Udnyttelse

tirsdag den 30. januar 2007

Efter at have siddet og bladret igennem en fotobog, jeg har fået lavet, til privat brug, faldt mit blik på dette billede, jeg tog sidste år, lige inden et stort tordenvejr!

Det giver mig lyst til at udnytte dette grå og ellers kedelige møgvejr, til at knipse nogen billeder!

Kameraet trænger også til at blive rørt, og ikke kun til at tage billeder af strikketøjet :)

Men jeg er godt nok lidt tom for idéer til hvor jeg skal tage hen og knipse! Jeg tror man bliver lidt blind, for de gode ting tæt på een selv. Mit eget nærområde er blevet gennemfotograferet de sidste par år, og det efterlader een med en følelse af, at man kender hver en krog. Men det ved jeg jo godt, man bestemt ikke gør! :)

Men sjovt er det som regel og det giver jo samtidig en god motion og noget frisk luft... noget som jeg, især om vinteren, ikke er SÅ pokkers god til at få ;)

Til højre ses min datter, på een af vores gåture sidste vinter. Jeg knipsede hende lige under broen ved hovedvejen her i byen. Lyset stod lige ind på hende og bag hende var det sorte hul under broen. Det er stadig et af mine yndlingsbilleder.


(billeder kan klikkes store)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar