Min søde Farmor har idag givet slip på livet. Idag på en smuk solrig forårsdag, omgivet af hendes mand og familie, som hun skatter så højt!!
Uanset alder, uanset helbred, uanset nogen grund man kan finde på.... så føler man vist aldrig rigtigt at "det er ved tid". Farmor blev 91 år ung... med et hjerte og et sind der ofte glemte hvad der stod på fødselsattesten. Så i mine øjne, og set følelsesmæssigt, er det alt for tidligt at sige farvel.....
Hvis man tilsidesætter hjertet og ser på fakta, så er det hele en anden sag. Kroppen kunne ikke mere. Omgangen med knoglebrud og operation, var bare alt alt for meget. Og jeg ved at Farmor altid har sagt at hun helst ville sove ind, under en middagslur. Hun ville ikke ligge og være dårlig.
Så hvis man, som man bør, ser sagen fra hendes side.... så tror jeg hun har det godt nu, der hvor hun er.
Men hun vil blive savnet så utroligt og inderligt meget!! Jeg kunne let skrive mange mange mange sider om gode oplevelser jeg har haft med Farmor. Og selvfølgelig også med Farfar.... for de to har bare fyldt SÅ meget i vores barndom.
Lige nu er følelsen bare savn..... så inderligt og dybt....
Blomsten her er til Farmor... den siger det hele..
Den første af de sidste
-
I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage. Hvis man kan
sige det. Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det
for al...
12 timer siden
20 kommentarer:
Mit hjerte føler med dig.
Du har ganske ret. Man er aldrig klar.
Men det er jo den vej vi alle skal, og når man når den alder, er det vel ok at sige farvel.
Min søde uundværlige farmor bliver 95 på tirsdag, men det går desværre også ned af pakke med hende.
Men jeg håber for hende, at hendes sidst åndedrag, bliver omgivet af familien, lige som din.
Jeg sender dig mange tanker i dag.
Jeg sender dig mange kærlige tanker.
Hvor bliver der smukt i himlen, din farmor vil altid være hos dig, hvis bare du tør tro på det :-))
Kram fra Bebiane
Tine: Tusind tak Tine. Nej man bliver vist aldrig klar uanset hvad der kommer forud! En ting er fornuft og forstand... en anden er følelser og minder.
Men Farmor fortjente ikke at ligge og være syg længe.
Jeg håber inderligt din farmor får en smuk sidste tid og at den ikke bliver for svær... knus til jer.
Bebiane: PUHA det gik lige i hjertekulen på mig. Min Farmor vil altid bo indeni og overalt. Hun har sat så mange aftryk.... :) Knus.
Du får mine kærligste tanker, Tina. Himlen har fået endnu en smuk sjæl :-)
Kære Tina !
Jeg sender en tanke til dig ;)
Håber din farmor har fået fred der hvor hun er nu.
Knus Yt.
Åhh jeg havde det på fornemmelsen, da jeg læste dit forrige indlæg i morges. Jeg er ked af det på dine og famliens vejne, men tror at hun har det godt nu og at hun er fredfyldt. De smukke blomster er lige helt rigtige til at mindes hende.
Mange knus fra
Henriette
Kære dig
Hold fast i den - set fra Farmors side! Det er den eneste, du kan bruge til bare lidt. For os efterladte, er det nok altid for tidligt, fordi vi ikke vil undvære. Jeg er sikker på, at det bedst for farmor, som det er blevet. Du skal lære at leve med dit savn og sorgen over at undvære. Det er hårdt og tager sin tid, men det går i den sidste ende heldigvis.
Det er jo et spørgsmål om tro. I mine øjne, er der ikke noget, "for sent" el. "for tidligt" som sådan - det er altid til tiden bestemt og overvåget af noget større end os.
Snak om farmor og glæd dig over mange gode stunder med hende - mange er langt fra så heldige.
Tanker til dig og dine.
Kære Tina,
Det gør mig oprigtigt ondt - nu har I hende der, hvor hun varmer dybest og inderligst, nemlig i jeres hjerter. Det var godt, I nåede at lære hinanden så godt at kende igennem et for hende meget langt liv, og godt, at Nansen har haft en oldemor så længe.
Uanset alder og omstændighed er det altid svært at sige farvel til et menneske som man elsker.
Og mine tanker er med dig, din datter og resten af jeres familien.
Den kommende tid bliver træls og svær, så jeg håber at I finder støtte og styrke i hinanden.
Mange tanker og hilsner,
Bettina
Åh Tia, hvor jeg dog føler med dig. Det er frygtelig at meste en person som man holder af. Man kommer aldrig over det, men efterhånden så tager minderne over og sorgen bliver mindre.
Åh Tina, mine tanker er hos dig.
Sikke en smuk dag, din farmor forlod livet på.
Merete
Kære Tina, hvor gør det mig ondt, at miste et herligt menneske som din farmor, er aldrig tiden, men altid for tidligt. Nyd stunderne i har haft sammen, dem kan ingen, nej ingen, tage fra jer.....
Det gør mig ondt for dig og din familie.
En lille varm hilsen med et par tårer til jer.
KH Estermarie
kærlige, varme hilsner herfra til dig og dine.
kh.fra Island
Frida
Det gør mig ondt for jer Tina.
Som du selv skriver, så har din farmor det bedst hvor hun er nu og i har heldigvis alle de dejlige minder i jeres hjerter.
Bedste ønsker for dig og dine Tina.
Githa
Kaere Tina.
Dit indslag fik mig til at tude som en pisket. Er fuldstaendig inde i det foelelsesmaessige stormvejr som sorgen faar dig igennem(Er midt i den selv efter min mor)Dem vi elsker tager altid for tidligt afsted, men ved du hvad Tina? Enhver farmor burde have saadan et omsorgsfuldt barnebarn som dig. Tak for at du har ladet os vaere med i dit forhold til din farmor og oensk hende god rejse fra os her paa nettet.
Kh Lin
Det gør mig ondt at høre om din farmor. Sender dig mange tanker.
Det gør mig så frygtelig ondt at høre... :( Det er svært at sige farvel til én man har kær – håber du og din familie passer på hinanden og kommer godt igennem denne sommer, og livet! :)
Tanker herfra!
Jeg kan ikke finde rette ord, men vil bare sige, at jeg føler med dig. Det er altid svært at miste en, som er en kær. Din farmor har meget bedre overblik nu, hvor hun har mulighed for at se ned på alle dem, som hun elsker. Hun sidder og ser på alt det smukke du laver. Og hun smiler, fordi hun ved, at I engang ses igen :)
Kære Tina
Min dybeste medfølelse sender jeg til dig. Jeg ved hvor ondt det gør at miste et menneske som har betydet så meget gennem et helt liv.
Det er altid for tidligt, men hun vil altid være en del af dig, resten af dit liv.
Alle de dejlige minder er der ingen der kan tage fra dig.
De kærligste tanker og klem
Pia
Send en kommentar