Mørke

tirsdag den 29. maj 2012


Uuuhhh det ser mørkt ud udenfor nu ! Der virker ikke lummert nok til tordenvejr, men det ligner bestemt noget der godt kunne blive temmelig fugtigt.

Men indtil videre har der ikke været en dråbe i syne her, så vi må se om det også denne gang, går her forbi :)

Men jeg nåede da at sætte sidste side på taget, af glashuset. Men jeg er skuuuuffet !! Silikone fugen tørrer ikke så gennemsigtigt op, som jeg håbede på. Så det ser ikke særlig pænt ud.
Nu har jeg set det an i 24 timer, for at se hvordan det så ville se ud. Men det er lige så ugennemsigtigt som igår.

Så nu overvejer jeg lige, om jeg gider lime det andet store hus sammen. Eller om jeg skal vente til jeg finder noget bedre.





Sidste dag?

mandag den 28. maj 2012


Den sidste varme dag, i denne omgang, er blevet nydt helt ned i tæerne! Vi har slikket sol, sået frø (til en forandring), tullet rundt i haven og bare været - og sidst men ikke mindst, har vi grillet.

Jeg har nydt at grille, de sidste dage. Så det var med at udnytte, dagen i dag. Nu når den åbenbart skal stå på 15 grader, de næste dage.


Så en stor lakseside, blev krydret med knust rosenpeber, frisk timian fra haven, citron og lidt persille. Og dertil grillede kartofler. Jeg halverede kartoflerne, gav dem lidt smør, krydrede dem og lagde dem sammen igen to og to og pakkede dem ind i sølvpapir.

Og lige inden kartoflerne skal spises, får de lige 2 minutter, udenfor folien, med snitsiden ned mod kullene. Det var MUMS siger jeg bare :)

Vi har aldrig grillet ret meget før. Så vi nyder det nu... og en spirende trang til en bedre grill er sat igang hos mig.


Og atter engang skulle restvarmen selvfølgelig udnyttes til det sidste. SÅ denne gang sørgede vi for at have både kiks og pålægschokolade hjemme ;) Nøøj man skulle altså spise S'mores året rundt!

Men ud over det, er det eneste praktiske, jeg har lavet idag, var forsøg på at lime et stort glashus sammen.

Ikke nogen let opgave ! Jeg siger det bare! Man skal nærmest være blæksprutte jo :) Men jeg fik da fundet en løsning: Et stk flamingokasse til at stille siderne i, samt et flamingostykke til at sidde i klemme inde mellem siderne. Og så ellers ståltråd, til at holde sammen på det hele.

Jeg håber det holder, når det er tørt! :)




Lavt gear

søndag den 27. maj 2012


Min dag har foregået i helt lav gear idag. Dog ikke ligefrem på sofaen, da jeg er totalt elendig, til bare at kigge.

Så jeg fik malet stole idag. Nanna tog og malede den ene, med første lag. Og jeg arbejdede så på den anden. Jeg er ganske godt tilfreds. Nu lyser de godt op i haven :)


Og nu da jeg havde gang i penslen, fik mine krukker med sukulenter også lige en omgang. Bare så der var lidt mere i haven, med den flotte blå farve. :) Og ja, aflagte thedåser kan også bruges, bare man lige husker at prikke hul i bunden, så vandet kan komme ud ;)


Familien af planter på min matrikel, blev også udvidet idag. Sådan en kødædende fætter flyttede ind!! Jeg har aldrig haft sådan een før og er spændt på om jeg kan holde liv i sådan een.

I hvert fald er der fluer nok at fange af ;)

Samtidig fik jeg lige fyldt jord i 4 altankasser. I to af dem røg en gang blandet snitblomster / markblomster. Og de to andre et mix af "hemmelige frø" fra min veninde på Sjælland.

Senere på dagen stod naboen og kiggede over hækken og gav mig så en lille bundt "hemmelige frø fra Afrika". Han kunne ikke huske / vidste ikke, hvad de blev til. Så to potter blev fyldt og tilsået med disse hemmelige frø ;) Det bliver spændende at se hvad der dukker op der.

