt SÅ mange timer på det hele. Og jeg havde sådan glædet mig til at jeg havde vinteropbevaringsplads i drivhuset i år. Og at jeg stadig kunne modne chili derude, pga en lang god sommer. Og det er SÅ træls at vide, at man bare ikke lige har penge nok til at reparere, sådan lige med det første.

Når man ser alle de andre skader der er sket i Danmark igår, bør man jo være taknemmelig for at der ikke skete mere. Men jeg synes ærlig talt det er lidt svært. Selvom jeg virkelig er ked af det, på vegne af dem der har mistet hus og hjem og endda liv.
Alt dette under en storm der blev til orkan, med den højeste målte vind, så længe de har målt. Nemlig 54 m/s nede ved Als. Her skulle det efter sigende have været omkring de 42 m/s. Så alt i alt, på højde med og over orkanen i 99.

Jeg kunne også se at der lå biler, træer, tage, trampoliner og alt muligt andet, overalt derude idag.

Tilstået - sådan en tur behøver vi altså ikke prøve igen lige foreløbig, vel?

Hoooot !

Jeg lover jeg nok skal pause den lidt med at poste om æblesirup, efter denne post ;) Men jeg fik lige lavet en portion mere idag, med chili. Atter min yndlings Bhut Orange Copenhagen.

OOohhh det er hot, siger jeg bare ;) Lækker, men hot. Men når den bliver hældt ud over en lækker cremet flødeis, så går lidt af styrken af. Så derfor tror jeg den er helt perfekt.

Jeg blev spurgt idag, om min æblesirup i sidste post var blevet så rød fordi jeg havde brugt røde æbler. Det var egentlig et godt spørgsmål. For ganske rigtigt havde jeg brugt røde æbler. Så idag måtte jeg lige lægge rigtigt mærke til processen. Jeg brugte idag en blanding af røde og semirøde æbler, af helt anden sort end dem igår. Og væsken var samme farve som man kender æblekage, helt indtil det havde kogt lidt med sukker i væsken. Så måske det er en forbindelse med sukker?

Det finder jeg måske ud af én af dagene, når jeg giver mig i kast med at få skrællet de sidste æbler, der alle er grønne/gule.

Ellers var fremgangsmåden idag den samme som igår. Bortset fra at jeg lige smed to BOC i gryden.

Uhmmm, mere sirup

Når man ikke kan sove (fatter ikke hvorfor, jeg er sååå træt).. så kan man jo lige så godt lige blogge om den sirup man fik lavet idag, ikke? :)

Jeg fik virkelig lyst til at lave mere lækker sirup, ovenpå den med lakrids. Så idag gik jeg på, hvad jeg tænker er årets sidste æblerov, i det grønne område bag huset. To spande senere, gik jeg ellers i krig med at skrælle den ene spandfuld, som var smukke røde æbler. Og som gav ca. 2.4 kg færdige æbler.

De skrællede æbler røg i fryseren - hvorimod alle skræller og kærnehuse, røg op i gryden, sammen med vand nok til at det lige nøjagtig var dækket. De blev kogt godt igennem i ca 30 minutter. Derefter siede jeg det hele og hældte væsken tilbage i gryden og kogte det ind til ca halv mængde.

Så tilsatte jeg ca. 1 lille kg sukker og vanilie. Og lod det så koge yderligere ind, indtil jeg synes konsistensen var der.

Og jeg siger det bare: NØJ hvor hytten dufter godt af æble og vanilie! :)

Skræller og kærnehuse fra 2,4 kg færdige æbler, gav ca. 1 L sirup.

Det er svært at give en målfast opskrift på... men bare spring ud i det :) Det kan næsten ikke gå galt.

Lakridssirup

Jeg har længe haft lyst til at lave mit eget lakridssirup. Faktisk lige siden man ikke længere kunne købe det i diverse supermarkeder. Det var nemlig det jeg foretrak til is, frem for alt muligt andet drys.

