Mere Paua

torsdag den 21. maj 2009

Det blev lige til een mere af disse Paua smykker :) Men det er ikke nogen der kommer en masse af, for det kan mine fingre ikke, med de værktøjer jeg har lige nu :)

Men hyggeligt, det er det!!! Og jeg har hørt i min øresnegl at der er flere skaller på vej... så det er bare med at gruble over nogen idéer Fru Poulsen!! :)

Lidt smykkeleg

Jeg har leget lidt med sølvtråd og paua skaller. Slet ikke så lige til, hvis man spørger mig! Tråden er ret hård at arbejde med.... med mine hænder. Men efter første gang, så er det da et ok resultat....

Og jeg har fået lavet noget med mine hænder!!!!!!!!! Det er ikke der sker mest af for tiden. Jeg savner det og alligevel har jeg enormt svært ved at få noget lavet....

Så selv små projekter er gååådt lige nu ;)

En ny beboer er flyttet ind

onsdag den 20. maj 2009

Nemlig denne her :) En sød lille rokke!! Jeg har ikke et pluk forstand på at spinde. Men jeg kunne ikke sige nej tak til den.

Har du forstand på at se om den ser kampdygtig ud? Den skulle efter sigende være håndlavet. Altså dvs. ikke et eller andet kendt mærke.

Findes der en "Spinderok for dummies" ?? :)

Strong body - Strong mind !!

tirsdag den 19. maj 2009

Chris MacDonald !! Du kender ham sikkert fra diverse udsendelser på tv, især DR1!! :) Han er dælme en mand for sig.... En der forstår at brede et budskab ud, og få een til at få LYST til at gøre noget ved de sundheds issues vi nu hver især render rundt med. Ham har jeg i aften været til foredrag hos. Inde i Kolding på Hotel Comwell/ Kolding Teater... mener jeg det hedder ;);)

Jeg har både haft latterkramper og tårer i øjnene, under et og samme foredrag. Jeg har nikket genkendende og jeg har tænkt :"narrrj ikke mig da!!".... mens jeg skævede til sidekammeraterne, for at se hvordan DE reagerede ;) Chris forstår, så det gør en ting, at tale lige ind i hjertet på een.

Chris har boet i DK i ca. 9 år nu og lader til at være faldet godt til.... som første generations indvandrer, som han omtaler sig selv, med hans Amerikaniserede Dansk ;) Og det med både stor forundring over sprog og levevis. Sprog med ord som PYT! og traditioner med helligdage, der består af Pinse, som de færreste danskere ku svare ham på, hvad var. Og helligdage der indbefatter "anden"dage.... Som alt i alt, gav en masse hellig og feriedage. Som han jo synes var super fedt.. hele 6 ugers ferie.... men som dansken siger til ham: "Vi ku da godt bruge 8!!"

Så vi hørte lidt om at lære at være glad for det og de man har. Og værdsætte de ting vi har omkring os. Og at en livsstilsændring ikke er noget man bare foretager over en nat. At den primitive hjerne, der er delt op i Frygt, Sult, Søvn og Sex... har en hel del at sige, når vi handler, laver mad og på anden måde "forsøger" at beslutte os til en anden og bedre levevis ;) Og dernæst Frontallappen der går ind og stiller krav og spørgsmål som : " Hvad får jeg ud af det?"

Jeg kan på INGEN vis, forklare og fortælle på den måde Chris kan. Han er suveræn, sjov, livsbekræftende, energisk og helt enormt underholdende. Så hvis du på nogen vis, får muligheden for at tage ind og se et af hans foredrag, så GØR det!!! :)

Og hvad angår livsstilsændringer.... så siger Chris, "Det er aldrig for sent"! Hans egen mor fik en del medicin for forskellige ting, men er nu medicinfri pga. motion og kostændringer. Hans egen far, fik af lægerne at vide, op af stolen, eller du dør. Så han kom op af stolen, langsomt og ikke uden kamp. Og besteg som 70 årig, Mount Rainier, sammen med Chris. Men blot 6 uger efter denne tur, fik Chris' far diagnosen Spiserørscancer i 4. stadie. Så det vil jo sige, at han faktisk besteg et bjerg, i en tilstand hvor andre ville have opgivet at handle selv. Det er ret utroligt hvad et mennesker er i stand til... om kroppen og hjernen er stærk nok....