Ellers har jeg bare fladet ud og lavet ikke en dyt. Hovedet har værket, efter en gang natlig migræne. Men sådan en off-dag er nu også dejlig af og til.... :)


Men nu er udelivet ovre for idag.... og vi er rykket ind i stuen. I morgen skulle vist være den sidste varme dag, for en periode. Så den skal nydes max!!! Og det bliver med tooootalt afslapning. Jeg har ingen planer af nogen art.... :)


Stemning

lørdag den 26. maj 2012


Nøj en dejlig dag, jeg har haft idag. Helt nede i tempo og ikke lavet det helt store. Så lidt stemningsbilleder fra haven, var på sin plads, følte jeg :)

Glassene øverst, er lige mig. De fåes lige nu i Jysk Sengetøjslager til billige penge.  Jeg elsker regnbuens farver og jeg elsker stearinlys, ude som inde. Så det kunne ikke blive mere perfekt match!


Samme sted, havde de små blå fuglehuse. Og jeg kunne virkelig bare slet ikke stå for dem. Om så fuglene også er vilde med det, vil tiden vise. Måske bliktaget gør det for varmt i huset og måske farven er forkert.... Meeeen vi får at se!


Stedmoderplanterne, som jeg plantede i det tidlige forår, pynter som var de betalt for det. Så dem kan vi stadig nyde i store blå og lilla farveklatter, over hele haven :) Dem bliver jeg ikke sådan lige træt af.

I samme nuancer, sår jeg en masse sommerblomster een af dagene. Jeg var nemlig så heldig idag, at få to kasser med maaaasser af urtepotter og 2 kæmpe store altankasser, samt 2 mindre. Så i de store altankasser, vil jeg så nogen poser med mixede haveblomster. Så må vi se om de bryder sig om at gro i sådan een.


Jeg har spireahæk, på 4 sider af min grund. På de to sider står der een slags, der blomstrer tidligt og som næsten er ovre det nu. På de andre to sider, er de lige begyndt at blomstre. Den her sort danner små buketter, hvor den anden laver lange slanke kviste med blomster i rækker :)

Jeg vidste ikke, indtil jeg flyttede ind her, at der var flere sorter af spireahække. Og jeg anede heller ikke at de kunne klippes, så hækken idag er 180 cm høj!  Men lige om lidt så ligner de en hel snedækket hæk.... Så flot!

Resten af min aften kommer til at foregå med benene oppe. Varmen er aftaget og her er dejligt på terrassen, hvor jeg også sidder i skrivende stund. Nanna og veninderne skal til fest og jeg er chafut! Så jeg skal "bare" sidde stand by! :)


S'mores, bål og mørkekørsel


Sådan her har hele aftenen foregået... med øjnene rettet imod hypnotiserende flotte flammer :) Jeg eeeelsker det.

Eller dvs. først startede den hjemme, med en varme, man næææsten ikke kunne ånde i (Jeg klager ikke, konstaterer bare ;) )....

Termometeret viste knap 28 grader på skyggesiden af havehegnet. Chilierne stod i ly af parasollen og jeg ligesådan... pust.


Jeg gik og tullede rundt, da jeg hørte en højlydt gnaven! Og IKKE om jeg kunne finde synderen, til at starte med. De sidste par dage, har jeg hørt det i perioder... og undret mig stort.

Men igår og idag, fik jeg endelig øje på den lille synder, der kan gnave så højt at man kan høre det flere meter væk.


En hveps, var godt igang med at raspe der yderste lag af mit plankeværk. Jeg sad så og overvejede om man skulle hyre et helt sjak af disse små arbejdere. For så kunne det være jeg kunne få det friske træ frem igen... og dermed kunne male! ;) Omvendt, så har jeg ikke meget lyst til, at disse små fætre skal bygge bo i nærheden af min have!


