Vaacum

torsdag den 30. april 2009

Idag, er en underlig dag, som leves i et vaacum! Jeg går og kan ikke rigtigt finde ud af mig selv.

Tiden for at skulle tage endegyldigt afsked med Farmor nærmer sig! En dag jeg frygter og en dag som jeg samtidig ser som en form for punktum, i en sætning, inden en ny begyndes. For med afslutningen på Farmors tilværelse her på jorden, afsluttes historien ikke. En ny sætning, eller en ny periode begynder.

Historien, indtil hvor dette punktum sættes, har været et godt eventyr. Et af dem man mindes med et smil på læben og sommerfugle i hjertet. Nu skal historien fortælles i datid - - - sommerfuglene, de flakser stadig :)

Et nyt kapitel med Farfar skal begyndes. Et som har en start man kigger nysgerrigt på og som man ikke føler sig helt sikker på, hvordan man skal tackle. Men jeg tror det bliver lettere inden ret længe...

Ventetiden, i dagens vaacum er fyldt op med snak og hygge, med Torsdags pigerne. Vi har lavet smykker til den store guldmedalje idag. Og det er nu rart at fylde nogen af timerne med hygge og sniksnak, så hjernen ikke går i selvsving og tårerne ikke flyder hele tiden.

Sættet nedenfor, består af tyk gummisnøre. Og kuglerne er på størrelse med fx. troldekugler!

5 kommentarer:

Tine sagde ...

Kender godt fornemmelsen.
Min dejlige mormor døde for 2 år siden.
Bagefter skulle jeg tage mig selv i at ringe til hende, for jeg skulle jo lige fortælle hende et eller andet.
Og det varede længe før det sank helt ind.
Men man kommer jo heldigvis videre, selvom det er svært.

Meget smuk halskæde.

Henriette sagde ...

Uha, det er ikke en rar tid, men jeg er sikker på at det nok skal blive en god og fredfyldt dag når hun skal begraves.

Tænker på dig :-)

Kh Henriette

Estermarie sagde ...

Det er en underlig tom tid.
Da min mormor døde skulle vi vente 10!! dage på at hun kunne blive begravet. Åh som det var svært.

Som Tine skriver har jeg osse nogle gange været lige ved at ringe til hende. Senest for 1 uge siden.
Og det er altså 13 år siden hun var der til at tage telefonen.

Det er nogle fede smykker du laver. En skam jeg ikke kan tåle gummi :(

Gittemay sagde ...

Føler med dig, Tina. Ting tager jo tid - og det er altid svært, når der bliver sat punktum for noget godt.

Flotte smykker :-)))

KH Gittemay

Tina sagde ...

Tine: du har ret... det kommer til at tage noget tid, inden det føles naturligt at hun ikke er her. DET gør det bestemt ikke lige nu. Da vi skulle gå fra hotellet i fredags efter begravelsen, tog jeg mig selv i at sige: Jeg skal lige sige farvel til farmor og farfar.... Suk.

Henriette: Ja, det BLEV faktisk en fredfyldt dag. En dag med flot flot vejr. Mennesker der elsker farmor. En masse tårer. En masse historier og tanker. Men sørmer også en slags underlig ro....

Estermarie: Ja det er en underlig tid. Nu efter begravelsen, er det også et underligt tomrum hvor man ikke helt ved hvor og på hvilket leje, følelser og tanker befinder sig.
Tak for rosen af smykkerne :) Og ØV at du ikke kan tåle gummi...

Gittemay: Tak skal du have. Ja punktummer af den her slags, ville jeg utroligt gerne kunne undgå... mne det er jo desværre utopi!!
Tak for rosen :)

Send en kommentar