Strong Body - Strong Mind!!! Kom så.... vi KAN godt !!!! :)

Gråvejr - Gåtur

søndag den 17. maj 2009

Ja, altså vi må lige starte med at undskylde den forringede billedkvalitet ;) Men pludselig kom disse to kamp"hanner", flyvende tæt forbi og kameraet var SLET ikke indstillet til at skulle fange "fartænder"!! Jeg skal altså huske at tage zoom objektiv med ud. Måske sy en praktisk taske til det.

Men jeg har fundet et godt, hyggeligt sted, hvor jeg kan sidde i ro og mag og kigge på ænderne og bare suge lidt natur til mig :)

En rod der naturligt har lavet et lille sæde. Hvor jeg lige tilpas kan have min dertilindrettede.

Dog mangler solen altså!!! Jeg VED godt at haveejere skriger på vand... og jeg forstår det også fint. Men mit korpus og jeg, savner sol og varme ;) Mooon ikke snart det kommer??

I hvert fald ligger den "farlige" svane og ruger på æg og svanefar holder vagt i behørig afstand. Men jeg håber ikke på flere forskrækkelser i år.... a la den sidste år ;)

Hyggeligt

lørdag den 16. maj 2009

Her til aften, tog Nanna og jeg ind og se Engle og Dæmoner! Ganske god film hvis du spørger mig :) Dog savner jeg lidt mere riv i følelserne når man finder de brændemærkede kardinaler. Fordi min egen fatasi leverede ret meget mere, da jeg læste bogen. Og flere andre småting savnes også... Men i det store hele er det ganske godt kogt ned :)

Og så var det jo sååå skønt, at se ikke mindre end TO danske skuespillere i så stor en film! Både Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas, gjorde det fremragende!!!!! Nikolaj kunne lige så vel have været en engelsktalende skuespiller, så godt lyder han når han perfomer ;) Hvorimod Thure har en lækker dansk accent ;)

Så jeg kan helt sikkert kun sige: Se den!! :)

På vejen hjem plydrede jeg i øvrigt et hegn for en fin buket syrener!! Jeg kan altså ikke få nok af dem :) Men helt ærligt.... så ved jeg snart ikke hvor jeg skal plukke dem. For jeg vil helst ikke i karambolage med en bondemand, fordi jeg er kommet til at tage af hans. Men der står jo ikke om et hegn er kommunalt eller om det har en anden privat adresse :) Så jeg håber ikke jeg tog af en privat mands syrener.... HVIS nu jeg gjorde, gir jeg en kop kaffe til gengæld!!

Klar til sofa nu...

fredag den 15. maj 2009

For nu at starte lidt bagvendt med dagen.... så er jeg klar til at smide mig på sofaneseren nu!! Jeg er nemlig en lille smule træt ;)

Jeg har været med xen oppe og kigge i en lille hygsom butik, med nogen rigtigt søde ejere, Michael og Regina : Original Racing Collection. Og jeg siger dig de har meget guf, hvis man er til Gulf og Steve McQueen, Joe Siffert og Jacky Ickx . :)

Og sørmer om ikke xen synes at jeg skulle begaves med den taske, jeg har sukket efter i omtrent et par år eller mere, efterhånden?! :) Jeg har lidt svært ved at skjule mit brede smil !

Men dermed stopper Gulf drømmene ikke. Noget jeg også ønsker mig derfra er en jakke. Og hvis det absolut SKAL være en damejakke, skal det være denne! Men jeg synes jo egentlig at damejakkerne mangler lidt Gulf pral..... Så ellers ville jeg vælge denne herremodel! Men så skal jeg da først lige løbe med lottopuljen på onsdag ;)

Derudover har jeg idag været på Brørup Marked, sammen med nogen af dem fra kreativ café! Og jeg eeeelsker markeder og har ikke været på sådan nogen længe. Så det var bare SUPER!!!!

Jeg begrænsede mig dog usansynligt meget. Jeg købte kun lidt snor og ting til smykkefremstilling:) Så min dag har faktisk foregået på benene hele dagen, så derfor er jeg lige klar til sofaen nu. Men jeg har også hørt i min øresnegl at der skulle komme American Pie 1 og 2.... det kan jeg da godt lige klare :)

Gåtur og gaver

tirsdag den 12. maj 2009

Jeg skal være bedre til at røre mig..... Det er sådan noget jeg tit siger til migselv!! Kender du det? :)

Det er så skiiiie let at sige det. Men rent faktisk at lette korpus og gøre ord til virkelighed, er en ganske anden sag. Men jeg kan da starte med gåturene.... holde dem ved lige og ikke springe for mange dage over.

Jeg går som regel den samme tur. Hvor lang den er, ved jeg ikke. Men den er meget varieret mht. terræn. Og det føles rigtigt godt. Dog er jeg ikke ret sikker på at det giver nok, mht. kondi og i den dur.

At jeg har mit kamera med, hjælper som regel på det der med at komme ud af døren :) Men det hjælper tilgengæld så ikke altid lige på hastigheden! Og det er jo da vist noget med at jo mere hastighed, jo bedre kondi?! ;)

Men lidt har også ret, ikke? Og jeg ønsker mig en ordentlig cykel, for det kan jeg bedre holde til, end at løbe fx.

Nååå, men da jeg kom hjem igen, var jeg så heldig at blive budt på aftensmad. Min yndlingsret... gratis mad ;) Hos mine forældre. Efter at min far besøgte mig og skiftede motoren på min gamle vaskemaskine!! Så nu virker den igen :):):) Vi fandt ud af at der var 7 års garanti på selve motoren. Så nu har jeg en ny AEG vaskemaskine, der kun er brugt i knap to måneder, til salg... hvis det var noget.

Deromme, hos mine forældre, stod en pose med brugt tøj, fra een vi kender. Jeg ELSKER de poser. For en pension rækker ikke vildt langt til tøjbudgetter og andet sjov. Så for mig er det guld værd, at nogen spørger, inden de smider tøj ud. :) og jeg er ikke engang ked af at indrømme at meget af mit tøj er arvet tøj.

Især ikke, når jeg som idag, var så heldig at der lå en jakke i posen, fra Bruuns Bazaar :) Og at den så også lige passede perfekt... uha det var en god dag !!!

Gul rapsodi !

mandag den 11. maj 2009

Solen har bare skinnet fra en flot blå himmel idag :) UHA det har været så fedt at se på!
Så ingen tvivl om at jeg måtte ud og svinge med kameraet idag.

Jeg er jo helt skør med de kære rapsmarker.... så dem kørte jeg målrettet efter idag!

Det er da, i mine øjne i hvert fald, helt umuligt at stå for disse gule blomster!! Og duften er jeg også helt skør med. Så ingen tvivl om at jeg godt gad have bolig, midt i sådan en smuk gul mark!

Men desværre varer de jo så kort. Eller, jeg synes i det mindste det er for kort. For synet af de gule farveklatter, i bakkerne omkring Vejle fx...... det er da bare SÅ flot! Eller i bakker og dale omkring Himmelbjerget!!! Hvor jeg jo var oppe og se race igår.

Se bare... et hav af gult !!

Det var godt at komme ud og indsnuse alle de rapsmarker. For lige inden, havde jeg besøgt farmors grav. Uha uha det trak tårer! Jeg troede jeg kunne gå hen og kigge og konstatere om blomsterne så fine ud, og så køre ud og kigge rapsmarker, med minderne i tankerne.

Jojo, minderne var der.... men det var tilgengæld floden af tårer også. Puha, hvor kom det bag på mig, hvor meget det ligger lige dér under overfladen og skvulper rundt. Det kommer vist til at tage længere tid om at skabe rolige vande indeni igen, end jeg først havde regnet med.

Vildt hyggeligt

Jeg har da helt glemt at vise jer disse!!! :) Min brors "bonusbørn"! Et par tvillinger som han bruger en del tid på at passe :) SKØNNE unger, intet mindre.....

De mest krudtede unger jeg kender... men er du gal nogen skønne smil de kan sende :)

De var på besøg her i min by, sammen med deres far og min lillebror. Der var nemlig et mindre arrangement her i byen med hoppepude og let festivitas....