Men, da aftalen var, at jeg skulle mødes med de Sønderjyske venner, hankede jeg op i mig selv og Frk. Evigglad og kørte sydover. Og her var selv hunden Charlie, bukket under for varmen ;)

Dog var der køligere i Sønderjylland, end hjemme... da små vide totter af skyer pludselig kom snigende ind fra nord.


Det var dog ikke værre at vi, efter end indtagelse af lækker koldskål, endte med at overfylde vore stakkels maver - med uanede mængder S'mores!!! :) Mums ... SÅ er det sommer!

Hypnotiserende flammer, varme, sukkerchok og ren råhygge!


Se bare... .ren hypnose!! ;) Jeg blev enig med mig selv om at vi altså skal have et bålsted. Ikke bare et bålfad, men et bålsted. Jeg elsker varmen, hyggen og synet.

Men alting har en ende... selv en god aften i venners selskab. Og da vi kørte hjem, opdagede vi at ENDEN på Nannas bil ikke var helt tiptop! Der var nemlig nul og nix baglys!!

Så jeg måtte køre tæt bag hende, så hun ikke blev overset undervejs hjem. Meget mystisk... så mere arbejde til vores mekaniker (Far, mon du læser med?! ;) )


Men hjemad det gik, med en smuk solnedgang i horisonten!! Kan det blive ret meget bedre? :) åhja, det skulle da lige være det bad, der lige skyllede den værste bålrøg ud af håret og kroppen ;)


Fødselsdag

torsdag den 24. maj 2012


I lørdags var jeg til fødselsdag... en rund een af slagsen :) Som i kan se, så fyldte Louise, min bedsteste væææn 30 år! Sorry Louise, var det 29? Og alt det der med tømmermænd osv, DET taler vi ikke om!!

Da hun mest ønskede sig penge og gavekort, måtte vi finde en kreativ måde at aflevere gaven på. Og da Nanna mindede mig om, at Louisen ikke var gift.... så lå den jo lige for.

Fat i et plakatrør, male det sort og dekorere :)


SÅ fat i pengegemmerne, hos familie og sig selv.... og veksle. Ned i en stooor bøtte peber, med pengene, så Louisen kommer til at nyse, når hun pakker ud ;)

Jeg tror gaven vakte smil og forhåbentlig går pengene til ren forkælelse :)

Det er en utrolig simpel måde at lave en peberkværn på .... :) ATJUUU, siger jeg bare!!


Ultra aktiv

onsdag den 23. maj 2012


Nøøøjjj hvor har jeg været aktiv idag!! Jeg har været frygtelig bagud.... eller det gik jeg i hvert fald og følte. Ukrudtet var gået amok. Græsset groede for vildt... eller især mælkebøtterne osv osv Og samtidig gik jeg og følte at jeg SLET ikke nåede at få nydt det gode vejr! Men det gjorde jeg så heller ikke idag, da jeg i stedet var voldsomt aktiv.

Men idag fik jeg gjort noget af det manglende. Jeg fik plantet to hosta, jeg havde fået af min mor. Et par som jeg ikke havde i forvejen. Jeg har 3 eller 4 slags nu. Jeg ved bare ikke hvad nogen af dem hedder ;)


Der står to slags her under pilen.  Og se lige græsset... det fik jeg endelig klippet igen :)


Og bedene ser nu ryddelige og pæne ud. Uden andet end det jeg har bestemt, der skal være der ;) Ihhh hvor det pynter. Det er lidt ligesom at rydde op indendøre.... der bliver så pænt.


I det andet bed, på den side af huset, blev der også ryddet op. Og langs muren, står der en del glassider, til store glashuse. Dem skal jeg lige have sat sammen med silikone. Jeg har bare ikke helt regnet ud hvordan jeg gør det lettest, så de holder sammen på sig selv, mens de tørrer.

Men det skal jeg nu nok få hittet ud af :)


Og sidst men ikke mindst, fik jeg slebet stole. Det tog jeg sådan lidt ind i mellem, når jeg orkede. Heldigvis sidder malingen ikke så godt fast og det var ikke svært at komme i bund.

