Nogle mennesker, er bare mere bramfri end andre! Og visse emner må man åbenbart bare godt vade lidt rundt i, uden omtanke.
Dette var jeg udsat for den anden dag. En kvinde, der sad ved siden af mig, var meget ligefrem. Og dette uanset at hun kun havde kendt mig i nok 15 minutter.
Hen over et kaffebord, med en franskbrødsmad foran mig, læner hun sig frem, meget hurtigt og siger højt: "du er godt nok tynd, sku du ikke spise lidt mere end sådan en skive franskbrød?!"
Jeg må da egentlig tilstå at jeg tabte underkæben helt ned på bordet. Ikke så meget fordi jeg blev kommenteret på min vægt, for det har jeg prøvet mange mange gange, i løbet af mit liv. Men mere fordi hun ikke kendte mig og at det kom højt og nærmest lidt hånligt og uden omsvøb.
Hvorfor er det lovligt, højlydt at påpege, at jeg er tynd og "sørme burde spise noget mere"? Når det bestemt ikke er okay at sige til en person: "nøj du er fed, burde du nu også spise det der?!"
Det skal lige siges, at det ikke stoppede der. Der kom 2-3 ret bramfrie bemærkninger mere, af samme art. Mens jeg tog mig selv i, alt for flink at sidde og forsvare mig med, at jeg havde været tynd altid og bla bla bla....
Alt imens jeg inderst inde havde lyst til at spørge hende: hvad f**** hun egentlig bildte sig ind?
Jeg har slet slet ikke noget imod at blive spurgt til min vægt. Og jeg har ført hørt spørgsmål som: har du anorexi? Er du syg? osv.... men oftes langt mere subtilt, eller efter et længere tids bekendskab. Fair nok, jeg ER nemlig tynd.
Jeg bliver kun ramt, fordi hende her fik mig til at føle mig forkert. Hun fik mig næsten til at undskylde jeg var tynd. Fordi hun sad der og følte sig så sikker på, at jeg bestemt måtte sulte mig selv. Mens jeg sad og tænkte, at hun bare skulle vide, at jeg spiste lige så normalt som alle andre..... og endda fik væsentlig flere kalorier indenbords, end så mange andre.
Men helt ærligt, hvorfor er det, at nogen synes det er okay at være så bramfri overfor en tynd person, men ikke en tyk? Jeg har fået et UTAL af "gode råd" fra kendte og ukendte mennesker, der alle mener at have de vises sten, om hvordan lige netop JEG tager 10 kg på. Det gør mig træt indeni, at få disse råd.... for jeg er altså på vej mod 40 år og helt ærligt, jeg har prøvet MANGE mange råd i mit liv...... Både dem jeg fik stukket ud af "flinke hjælpsomme mennesker", men også fra lægeverdenen.
Så en kvinde som hende her, kan få mig til at skære tænder og få ufrivillige tics, af indestængt irritation. Hvis jeg igen kommer til at sidde ved siden af hende, så tror jeg nok, jeg må pakke flinkeskolen lidt sammen og spørge hende, hvorfor hun synes det er okay, at omtale min vægt på den måde, når hun ikke ville gøre det overfor een der var overvægtig, eller havde andre problemer......