Idag blev det så endelig dagen hvor jeg gjorde det :) Og mums, siger jeg bare. Jeg valgte at ... du gættede det garanteret... at tilføje noget chili! Jeg har endelig modne BOC's (Bhut Orange Copenhagen), så der røg sådan én i gryden med sirup.

Får du også lyst til at lave Lakridssirup? Så er her hvordan jeg gjorde:

Ingredienser:

280 g Piratos, eller den slags lakrids du elsker
3 dl vand
300 g sukker
Chili efter smag - jeg valgte en BOC
1 tsk atamon

Fremgangsmåde:

Hæld vand og sukker op i gryden og bring det i kog og lad sukkeret smelte. Tilsæt så lakridsen og chili og lad lakridsen smelte med. Det tager en rum tid at få alt lakridsen til at smelte og du skal ikke forlade gryden for længe af gangen, da sukker og lakrids nemt brænder på i bunden af gryden.

Læg evt. en ske i fryseren/køleskabet. Når du synes din sirup er okay, hælder du lidt på din kolde ske. Se har du hurtigt den færdige konsistens. Hvis den er for tyk, tilsætter du lige lidt vand (husk at bruge vand fra kogekedlen, da koldt vand ikke er smart at tilsætte kogende sukkervand).

Smag evt. til undervejs. Chilismagen smager du nemlig bedst når siruppen er kold (på den kolde ske). Chili smager stærkere i varm væske.

Bon appetit derude!

På skovtur med privat naturvejleder

ADVARSEL: Billedtung post ;) Jeg har nemlig været på skovtur med min nabo idag. Han ville vise mig hvordan man kender svampe, da jeg er meget svampeforskrækket.

Og så kendte han jo lige en skov, hvor der var masser af dem. Så han har ageret naturvejleder for mig idag - og jeg må sige han var super god til det!

Øverst har vi den eneste svamp jeg kendte på forhånd... men også en smuk én af slagsen. I kender den jo nok alle sammen, nemlig rød fluesvamp.

Det var en ultra smuk dag idag, med lækker solskin og en ret god travetemperatur.  Så efterårsfarverne trådte virkelig flot frem. Så jeg har været lidt i himlen idag. Både at få lært noget om svampe, naturen, rådyr og hvordan man kan se de har været der.... PLUS at få fotograferet en masse.

Problemet er at jeg ikke kan huske hvad de hed, alle de svampe jeg så. Så den herover, aner jeg ikke hvad hedder ;)

Men DEN her kan jeg huske, fordi jeg smagte den! JEP jeg turde godt ;) Det er en brunstokket rørhat og man kan kende den på, at den bliver blå når man trykker på den. Lød jeg ikke lidt klååg der??

Det er så vist også den eneste jeg kan huske :) Sådan lige ud over navnene på nogen af de andre... men jeg vil ikke kunne genkende dem. Navne som fx Karl Johan, Fyrsvamp, støvbold osv.

Dog har min nabo vækket min lyst til at lære mere om svampe. Noget jeg havde svoret aldrig ville ske. Mest fordi jeg HADER fx glas-champignon pga den klamme konsistens. Og har derfor bildt mig selv ind at alle svampe er klamme og ikke mindst dødsensfarlige at tage fejl er.

Ingen tvivl om at man ikke skal plukke dem og spise dem, med mindre man er sikker. Men nu tør jeg i hvert fald finde brunstokket rørhat!

Men den smukkeste ER nu altså den dragende røde fluesvamp. Mon man kan tørre sådan én, sådan at den beholder farven? Så kunne den da se herre godt ud i en dekoration.

Dog indeholder skoven også så meget andet end svampe... Så der var riiiigeligt at fotografere. Især da skoven var en blanding af nåleskov og løvskov :)

Og mosser!!! Jeg er helt vild med mos. Det er flot, blødt og giver nogen fantastiske fotos :) Og så er der så mange forskellige at man undres. Og især på træerne har jeg set noget flot "langhåret" mos, som på fotoet herover.

Kan man lige tåle at se en fluesvamp mere?? DET tror jeg nok lige man kan. Det er lidt sjovt, for jeg har indtil idag, aldrig før set en fluesvamp i levende live. Og så viser min nabo mig lige, at skoven faktisk vrimler med dem. Så jeg har set de første 100!!

