Den dag verden stod stille....

Min søde dejlige Farmor, er ellers kommet hjem fra genoptræningscentret, efter at hun brækkede både lårben og overarmsknogle. Efter hun var igennem både operation i maven og en lungebetændelse..... I sig selv en kæmpe omgang på en tre måneders tid, selv for et ungt ellers raskt menneske.

Men når man lige tager in mente, at Farmor er 91 år. Så er hun det stærkeste menneske jeg kender! Vi har kun set smil, overbærende nik og et "det skal nok gå".... på hendes søde måde, hvor man dog fornemmer hun ikke har det let, men man ved hun aldrig ville sige det.

I tirsdags kom hun hjem, som hun har glædet sig til det i længere tid. Hun ville rigtigt gerne hjem og se påskeliljerne blomstre. Se hendes have folde sig ud. Hun er en ægte blomster-kender.... hun har reddet adskillige potteplanter for os andre. Hun har haft noget nær en botanisk have, hvor de boede før.... Og blomster ER bare Farmor.

Men virkeligheden fornægtede sig ikke. Farmor har det ikke godt, tynd og lille og så utroligt træt. Så igår besøgte min bror og jeg hende. Hun smilede og var glad for besøget og spurgte hvordan VI havde det. Så typisk for søde Farmor, hun ligger der og har ondt og er træt... og så spørger hun til OS :) Farfar, kørte hende en tur i kørestolen, så hun kunne se blomsterne i haven. Både foran og bagved huset. Og ude foran huset udbrød hun "hvor dejligt som solen varmer".
Efter kort tid, bliver hun dog let træt og ville ind igen. Vi sad og holdt hende lidt i hånden, mens hun sad med lukkede øjne og et lille smil. Og vi fik lige fortalt vi havde det godt, og at vi ønskede hende det så godt. Og efter kort tid gik vi igen, så hun kunne komme ind i seng igen, som hun ønskede.

Det var hårdt at se søde Farmor, have det så skidt og være kun en lille tynd skygge af sig selv. Det var hårdt at se kære Farfar gå rundt og ikke vide hvad godt han skulle gøre for Farmor.
Denne del af livet ER ved gud noget af det sværeste jeg ved.

Idag får jeg så melding om at Farmor er blevet indlagt. Og at alle børn er omkring hende.... Så er det, jeg er glad for at vi fik set hinanden ind i øjnene igår!

Hvor jeg håber de passer rigtigt godt på hende.... hun er rigtigt meget værd, skal de vide!