Herover ses min bror, sammen med de to unger :) Det er ingen hemmelighed at jeg synes han er VILDT god til de unger. Både "bonusbørnene" og en masse af byens unger, nød godt af at "slås" med ham den dag ;)

Åbningsløbet på Jyllandsringen

søndag den 10. maj 2009

Jeg har været på Jyllandsringen idag og se åbningsløbet i dette års Danish Touringcar Championship! Aaaahh det var nu godt lige at få lidt benzinos i næsen igen og høre noget god lyd ;)

På vejen til Resenbro, mødes man af et utal af gule smukke marker!! Dem bliver jeg bare ALDRIG træt af!! (ih guder hvor det dog bliver koprimeret grimt, det foto af den rapsmark)

Jeg fik hilst på et af de nye talenter, Martin Marrill ! Lur mig, om ikke han bliver stor....
Og så er han oven i købet en flinker fyr :)

Ellers er jeg der jo normalt for at heppe på kørere som fx. Jan Magnussen og Henrik Lundgaard ! :) Jan kører i en Grøn, på flere måder, BMW... som jeg godt nok lige skal vænne mig til ;) Og Henrik kører i en blå Chevrolet, som slet ikke ser så ukendt ud. De endte hhv. som nr. 4 og 3. idag. Løbet blev vundet suverænt af Michel Nykjær!!

Så er der jo også lige de der lidt anderledes biler ;) Som denne Fiat, der tilhører Johannes Graversen. Den har en fed lyd og den spyr ild som en anden drage med ild i rumpetten øhh !!

Her lige til sidst, et foto af een af de små Radicals, der holdt og var helt rent og nyvasket :) Flotte dråber ikke?

Duo til solist

Der sker ikke synderligt meget spændende, her i hytten, som er værd at berette om :) Jeg kan stadig ikke tage mig sammen til en pind!! Begynder at tro på, at jeg har raget en mindre depression til mig.... Sådan i ved, let til tårer og så inderligt træt. Sådan må det så være....

Dog fik jeg gjort badeværelset hovedrent igår... delvist sammen med Nanna. NØJ det dufter godt derude nu, og jeg VED der nu er 100% rent ind under og bagved ALT derude :)
Men er du vimmer hvor har jeg dog inderligt ondt i lænd og ben og hænder idag... hvorfor dælen er det altid prisen??!!

Nå... men så foregik dagen idag, da lidt mere stille. Jeg har besøgt min kære farfar idag, for første gang siden han blev alene.
Han trængte til hjælp, til at få kigget alle telefonnumrene i deres (hans) telefonbog igennem og skrevet om, så det var til at se.
Så jeg troppede op med laptop under armen idag og sammen fik vi lavet en ny telefonliste, over alle de numre han gerne ville kunne findet let. :) Rigtigt hyggeligt, med fin snak om en masse navne i bogen. En lille tåre kom der også.... men også en masse smil :)

Og jeg som var sådan lidt nervøs for at besøge ham igen, uden farmor..... tsk tsk... hvad tænkte jeg egentlig på?? :) Det er slet ikke så "farligt" at besøge sin farfar, efter han er gået fra Duo til Solist!!

Jeg forsøger virkelig

torsdag den 7. maj 2009

Jeg forsøger virkelig at hive humøret og energien op igen!! Men det er altså lettere sagt end gjort. Ikke sådan at forstå at jeg render rundt og flæber.... Jeg er bare sådan lidt "ligeglad" med det hele de her dage. Sådan lidt "det jeg ikke når idag, når jeg imorgen", på den lidt flade-måde-agtigt.

Søvn er det lidt som om, jeg ikke helt kan få nok af. Jeg er ikke rigtigt udhvilet når jeg vågner - for jeg vågner så mange gange i løbet af natten pga. ondt enten det ene eller andet sted. Og det er bare så hamrende irriterende.

Så her efter spisetid, tog jeg mig en kvik lille travetur. Nu havde vinden jo lagt sig lidt, efter en nowet blæsende dag!! Men varmt... det er synd at sige! Jeg savner varmen... også selvom jeg godt er klar over at vi har haft en meget tør og varm april.

Men i løbet af de, knap to uger, hvor alting har været lidt stille på grund af Farmor, er der virkelig sket noget med naturen. Det grønne er nu rigtigt grønt. Og alt muligt blomstrer på livet løs. Og jeg har slet ikke sådan rigtigt lagt mærke til det, før her i løbet af de sidste par dage.