Nu ser de sådan ud.... og hvis kroppen vil, så bliver de malet een af de næste par dage :)



De bliver blålige i farven og jeg håber det kommer til at se ud som jeg forestiller mig :) Ellers må jeg ud og hente en ny farveprøve. Det var temmelig svært at stå foran deres farvevæg, og vælge LIGE den der blågrønne farve, som ser så godt ud. Den der man tit ser på postkort fra Grækenland. Eller fra en gammel port, med bonderoser ved siderne. Du kender den sikkert godt.... men eeeh det er ikke så let at gætte, når man bare lige står der foran flere hundrede blågrønne nuancer.

NU gider kroppen ikke mere. Jeg er blevet grundigt solskoldet, på skuldre, ryg og nakke. Armene er heller ikke gået fri. Kroppen værker og skriger NOK NU! Så hvis jeg lytter til mig selv, burde jeg bare slappe af imorgen. Men at male to stole er nok heller ikke det værste.

Nu må vi se.....


Solskoldning


Nanna var ved stranden igår og kom temmelig branket hjem :) Og een af mine chilier fik samme tur igår.

Så idag passer vi bedre på. En farvestrålende stor paraply, sørger nu for skygge til chiliplanterne her i middagstimerne. Solen er ganske enkelt for hård lige nu. Og planterne endnu ikke tilvænnet.

Når jeg engang får et drivhus op, kan jeg bedre styre det hele. For varmen kan de godt tåle... det er mere solen. Og til den tid, kan jeg kridte nogen af vinduerne....


De seneste dages varme, gør dog rigtig godt :) Nu er Habaneroen også godt igang. Jeg har nippet en del af de første blomster af, for at give planten vækstmuligheder, før den skulle slås med frugt.

Så nu slippes den løs og jeg venter spændt på nogen super stærke chili.


Espeletten har sat frugter for længe siden. De er nu ved at være ret store, men stadig grønne. Så vejrskiftet til sol og varme, kommer ganske belejliget :) Jeg glæder mig til at smage dem.

Idag fik jeg så en ny chilisort på hjernen!!! En Peppadew, eller også kendt som Baby Pepper. De der små runde nogen, du kan finde i bla. Bones salatbar! Jeg MÅ bare have den plante.... Men ingen steder, kan jeg finde frø til salg. Ikke her i DK i hvert fald :)

Men den bliver STOR. Over 2 meter høj, hvis den får lov. Jeg bliver nok nødt til at begrænse den lidt, da jeg simpelthen ikke har et højloftet hus ;) Men prøves, det skal den!


Kulør på

torsdag den 17. maj 2012


Så kom der lidt kulør i toppen. Faktisk en hel del mere end sidst jeg forsøgte mig,  med andet end mit eget leverpostejsfarvede. Og jeg tror ikke det bliver sidste gang, det bliver så rødorange. :)

Jeg skal dog lige vænne mig til det. Når jeg kigger i spejlet får jeg stadig et mindre chok! ;)

Det var dog ikke pga. et hus fyldt med spejle, at jeg gik ud og var aktiv idag. Men nu havde jeg set mig sur på genboens "græsmark"!! Han er aldrig hjemme (ca. en gang i måneden), og når han er, så er det i hvert fald ikke græsklipning, der står på hans liste.

Så efter at have ladet mig irritere længe nok, på den efterhånden halve meter høje græsplæne, gik jeg amok!

Ud med plæneklipperen og lave sjove øvelser, for at det kunne lade sig gøre at klippe så højt et græs.

Men det gik, og det pyntede gevaldigt! Selvom jeg er smadret nu.... Men værre var det nu også at flytte på hans børns ualmindeligt grimme trampolin. Alt det blå plastik, der burde sidde rundt i kanten som beskyttelse, er revet itu og blafrer i vinden.... ca 5 meter fra trampolinen. Og så er sådan een ret tung.

