Så kom jeg langt om længe igennem ventetiden, til et besøg hos en neurolog, for at få kigget på "øverste etage". Vi skulle lige have en snak om de her "kære" Aura Migræner!
Ikke at jeg blev så frygtelig meget klogere. For han kunne sådan set bare sige at det jo
er aura migræner. Han kunne også fortælle at jeg ikke skulle tage en imigran
lige når auraen begynder, men når selve auraen klinger af,
før selve hovedpinen kommer. Hvor egen læge havde sagt at jeg skulle skynde mig at tage en pille så snart auraen kom.
Men kan nu konstatere, at ingen af delene hjælper spor !!! For dagens forløb gik ikke specielt godt.
En lille lysende prik viser sig i mit synsfelt, som om jeg har kigget ind i en pære...... og jeg tænker "pokkers også!".... Og ganske rigtigt vokser der hurtigt et sirligt fint zig zag mønster frem i mit synsfelt, der allermest minder om at kigge igennem barndommens små sjove pap kalejdoskoper, fyldt med glitrene mønstre... ØV Og vi skal mødes med Nannas farfar idag, for at spise på Bones.
Men det er jo intet problem, vel? For nu har Dr.Hovedpine jo forklaret lige hvad der skal til, for at styre det! Så jeg gør som han siger... "afventer at der ca. er 10 minutter tilbage af auraturen og snupper så en Imigran."
Men efter ca. 15 minutter begynder den der følelse af monster tunge arme, snurren i fingrene og på issen, kvalme og svimmelhed........ Efter ca. 20 minutter føles et stort pres om overarme, den øverste del af ryg, nakke og nederste kraniekant,,,, som om en tung vægt ligger og trykker. Og SÅ kommer hovedpinen for alvor buldrende. Og så ER der bare intet at gøre, ud over at gemme sig under dynen.
Idag var jeg heldig... da jeg stod op efter en time (Skulle jo være klar til mødet med farfar), var hovedpinen på et niveau, hvor to 600mg Ibuprofen, kan holde det i et leje, hvor jeg kan være med. Andre gange er resten af dagen ødelagt.
Jeg synes at mine ture bliver værre og værre, hver gang jeg får dem. Så føler mig ret modløs når turene dukker op. Og de sidste 3 gange, priser jeg mig bare lykkelig for at jeg var hjemme, med det niveau de landede på ret hurtigt.
Så noget tyder på at jeg skal have fat i Dr. Hovedpine igen, for at få en sludder. For pillerne, føler jeg ikke, virker for fem flade ører. I hvert fald,
hvis de gør, ville jeg nødig være foruden!!!