Skoven er blevet tæt og uigennemsigtig, og man får igen hulefornemmelsen af at gå på stierne! Og følelsen af at være i noget smukt og rart.

Da jeg igen nåede hjem, var energien lidt højere og smilet lidt bredere! Det er da bare dejligt... ikke?! :)

Ikke deres skyld

onsdag den 6. maj 2009

Det er i hvert fald IKKE andres skyld, at jeg for tiden er gennemtræt, smådepri og indadvendt.

For der er mange der gør hvad de kan, for at jeg burde stå helt på hovedet i den kreative verden.

Men det er bare som om jeg ikke kan komme i gang med noget som helst ...

Idag kom der en pakke fra min veninde i New Zealand. En pakke med de smukkeste funklende skaller. Og nogen sjove porøse ultra lette sten! Jeg kender ikke navnene på det endnu, da hun jo sover på dette tidspunkt af døgnet ;)

Men guf guf!!! Der skulle være basis for nogen smykker!!

Hvilket er meget heldigt, da jeg i Bilka idag, fandt en smykkebog til kun 30 kr! :) Den kan man jo ikke lade ligge, vel?

Jeg var derinde for at finde fotorammer, til de fotos der skal til Californien. Og det i sig selv er en jungle. For skal det være i træ eller metal.... mørkt eller lyst.... og mange andre ting man kan vælge ud fra.

Men jeg fik valgt noget jeg kunne lide... så nu skal der bare billeder i .

I morges kom min kusine forbi. Og med sig, havde hun Farmors gamle kniplebrædt, plus nogen mønstre og blade dertil. Hendes datter havde fået den for et par år siden, men var ikke rigtigt kommet igang. Så de synes at jeg skulle have muligheden istedet :) ÅRH har jeg lige sommerfugle i maven? Det tror jeg nok liiiige jeg har!

Men hov, hvad var nu det? Hun havde også en stor kasse under armen!!! Se lige hvad der gemte sig i den:

Fra venstre mod højre er der: De første tre rækker dåser er batikfarve. De næste 3 rækker er silkefarve. Så er der nogen silketørkæder lige til at farve på. lidt pensler, tuber og andre dimser jeg ikke ved hvad er. Og nogen reskaber til at bruge i ler!! Alt sammen bare noget der nu venter på at blive brugt :) Jeg føler mig som lykkens pamjulefis idag!! Det har lige hævet humøret et par grader!

Vaacum

torsdag den 30. april 2009

Idag, er en underlig dag, som leves i et vaacum! Jeg går og kan ikke rigtigt finde ud af mig selv.

Tiden for at skulle tage endegyldigt afsked med Farmor nærmer sig! En dag jeg frygter og en dag som jeg samtidig ser som en form for punktum, i en sætning, inden en ny begyndes. For med afslutningen på Farmors tilværelse her på jorden, afsluttes historien ikke. En ny sætning, eller en ny periode begynder.

Historien, indtil hvor dette punktum sættes, har været et godt eventyr. Et af dem man mindes med et smil på læben og sommerfugle i hjertet. Nu skal historien fortælles i datid - - - sommerfuglene, de flakser stadig :)

Et nyt kapitel med Farfar skal begyndes. Et som har en start man kigger nysgerrigt på og som man ikke føler sig helt sikker på, hvordan man skal tackle. Men jeg tror det bliver lettere inden ret længe...

Ventetiden, i dagens vaacum er fyldt op med snak og hygge, med Torsdags pigerne. Vi har lavet smykker til den store guldmedalje idag. Og det er nu rart at fylde nogen af timerne med hygge og sniksnak, så hjernen ikke går i selvsving og tårerne ikke flyder hele tiden.

Sættet nedenfor, består af tyk gummisnøre. Og kuglerne er på størrelse med fx. troldekugler!

Creativ indkøbs messe

onsdag den 29. april 2009

Jeg var idag indbudt til at tage med mine to søde bibliotekarer, Lisbeth og Solveig, til Creativ Indkøbs messe i Vejle. Creativ Company havde en masse spændende at byde på...lød rygtet!!
Og se, det siger man altså ikke nej til, når man hedder Tina og elsker ny inspiration ;)

Der var så baaare lige den lille hage, at jeg skulle hoppe på toget i Lunderskov og stå af igen i Kolding!!! OG? tænker du nok.... Men se, det gør jeg ikke... jeg er bange for at køre med tog og jeg er hamrende stolt over at jeg gjorde det ;) For hvad gør man ikke, for en dag med de to dejlige kvinder!?