Jeg GØR det altså ikke igen ..... Det forsøger jeg i hvert fald at overbevise migselv om.... ;)

Min egen lille have fik også en tur. Sidst jeg var igang, blev jeg nemlig "forstyrret" med en køretur i en virkelig najs targa og ud og gå en tur et fedt sted. Det var også meget meget sjovere.
Men jeg stod så med en halvt klippet græsplæne. Det fik jeg rettet op på idag.


Mine radisser gror fint og er nu næsten 1½ cm høje... wohoo ;) Det er så også det eneste der er igang derude.... for vi mangler altså i den grad sol og VARME ikke mindst. Mon weekendens vejr holder et stykke tid? De 23 - 25 grader de lover, kan jeg virkelig godt lige holde til for en tid.


Mors Dag

søndag den 13. maj 2012


Glædelig Mors Dag, til alle jer mødre derude :) Jeg håber i er blevet forkælet, på den ene eller anden måde!

Jeg er i hvert fald! Nanna har snydt mig lidt..... Den anden dag kom hun grinende hjem og fortalte, at nu havde hun købt en mors dags gave, men at hun altså blev fristet og var godt igang med at spise den! Alt sammen sagt, mens hun stod og gumlede på een af mine yndlings lakridser, Ægte sød finsk lakrids!!!

ARRRJ, tænkte jeg, det kan du da ikke bare stå der og sige?! ;) Mens jeg grinte lidt over, hvor meget hun ligner min bror, på det punkt. Grinende, mens hun fortæller, lige ud af posen, at hun har gjort noget dumt/sjovt/skidt/underholdende ;)

Så jeg tænkte at: nå, jamen så er der lidt mindre af den gave .... og tak fordi jeg nåede at smage 3 stykker lakrids, haha.

Men hun tog alligevel fusen på mig. For jeg har lige pakket en ny pose lakrids ud, samt en lækker havebog af Camilla Plum!! Super godt ramt, intet mindre, med min nyfundne havedille :) Og så synes jeg jo at Camilla Plum, kan diske op med mange interessante ting!

Så jeg er taknemmelig og glad, fordi jeg har en datter der forstår at glæde mig, med sådan en god gave :) TAK Nanna!


MUMS, siger jeg bare

Mega gode burgerboller

Er du VIMMER jeg fik god mad igår!! :) Normalt er jeg ikke sådan een der sukker efter en burger. Men jeg må tilstå, at på denne måde, kunne jeg godt spise det tit!

Og pulled pork, er noget jeg tit har set eller læst om, og tænkt: Hold op det ser tørt ud og lidt kedeligt.

Jeg lover, at det siger jeg aldrig mere ;) For enhver kedelig forestilling om det, blev gjort til skamme igår. Så hvis du, som jeg, ikke havde smagt pulled pork før, så und dig selv at prøve det! Jeg siger det bare! ;)

Frisk fra grill
Efter at stegen havde hygget sig i en grill i mange mange timer, fik vi den endelig at se ;) Jeg tænkte: gosh den ser lidt øhhh vel-gennemstegt ud?!

Men aldrig så snart gaflen blev stukket i den, faldt den nærmest bare fra hinanden....

Uhhmmm
Og duften, var god, fyldig og lækker :) Og sjældent har jeg glædet mig så meget, til at sætte bisserne i en burger.

Og helt ærligt, så skal det altså snart prøves her på matriklen. Jeg har dog ikke nogen stor smart grill, så det må blive pulled pork fra ovn! Men det må også kunne blive godt :)

Namzzz
Såååeee, Louise og Jørn - i siger bare til en anden gang ikke? ;)


Bramfrie mennesker

fredag den 11. maj 2012

Nogle mennesker, er bare mere bramfri end andre! Og visse emner må man åbenbart bare godt vade lidt rundt i, uden omtanke.

Dette var jeg udsat for den anden dag. En kvinde, der sad ved siden af mig, var meget ligefrem. Og dette uanset at hun kun havde kendt mig i nok 15 minutter.

