Musik

mandag den 4. juli 2011


Musik- er vellyd for hjerne, hjerte og sjæl....

Jeg elsker at lytte til Nanna, der spiller på sin guitar. Og det er uanset om hun spiller nogen gode sange, som jeg elsker, eller om hun i virkeligheden bare sidder og øver akkorder. Lyden gør mig glad! :)

For Nanna er musik tæt på at være det vigtigste hun ved.... om ikke nær det vigtigste! Og hvis jeg skal vælge imellem en god bog, en ny film eller en musik cd.... så ved jeg godt hvad jeg vælger. Jeg vælger helt sikkert en musik cd.

Jeg elsker følelsen af at pakke en helt ny cd ud og sætte den på anlægget. Jeg elsker den følelse det kan give indeni. Musik er et internationalt sprog, som end ikke behøver ord. Det kan gøre glad, det kan fremkalde melankoli, tristhed. Det kan lette sorg og sætte gang i krop og tanker.

Et liv helt uden musik, ville for mig, være et trist liv. Så når Nanna sidder der og leger med lyd, der bliver til musik, der bliver til en følelse....... gør det mig i godt humør og får mig til at tænke: Stop ikke, bare bliv ved :)

Jeg undskylder billedkvaliteten. Foto er reddet fra telefonens udbakke. Så jeg har kun kunnet gemme en mms-komprimeret størrelse, da telefonen har ædt de sidste to dages fotos, uden varsel :(


2 kommentarer:

Pia´s Hverdag sagde ...

Dejligt for dig at du har fået din datter hjem, bliver hun boenden hos dig på sigt?

Jeg bruger også musikken i min sinds stemning, når operaen klinger ud af højtaleren er der ting i min lille hjerne, er der ting, der skal falde på plads ...

Tina sagde ...

Pia: Hun bliver i hvert fald ind til videre :) Da det jo ikke er billigt at studere. Men vi tager det som det kommer.
Musik er bare altid godt!! :)

Send en kommentar