Vi gik til makronerne, fra starten af. Vi lagde ud med at skulle nålefilte en lille trolde broche! Slet ikke så svært endda... selvom de der næser altså driller lidt! :) Men hvor er det sjovt at se hvor forskellige vores brocher blev! Ja hele bordet rundt, var der store forskelle i hovedfaconer, næser, munde, hår og farver. Helt sikkert en ting, der kunne være sjovt at introducere byens børn for.

Dernæst valgte vi at lægge ører til et foredrag med Tina Dalbøge, der b.la. har skrevet bogen: "Førstehjælp til fantasien"! Og det var en super oplevelse. For det første gik Tina personligt rundt og gav hånd til os ALLEsammen, rundt ved bordene! Det har jeg aldrig prøvet før og det var virkelig fedt.

Og der er ikke nogen tvivl om at bogen er mere end bare ET kig værd. Den er smækfyldt med gode små idéer, som vi alle har adgang til, med de ting vi nu har i hjemmet allerede. Kartoffeldyr, ståltrådsmennesker, ledningsfigurer osv osv, er at finde deri.

Da vi havde hygget med Tina og hendes fine foredrag. Tog vi lige en runde og kiggede på alle de lækre ting, som Creativ Company kan diske op med. Og det er altså ikke småting, skulle jeg lige hilse og sige :) Jeg har haft kløe i fingrene og savl ned af hagen indtil flere gang idag ;)

Se lige disse søde uldtotter!! Er de ikke bare kære? :) Jeg får helt lyst til at filte mere. For jeg fik prøvet det og fundet ud af at det ikke er så stikkende og stift, som jeg troede. Godt man sommetider får flyttet med ens forestillinger.

Een af de ting, inden for uld, jeg gerne vil prøve, er disse SUPER smukke tørklæder. I en blanding af uld og silke. Jeg ved ikke helt hvordan.... det fandt jeg ikke ud af. Men det er på "to do listen"...

Se lige ham her!!! Jeg tror det er en ham, men jeg spurgte ikke ;) Men for dælen da! Jeg skal da vist lige ud og rode efter noget ståltråd på et tidspunkt. Han var at finde på Tina Dalbøges stand.

Disse små garnfætre har jeg kendt i nogen tid. Nanna har nemlig haft nogen stykker på sin skoletaske. Og jeg har nu luret hvordan de er bygget op ;) Så mon ikke også det var en mulighed herude i Lunderskov? Søde og sjove er de i hvert fald!

Altså øøhh, bare sådan lige for at vise, at jeg ikke bare har gået med hænderne i lommen eller på kameraet alene... så se bare her. Hvabehar - nogen fingre!!! ;) Jeg har nålefiltet, malet med silkemaling og malet glasfad! Og af een eller anden mystisk grund, KAN jeg ikke lave noget med maling, uden at det svagt antydes på hænder og tøj bagefter!!!

Lige et sidste kik ud over den ene hal, inden turen gik hjemad igen. Mæt af indtryk - og fuld af gode idéer og muligheder til arrangementer herude i Lunderskov. :) Dejlig dag!!

Og nu fortsætter den med det her... masser af læsestof:

Det kan godt være....

tirsdag den 28. april 2009

Det kan GODT være det er 15 år siden, jeg havde en lille baby. Men jeg tror nok LIGE jeg kunne nikke og grine og føle mig helt med i aften ;)

Jeg fik endelig hilst på Julia, in persona, efter at have læst med på hendes blog længe :) Det er sjovt hvad bloggerverdenen bringer mig nogen gange. Jeg elsker at man kan læse med og senere ses med nogen, eller måske blive genkendt osv :)
Faktisk ankom Julia fra Ålerusen, lidt før de andre :) Helt efter aftale og jeg glædede mig meget til at hilse på igen!! Godt at se dig Julia.