Hen over et kaffebord, med en franskbrødsmad foran mig, læner hun sig frem, meget hurtigt og siger højt: "du er godt nok tynd, sku du ikke spise lidt mere end sådan en skive franskbrød?!"

Jeg må da egentlig tilstå at jeg tabte underkæben helt ned på bordet. Ikke så meget fordi jeg blev kommenteret på min vægt, for det har jeg prøvet mange mange gange, i løbet af mit liv. Men mere fordi hun ikke kendte mig og at det kom højt og nærmest lidt hånligt og uden omsvøb.

Hvorfor er det lovligt, højlydt at påpege, at jeg er tynd og "sørme burde spise noget mere"? Når det bestemt ikke er okay at sige til en person: "nøj du er fed, burde du nu også spise det der?!"

Det skal lige siges, at det ikke stoppede der. Der kom 2-3 ret bramfrie bemærkninger mere, af samme art. Mens jeg tog mig selv i, alt for flink at sidde og forsvare mig med, at jeg havde været tynd altid og bla bla bla....

Alt imens jeg inderst inde havde lyst til at spørge hende: hvad f**** hun egentlig bildte sig ind?

Jeg har slet slet ikke noget imod at blive spurgt til min vægt. Og jeg har ført hørt spørgsmål som: har du anorexi? Er du syg? osv.... men oftes langt mere subtilt, eller efter et længere tids bekendskab. Fair nok, jeg ER nemlig tynd.

Jeg bliver kun ramt, fordi hende her fik mig til at føle mig forkert. Hun fik mig næsten til at undskylde jeg var tynd. Fordi hun sad der og følte sig så sikker på, at jeg bestemt måtte sulte mig selv. Mens jeg sad og tænkte, at hun bare skulle vide, at jeg spiste lige så normalt som alle andre..... og endda fik væsentlig flere kalorier indenbords, end så mange andre.

Men helt ærligt, hvorfor er det, at nogen synes det er okay at være så bramfri overfor en tynd person, men ikke en tyk? Jeg har fået et UTAL af "gode råd" fra kendte og ukendte mennesker, der alle mener at have de vises sten, om hvordan lige netop JEG tager 10 kg på. Det gør mig træt indeni, at få disse råd.... for jeg er altså på vej mod 40 år og helt ærligt, jeg har prøvet MANGE mange råd i mit liv...... Både dem jeg fik stukket ud af "flinke hjælpsomme mennesker", men også fra lægeverdenen.

Så en kvinde som hende her, kan få mig til at skære tænder og få ufrivillige tics, af indestængt irritation. Hvis jeg igen kommer til at sidde ved siden af hende, så tror jeg nok, jeg må pakke flinkeskolen lidt sammen og spørge hende, hvorfor hun synes det er okay, at omtale min vægt på den måde, når hun ikke ville gøre det overfor een der var overvægtig, eller havde andre problemer......



NYT NYT

onsdag den 9. maj 2012

Jeg har oprettet en ny, ekstra blog :) Den nye blog skal KUN handle om haven og alt hvad der sker i den.

Der skal skrives om chiliplanter, tomater, køkkenhave, ukrudt og andet godt :) I slipper ikke helt for det her også. Men den er oprettet delvist for at jeg dermed får mig en have-dagbog, som jeg kan se tilbage i. Både for at se hvornår det nu var, at jeg såede bønnerne sidste år.... eller om jeg VIRKELIG nu også husker at vejret var så meget bedre, i maj sidste år.

Den kender vi jo godt allesammen ;)

Bloggen kommer til at ligge her! Jeg håber, at hvis du er lidt nysgerrig med haver, chiliplanter og andet grønt og følger med derovre også :)

Mere om grønne fingre

søndag den 6. maj 2012

Espelette
De første chilier er på vej! Denne lille chili, er af sorten Piment d'Espelette også kaldet "elskovspulver" (giver en varm, behagelig fornemmelse i kroppen) skøn, krydret sødme - perfekt til fisk og skaldyr, også til lyst kød og til dessert (hvid chokolademousse f.eks.)