DEN her synes jeg var sjov :) Den ligner lidt et søpindsvin... og jeg tror det er en form for støvbold. Men jeg er ikke sikker.

Den her er også sjov og jeg tror den hedder Porcelænshat. Den føles virkelig som en gople at røre ved... slimet og kold ;)

Nu var det ikke planter det hele... skoven er også fyldt med dyr. Her en lille sød frø ;) Dem aner jeg til gengæld intet om overhovedet. Men sød, det var den.

Rådyr så vi aldrig... men vi knævrede nok også for meget om svampe til at de var advaret på lang afstand.

Men så er det godt at svampe ikke er sådan at skræmme... de bliver siddende hvor de er :) Her er det vistnok igen nogen porcelænshatte, på et stort bøgetræ.

Så alt i alt, har jeg haft en suuuper god tur i skoven. Hvor jeg har lært en masse nyt og fået rørt krop,  sjæl og kamera :) Så bliver en dag ikke ret meget bedre. TAK til min søde nabo!

Et æble om dagen

Mens en ny portion chilisauce stod og buldrede på komfuret, fattede jeg kameraet og måtte forevige et stort smukt røde æble, jeg havde fået af en jeg kender.

Det er det største flotteste æble jeg længe har set. Og det kaldte simpelthen på at blive fotograferet :)

Så det blev til lidt leg med lys og skygge. Så jeg hoppede i en sort bluse, så min krop ikke kom med i fokus.

Det næste foto kunne næsten repræsentere alt det æblechutney med chili, jeg fik lavet :) For hold nu OP jeg har skrællet mange æbler og haft meget gang i gryderne, de sidste par dage.

Og så mangler jeg stadig at lave den appelsinmarmelade jeg har ævlet sådan om :)

Et æble om dagen, holder doktoren væk, siger man.... Jeg har fået mange æbler den sidste uge. Mon ikke også min søde farfar har fået mange af dem i sit liv? Han fylder 98 år, her i december og han har efter eget ønske fået en plads på vores lokale plejehjem :) Det er SÅ dejligt at se at han gerne vil det, at der er blevet lyttet til hans ønske og at hele familien er omkring ham og hjælper ham i processen.

Når jeg kigger på min farfar, vil jeg også gerne blive 98 år gammel. Han er åndsfrisk og kan stadig fortælle alle mulige historier, fra et efterhånden langt og rigt liv. Vi er en stor familie, så der er skabt mange gode anekdoter igennem tiderne. Så under oprydningen i hans hjem (ikke alt, kunne der blive plads til på plejehjemmet jo), er der dukket mange små sjove ting op, som vi børnebørn lavede da vi var børn.

Vi har været heldige har vi! Vi har haft nogen vidunderlige stunder hos vores bedsteforældre. Vi har lært at snitte i træ, lave rødgrød med fløde, hæklet, strikket, podet æbletræer, kende forskel på planter, skære pilefløjter, blevet introduceret for H.C. Andersens eventyrer, bagt småkager og bagefter dekoreret dem med glasur i alle farver.

Der er nærmest ikke det vi ikke har prøvet i deres hjem :) For ikke at tale om campingturene.... og de der små ture i campingvognen. Hvor farfar bag rattet, kørte og kørte oooog kørte.... for at holde ind på en rasteplads, åbne campingvognen og serverede kaffe og kage sammen med farmor. Vi unger legede så i den tilstødende skov i mange timer og var overbevist om at vi havde været ude på en lang tur.

I virkeligheden var farfar kørt 3 km udenfor byen, ud til en rastplads jeg ofte kører forbi idag. Men han havde taget nogen omveje og vi unger anede det ikke. Men jeg husker tydeligt den dag... det var den dag jeg lærte at skære en pilefløjte.

