SÅ er der jul !

søndag den 23. december 2012


Sååå er der jul i det lille hjem :) Juletræet er kommet ind og vi har i fællesskab pyntet det.

Før det, var jeg ude og køre i sne og isslag. I første omgang kørte jeg naboen til lufthavnen i Billund. Da var det begyndt at ligge en del sne... uha spændende kørsel på små snoede veje. Det så dog smuuukt ud... og har ikke noget imod at køre i sne.

Da jeg kom hjem derfra, skulle jeg lige et smut i Kolding Storcenter. Og da var vejret da ikke ligefrem stilnet af ;) Så endnu mere spændende kørsel. Rundt omkring i grøfter og krat, lå da også flere biler.

Da jeg gik i centret, blev jeg enig med mig selv om at jeg ville tilbyde Nanna at blive i centret, til hun fik fri fra arbejde. Så skulle hun da ikke køre helt alene hjem.... problemet var nemlig at isslaget havde sat ind. Og jeg siger dig - bilen var glaseret i et tykt lag is, da vi skulle hjem derfra. Og jeg havde svine kolde fingre... og det har ikke noget at gøre med en lille og mega ubetydelige detalje, at hukommelsen svigtede, og min bil var VÆK!! Nogen havde flyttet den, derfra hvor jeg var steeensikker på at have parkeret den.... mage til frækhed!

Vejene var dog ikke værre end at vi hurtigt og smertefrit kom hjem. Men atter lå flere biler i grøften, deriblandt en bil med hestetrailer. Der var ikke noget jeg kunne gøre ved det, da jeg kørte oppe på hovedvejen, over motorvejen og kunne kigge ned på at flere biler holdt i siden. Jeg håber hest og fører af bilen er okay.

Men NU, sidder vi og varmer os i sofaen og slapper lidt af inden aftensmaden :)

Nu mangler vi heller ikke mere til jul :) Træet er pyntet og gaverne købt og pakket ind. Træet har fået en ny plads i år.... det hænger (!) i loftet, lige over halvmuren mellem køkken og stue. Så det lige nøjagtigt svæver et par cm over muren. Det fungerer rigtig godt og tager ikke al vores gulvplads :)


4 kommentarer:

Ellen sagde ...

Sjov ide med juletræet i loftet. Glædelig jul.

Tina sagde ...

Tak Ellen :) Det er ikke første gang jeg har gjort sådan. I vores gamle lejlighed gjorde jeg det samme ;) Rigtig glædelig jul til dig og familien.

Lene sagde ...

Glædelig jul til jer begge og sikke dog et smukt pyntet juletræ.

Strikkefuglen sagde ...

Det med juletræet måtte jeg lige læse to gange, hihi
Glædelig jul til jer
Majbritt

Send en kommentar