 ... Den har sin egen hjemmeside og som den eneste chili er den AOP (appellation origine protegè) certificeret. Det som tidligere hed AOC (appellation origine contrôlè), hvilket er en varemærkebeskyttelse, som betyder at kun chili dyrket i Espelette og 11 omliggende kommuner må kaldes Piment d’Espelette.
Den ligger i gruppen fra middel til stærk og giver flotte røde frugter.


Espeletten, er den yderst til højre. Derfra mod venstre er: Caribbean Red Habanero, Hot Banana, Piri Piri og Cayenne Long Slim. Og på gulvet udenfor synsvidde, gemmer der sig en Jamaican Bell.

Mine chilier, spreder sig fra mild til super stærk :) Uh jeg er spændt.


Vejret er ikke sååå super godt idag. Der er ret køligt og der er langt imellem hullerne i skyerne. Men humlenumsen her, lod sig ikke mærke med den manglende sol.

Jeg derimod er lidt flad idag. Jeg har dog fået gjort 4 potter klar! Dog mangler jeg flere pinde.... for inden længe, sår jeg 3 slags bønner og en ært i krukkerne.


Jeg troede jeg havde mange krukker. Meeeen der er planer for dem alle og stadig mangler jeg et par stykker til ting jeg ikke har sået endnu :) Håber jeg snart falder over et super krukketilbud.

Og ja, drivhusdrømmen har bidt sig GODT fast. Jeg går stille og roligt på jagt.... for jeg har ikke råd til et nyt et. Men går og holder øje med diverse brugtsalg. Så liiiigepludselig, håber jeg at det lykkes.

NU må jeg vist også snart se at finde noget andet at skrive om, end lige have!

Aj i får lige en opdatering! Jeg kunne ikke nære mig for at hente mere jord. Og samtidig fik jeg lige en plantesæk hjem, til de kommende tomater og agurk.


Men for at kunne stikke mine tomat-spiraler i jorden, måtte jeg lige fjerne tre terrassefliser, under sækken. Men så fungerer det også fint.

Og dermed ser terrassen nu sådan ud. Der skal nok blive rigtigt hyggeligt når sommeren for alvor lander. :)




Måneskin

lørdag den 5. maj 2012


Det kan GODT være jeg har fået nyt kamera. Men jeg har stadig det samme, ikke ret gode zoom objektiv! Stadig kun med 300 mm og ingen stabilisator eller andet goodies! :)

Men månen kan ikke gøre for det og den er lige så smuk som altid! :)

Og brrr hvor er der koldt ude! Jeg har måttet tage div. planter ind i skuret for natten. Kan vi SÅ snart få frostfrie nætter, eller hva?

OG så liiiige et bedre foto, fra senere på aftenen hvor selv det tynde slør af skyer forsvandt fra månen :)



Ny plads til rødderne


Så var det atter tid til ompotning af mine Chilier. De vokser som en vilde! Og de begyndte at blive lidt ranglede.

Derfor gik turen til Kolding, for at hente nogen større potter. Så NU burde de kunne have det godt :)

Jeg har 6 slags, der slår sine folder, i en alt for lille vindueskarm. Der hersker ingen tvivl om, at jeg snart glæder mig til varmere dage og at chance for nattefrost forsvinder!

For der kan kun være 5 potter i karmen og een på en blomsterstander, ved siden af vinduet. Køkkenvinduet er optaget af to tomatplanter, nogen reservechilier, jordbærplanter på vej og lige om lidt også en stak bønner og ærter :)

Derfor, har jeg idag besluttet at jeg altså VIL have et drivhus. Jeg hygger mig rigtig meget med det her dyrkningshalløj!! Så når der ikke er plads inde, må jeg skabe plads ude. Den blå avis, eller lignende skal studeres. Der må være noget jeg kan betale mig fra :)


Samtidig fik jeg lige lavet en Storm P. løsning til mine altankasser. Jeg har ikke kunnet finde nogen holdere, der passede til både kasser og stakit. Så enden blev, at jeg tog noget tyk hegnstråd (Det som du kan se på terrassen) og bandt rundt om topbrædt og kasser. Så nu sidder de fast og kom op i solen.