Så min pointe er vel egentlig, at jeg synes min farfar fortjener en alderdom, LIGE efter hans hoved. Præcis som han vil have det, DER hvor han vil være :) Så da han selv udtrykte sit ønske om plejehjemmet, så er det dejligt at han har fået det præcis som han ville. Vi skylder ham og farmor SÅ meget! :)

Det smukke efterår

Jeg var vist ikke den eneste der nød det smukke vejr igår :) Det var virkelig også et fantastisk vejr med høj sol, dejlig temperatur og smukke efterårsfarver.

Så det skreg på en fototur. Så da mine naboer skulle ud med barnevognen og jeg blev spurgt om jeg ville med ud at nyde vejret, stod jeg klar.

Duggen havde knapt forladt skyggedelen af haven. Så den lave forårssol, skabte de smukkeste kulører i efterårsløvet derude. Og det er bare ALT for længe siden jeg har været ude at fotografere.

Det er sjovt jeg ikke kommer ud så ofte for tiden... for det er ellers nu der er så meget smukt at knipse. Se bare denne vildt flotte svamp! Jeg aner ikke hvad det er for en, men smuk, det er den uden tvivl.

Det vrimler med svampe derude lige nu... så hvis man havde forstand på skidtet, skyder jeg på det er et rigtigt godt tidspunkt at plukke på. Man skal i hvert fald ikke gå mange skridt i skoven, før der er en ny flot svamp.

Men selv er jeg én af dem der IKKE ved noget som helst om svampe... så jeg lader dem pænt stå til den næste der kommer forbi og som måske ved hvad det er de har med at gøre.

Jeg bliver aldrig svampesamler... jeg ville være SÅ nervøs for at plukke en forkert ;) Så jeg nøjes med at knipse dem.

Sådan nogen fårebasser ved jeg heller ikke det store om, når vi taler racer. Men den her var sød og meget snaksaglig. Og dens pels så ultra lækker ud ;) Sikke meget garn... tænkte jeg lige.

Noget andet der har meget "pels" på for tiden, er grene og stammer der ligger i skovbunden. Mosset har gode vilkår lige nu... og jeg må tilstå jeg er ret facineret af de smukke mosser. Prøv at nærkigge sådan noget mos en dag. Det er som bitte små "træer", der står tæt sammen skulder ved skulder.
Andre slags har lige nu små blomsterlignende stande... der rækker frem med lyset og ligner små knappenåle der er stukket i en nålepude.

Men benene holder jo ikke evigt og nogen gange skal man huske at gå hjem og smide sig på ryggen... ligesom hesten her. Den mødte jeg senere samme dag, da jeg blev kaldt ud på en fotoopgave.

Den var ualmindelig sød at snakke med og ret underholdende, da den væltede om på ryggen og lignede én der nød solen og dagens lune strejf i fulde drag :)

Det var en  GOD dag at komme ud at knipse.... for vejrudsigten ser noget fugtig ud, her en uges tid frem. Så nogen gange skal man gribe dagen, når den er der og ikke tøve for meget ;)

Pæren er helt i orden

På min gåtur idag, fandt jeg jo også en spandfuld pærer :) Jeg er stadig helt høj over at der gror pærer i "min" baghave!

Så jeg fik lavet en portion pæremarmelade. Ren pære, sukker og vanille. Den dufter himmelsk.... men smagen må jeg vente med til i morgen. Men hvis den bare smager halvt så godt som den dufter, så er min lykke gjort ;)  (I hvert fald indenfor pæremarmelade ;) )

Hvis du også får lyst til at lave pæremarmelade, er opskriften her:

Ingredienser:

1,5 kg pærer
3 vanillestænger
1 kg rørsukker
1½ dl vand

Fremgangsmåde:

Skræl pærerne og fjern kærnehuset og skær dem i små stykker. Skrab kornene ud af vanillestængerne. Varm sukker, vanille og vand i en tykbundet gryde ved svag varme. Når sukkeret er helt opløst bringer du sukkerlagen i kog og kommer pærerne i gryden. Kog indtil lagen er 105 grader. Det ca en times tid. Hold godt øje, da sukkeret nemt kan kramellisere i bunden af gryden.

Hæld marmeladen sammen med vanillestængerne på skoldede rene glas og luk straks.

MUMS og velbekomme :)