Nå men tilbage til i aftens emne. Nemlig at Julia skulle holde foredrag for os herude i lille Lunderskov. Det var bare SUPER godt Julia :) Det er fedt at du står der og siger det som mange andre ikke tør ;) Jeg husker selv at jeg stod der som meget ung nybagt mor... og meget meget usikker... Og følte mig meget meget forkert og så meget anderledes end det der stod i diverse lyserødt bøger med store ord om moderskabet!!! En skam jeg ikke kunne læse din bog dengang...
Vi var en lille forsamling på 36 ... hvis jeg husker rigtigt :) og stemningen var bare fin. Der var alle aldre fra nyfødt (næsten), til oldemor... Virkelig dejligt at se.

Det eneste jeg sådan set ærger mig over lige nu, var at jeg ikke havde en crispny bog med, så jeg lige kunne forsøge at tigge mig til en lille hilsen indeni!!

Foredrag med Julia Lahme!!

mandag den 27. april 2009

Så er det nu der skal lyttes, grines og nikkes genkendende :):)

Julia Lahme, hende med "Hvor lagde jeg babyen", kommer til Lunderskov Bibliotek tirsdag den 28. april klokken 1900!!!
Billetter kan bestilles hos Lunderskov Bibliotek imorgen mellem kl. 13.00 - 18.00, på Tlf.: 79 79 11 30! Det koster 30 kr at komme ind og få en sjov og hyggelig aften.

Til de af jer, der ikke kender Julia Lahme og hendes unikke og ærlige facon, så tag et kig ind på hendes blog HER!

At have en baby er ikke noget kriterie for at komme imorgen aften og høre med ;) Jeg har selv en pige på nu 15 somre.... men det gør ikke Julia mindre underholdende at høre på!

KOM SÅ PIGER!!! Jeg vil rigtigt gerne møde jer herude i Lunderskov!!! :)

Dagen derpå

søndag den 26. april 2009

Dagen idag er med følelserne sådan lidt udenpå!! Vi får vendt mange tanker, minder og historier. Det føles dejligt at mindes og snakke og det letter lidt på det hele :) Farmor har altid sagt at hendes bortgang ikke skulle begrædes, da hun har haft et rigtigt godt liv.

Så vi forsøger alle at gøre som hun ønskede :) Så indimellem tårer og melankoli ... og planlægning, for dem der står for dét... skal vi lave det vi holder af.

Så jeg tog et smut til Kolding, for at kigge på udstillingen Baz-art, i Volkerts fabrikker! Stedet hvor der førhen var designskole.... hvor jeg SKULLE have gået i sin tid, men hvor modet svigtede ;)

Super lækre ting jeg mødte derinde! En garnforretning fra Kolding, som jeg ikke kendte og som har strikke café hver anden onsdag og hver anden torsdag. Måske man skulle snuse til det?! :)
Hun havde de skønneste garner med og lækre trøjer.

Glas var der også i alverdens afskygninger! UHA hvor jeg elsker glas! :) Der mødte jeg lige Marek Design fra Vamdrup :) endnu en butik jeg ikke kendte! Hun holder maleri og smykke kurser og sælger smykker og smykkedele. Tror i LIGE jeg skal derud og kigge?? Det tror jeg nok lige jeg skal :)

Der var også arbejdende værksteder derinde, hvor man kunne se hvordan glasperler a la troldekugler, blev lavet. Er du gal de er dygtige! Det gad jeg rigtig godt at lære.....

Alt i alt rigtigt godt derude! Der var alt fra glas, tøj, strik, vin, malerier, sko og meget andet :) lige til at aflede tankerne med, sådan dagen derpå!

Billedet viser mit beskedne køb.... et armbånd og to glasknapper, med øje på bagsiden! De skal nok transmogriffes om til alt andet end en knap ;)

------------------------------------
Sidst men ikke mindst, vil jeg gerne sige TAK for alle de søde hilsner jeg har fået de sidste dage :) Jeg er ked af jeg ikke lige magter at skrive til hver enkelt af jer. Jeg håber i herigennem ved at jeg sætter STOR pris på at i er lige derude og at i læser med og er klar med en skulder, eller et opkald eller et par lune ord :)

Min farmor

lørdag den 25. april 2009

Min søde Farmor har idag givet slip på livet. Idag på en smuk solrig forårsdag, omgivet af hendes mand og familie, som hun skatter så højt!!