Jeg overvejer at få fat i en kasse mere, til det sidste stykke hegn, så jeg også kan få de krydderurter jeg gerne vil :)

Iiiiihhh elsker den her årstid!! :)


Sikke'n dejlig dag det er idag!

torsdag den 3. maj 2012

Mine nye (gamle) yndlingsstole! (Tak til jer i Rangstrup)
SIKKE en skøn dag, det har været idag! Både vejrmæssigt og på alle andre måder :) En kort pause ude ved mine arve-stole, som venter på at blive malet (muligvis sådan en grækenland blå). Og så var der sidste dag på smykkekurset. Og jeg fik indfattet en "diamant" i den ring jeg lavede sidste år. Samt gjort min anden ring næsten færdig.... inden diamantboret brænde af.

Så min underviser, tager den med hjem og sætter en sten i, så kan jeg hente den søndag!

Spireahækken er godt på vej.
Og så hjem igen og nå at nyde lidt af det gode vejr, inden klokken blev mange :) Så jeg tussede lidt rundt i haven og knipsede alle de smukke planter.... også dem som de fleste bander langt væk.

Mælkebøtten! Den er nu pææææn.... men også ret træls i græsplænen. Men dem der bor yderst i min række, er stort set aldrig i haven... såååeeehh!!!

Genboens mælkebøtter
Okay okay, jeg fik da i det mindste noget at knipse ;) Det var også dem der stod for skud til gummistøvle-knipseriet i forrige post.

Maden er go!
Og da jeg har hørt, at vejret skulle skifte nu, spiste vi aftensmaden udendøre idag. UHA det var nu dejligt. Vi trænger frygteligt til noget solskin.....

Det var ikke den store kullinariske oplevelse, men vi blev mætte.

Jeg tror også jeg vil ha sådan et træ
Men idag kaldte sofaen bare ikke, efter aftensmaden. Faktisk har jeg været UUUUalmindeligt frisk idag. Jeg aner ikke hvor det kommer fra, men jeg var vågen kl lidt over syv og kunne ikke sove igen. DET ligner mig ikke spor.

Så i stedet for at ende på sofaen, efter aftensmaden, blev vi enige om at kigge ned til mine forældre, da jeg skulle have noget svejsehjælp. Men de var ikke hjemme, så jeg nøjedes med at knipse deres store japanske kirsebærtræ! (tak for kaffen mor ;)  ) Jeg er simpelthen vild med det træ og gad godt eje et selv.

FLOT farve hva?
Så i stedet, tog vi ud for at finde en rapsmark. Det gav nogen kilometers kørsel, da vi ikke liiiige kunne huske hvor der lå een. Og i mellemtiden, blev Nanna tilkaldt af en kammerat. Så jeg fortsatte min færd alene :)


Men tålmodighed belønnes og jeg fandt "min" mark. Iiihhh de er nu flotte de rapsmarker :) Og så er jeg een af dem, der faktisk synes de dufter godt.

Så jeg stod der længe og knipsede maaaange billeder og snusede dybt ind, mens jeg nød den flotte farve.


Seeee.... jeg havde da slet ikke lyst til at køre hjem igen :) Baare slå et telt op og blive LIGE der og nyde udsigten.


Naaah, det går nok ikke, tænkte jeg. Så enden af det blev, at hjemmet kaldte. Så ind i Frk. Evigglad og trille hjem igen!

Se lige så fin og rent Frøkenen er! En forårsvaske og rengøring, var på sin plads. Og så lige en omgang vinylmakeup også. Jamen altså, der er jo ikke et øje tørt. At hun så har buler, på den anden side, er en helt anden sag ;)

Lille Frk. Evigglad!