Min søde dejlige Farmor, er ellers kommet hjem fra genoptræningscentret, efter at hun brækkede både lårben og overarmsknogle. Efter hun var igennem både operation i maven og en lungebetændelse..... I sig selv en kæmpe omgang på en tre måneders tid, selv for et ungt ellers raskt menneske.
Men når man lige tager in mente, at Farmor er 91 år. Så er hun det stærkeste menneske jeg kender! Vi har kun set smil, overbærende nik og et "det skal nok gå".... på hendes søde måde, hvor man dog fornemmer hun ikke har det let, men man ved hun aldrig ville sige det.
I tirsdags kom hun hjem, som hun har glædet sig til det i længere tid. Hun ville rigtigt gerne hjem og se påskeliljerne blomstre. Se hendes have folde sig ud. Hun er en ægte blomster-kender.... hun har reddet adskillige potteplanter for os andre. Hun har haft noget nær en botanisk have, hvor de boede før.... Og blomster ER bare Farmor.
Men virkeligheden fornægtede sig ikke. Farmor har det ikke godt, tynd og lille og så utroligt træt. Så igår besøgte min bror og jeg hende. Hun smilede og var glad for besøget og spurgte hvordan VI havde det. Så typisk for søde Farmor, hun ligger der og har ondt og er træt... og så spørger hun til OS :) Farfar, kørte hende en tur i kørestolen, så hun kunne se blomsterne i haven. Både foran og bagved huset. Og ude foran huset udbrød hun "hvor dejligt som solen varmer".
Efter kort tid, bliver hun dog let træt og ville ind igen. Vi sad og holdt hende lidt i hånden, mens hun sad med lukkede øjne og et lille smil. Og vi fik lige fortalt vi havde det godt, og at vi ønskede hende det så godt. Og efter kort tid gik vi igen, så hun kunne komme ind i seng igen, som hun ønskede.
Det var hårdt at se søde Farmor, have det så skidt og være kun en lille tynd skygge af sig selv. Det var hårdt at se kære Farfar gå rundt og ikke vide hvad godt han skulle gøre for Farmor.
Denne del af livet ER ved gud noget af det sværeste jeg ved.
Idag får jeg så melding om at Farmor er blevet indlagt. Og at alle børn er omkring hende.... Så er det, jeg er glad for at vi fik set hinanden ind i øjnene igår!
Hvor jeg håber de passer rigtigt godt på hende.... hun er rigtigt meget værd, skal de vide!
Den første af de sidste
-
I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage. Hvis man kan
sige det. Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det
for al...
7 timer siden
8 kommentarer:
Det gør mig så ondt at du skal miste et menneske der betyder så meget for dig.
Jeg er sikker på at der bliver passet godt på hende, både der hvor hun er nu og der hvor hun snart skal hen.
Knus B
Tusind tak Britta...
Tanker til farmor og dig. Men når man er 91 år, må man godt være træt og trænge for at sove! Det gør det ikke lettere for dig el. farfar, det ved jeg, men hvis farmor bare skal igennem et års lidelse før hun får fred, er det måske bedre nu. Men lad os nu se. Godt I var hos hende igår.
Jeg bliver frygtelig rørt af din fortælling, Tina, for jeg ved, hvor meget Farmor betyder for dig.
Jeg har ikke så meget at sige, udover, at det gør mig meget ondt. De passer på hende, det er jeg sikker på.
De varmeste tanker sender jeg til dig og hvis du har brug for et øre, så ved du hvor du kan finde mit. Du har mit nummer og jeg er der!
Knus!
Ord kan ikke beskrive, hvordan du har det lige for tiden med hensyn til din farmor. Det ved jeg alt om, for lige for tiden har vi min Skats farmor liggende for døden. På en og sammen tid, vil han jo gerne beholde hende for evigt og befri hende for hendes lidelser.
Jeg sender varm tanker til dig og din farmor samt farfar.
Hvor skriver du smukt om din farmor, man bliver blød om hjertet ved at læse det
Hej Søde ..
Læste lige hvad du havde skrevet om din Kære Farmor, det gør mig ondt at høre, ved jo hvor meget hun betyder for dig.Men hun er en dejlig blomster farmor, der hvor hun skal hen, vil hun igen lave den skønneste blomster have.Og det var godt at i var henne og besøge hende,og se hendes smil, det vil du altid have i dit hjerte.
knus fra en der holder af dig.Anette
Deborah: Jeg ved hun har en alder der er de færreste forundt. Det gør det bare ikke lettere.
Anita: Tak fordi du er der!! Dog har jeg ikke let ved at bruge de udstrakte hænder. Ved ikke hvorfor... frygter måske at jeg får startet et vandfald jeg ikke lige kan styre igen :)
Tine: Åh hvor jeg føler med jer!! Det er ikke spor rart at sidde i det vaacum og bare se til, uden at kunne gøre ret meget andet end bare at være der! Knus til jer!
Ingedk: Tak skal du have Inge :)
Anette: Hej søde dig.... tak fordi du er der!!!
Ja jeg er SÅ glad for at vi fik talt med hende torsdag og set hende inde i øjnene :)
Knus til dig!
Send en kommentar