Uanset alder, uanset helbred, uanset nogen grund man kan finde på.... så føler man vist aldrig rigtigt at "det er ved tid". Farmor blev 91 år ung... med et hjerte og et sind der ofte glemte hvad der stod på fødselsattesten. Så i mine øjne, og set følelsesmæssigt, er det alt for tidligt at sige farvel.....

Hvis man tilsidesætter hjertet og ser på fakta, så er det hele en anden sag. Kroppen kunne ikke mere. Omgangen med knoglebrud og operation, var bare alt alt for meget. Og jeg ved at Farmor altid har sagt at hun helst ville sove ind, under en middagslur. Hun ville ikke ligge og være dårlig.
Så hvis man, som man bør, ser sagen fra hendes side.... så tror jeg hun har det godt nu, der hvor hun er.

Men hun vil blive savnet så utroligt og inderligt meget!! Jeg kunne let skrive mange mange mange sider om gode oplevelser jeg har haft med Farmor. Og selvfølgelig også med Farfar.... for de to har bare fyldt SÅ meget i vores barndom.

Lige nu er følelsen bare savn..... så inderligt og dybt....

Blomsten her er til Farmor... den siger det hele..

Den dag verden stod stille....

fredag den 24. april 2009

Min søde dejlige Farmor, er ellers kommet hjem fra genoptræningscentret, efter at hun brækkede både lårben og overarmsknogle. Efter hun var igennem både operation i maven og en lungebetændelse..... I sig selv en kæmpe omgang på en tre måneders tid, selv for et ungt ellers raskt menneske.

Men når man lige tager in mente, at Farmor er 91 år. Så er hun det stærkeste menneske jeg kender! Vi har kun set smil, overbærende nik og et "det skal nok gå".... på hendes søde måde, hvor man dog fornemmer hun ikke har det let, men man ved hun aldrig ville sige det.

I tirsdags kom hun hjem, som hun har glædet sig til det i længere tid. Hun ville rigtigt gerne hjem og se påskeliljerne blomstre. Se hendes have folde sig ud. Hun er en ægte blomster-kender.... hun har reddet adskillige potteplanter for os andre. Hun har haft noget nær en botanisk have, hvor de boede før.... Og blomster ER bare Farmor.

Men virkeligheden fornægtede sig ikke. Farmor har det ikke godt, tynd og lille og så utroligt træt. Så igår besøgte min bror og jeg hende. Hun smilede og var glad for besøget og spurgte hvordan VI havde det. Så typisk for søde Farmor, hun ligger der og har ondt og er træt... og så spørger hun til OS :) Farfar, kørte hende en tur i kørestolen, så hun kunne se blomsterne i haven. Både foran og bagved huset. Og ude foran huset udbrød hun "hvor dejligt som solen varmer".
Efter kort tid, bliver hun dog let træt og ville ind igen. Vi sad og holdt hende lidt i hånden, mens hun sad med lukkede øjne og et lille smil. Og vi fik lige fortalt vi havde det godt, og at vi ønskede hende det så godt. Og efter kort tid gik vi igen, så hun kunne komme ind i seng igen, som hun ønskede.

Det var hårdt at se søde Farmor, have det så skidt og være kun en lille tynd skygge af sig selv. Det var hårdt at se kære Farfar gå rundt og ikke vide hvad godt han skulle gøre for Farmor.
Denne del af livet ER ved gud noget af det sværeste jeg ved.

Idag får jeg så melding om at Farmor er blevet indlagt. Og at alle børn er omkring hende.... Så er det, jeg er glad for at vi fik set hinanden ind i øjnene igår!

Hvor jeg håber de passer rigtigt godt på hende.... hun er rigtigt meget værd, skal de vide!

Farvebomber

onsdag den 22. april 2009

Jeg har leget mere med vand idag!! :) Denne gang dog det mere stillestående af slagsen.

Nemlig ved at sætte små dråber af vand, med en kanyle, på en cd. Og igen er lys lys lys, super vigtigt.


Frugtfarve kan også tilsættes dråberne, som jeg har gjort her. Det giver nogen sjove effekter!

Hmm kan se jeg mangler grøn frugtfarve....


God dag til jer derude :):) Og klik lige billederne op i stor ikke? ;)