Mens det drypper udenfor

fredag den 10. december 2010


Mens det nu drypper og tøer, alt alt for hurtigt udenfor, tænkte jeg at vi nok godt kunne tåle et par snefotos mere. I hvert fald jer, der som jeg, elsker sne og ikke kan få nok af den ;)


Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ønsker mig mindst en halv meter sne og en lang flot hvid vinter. Gerne med masser af smuk rimfrost.


Personligt er jeg meget meget lidt til regn og gråt vejr. Jeg er meget lidt til tøvejr hvor den smukke sne bare klasker sammen til en masse af grå is.


Jeg har nydt de nætter, hvor jeg har været vågen i tide og utide, hvor nattehimlen lyste op som om der var fuldmåne gange tre. Hvor sneen forstærkede lyset fra stjerner, måne og gadelygter og gangede den med tre.

Hver vinter går jeg i forvejen lidt i hi, som bjørnene. Energiniveauet falder drastisk, humøret svinger lidt for meget, og alt synes en smule mere op ad bakke. Og så er det at sneen gør den helt store forskel for mig.

Godt nok er det hamrende koldt at være ude i og mine led klager da også deres klagesang. Men mit sind lysnes og jubler indeni. Små sommerfugle basker rundt i maven og et bredt smil finder vej, trods hi og manglende energi. Alene pga. den megen mere lyse verden og det smukke syn der møder een hver dag, når man kigger ud i "Narnia".

Mere sne!!!! Det stemmer jeg altså for. Og meget gerne snart ;)


8 kommentarer:

HEKSEN sagde ...

fuldstændig enig. Bare man ikke er nødsaget til at skulle ud at køre. Her til morgen er alting bare noget sjaskende vådt splat.

HEKSEN sagde ...

PS: Jeg er SÅ vild med billedet af birketræerne.

Tina sagde ...

Jeg er een af dem der kan planlægge, så jeg SKAL ikke noget til bestemt tid :) så jeg er villld med sne. De er også flotte birketræerne, fyldt med frost. Men mere ynkelige ser de ud idag ;)

Anonym sagde ...

Har det fuldstændigt ligesom dig, både med led og sne, så tak for dine dejlige billeder. Her på Bornholm regner det lige pt. og alt er sjask og gråt. Øv, øv og tre gange øv. Varme vinterhilsner fra

fru Jensen
Gudhjem

Tine sagde ...

Smukke smukke billeder.

Elsker også sne!
Så det var lidt trist at se ud af vinduet imorges :-(

Tina sagde ...

Fru Jensen: Her har den også stået på regn og alle 25 cm sne forsvandt som dug for solen :) Men idag sneede det igen og nu er her atter hvidt :) heldigvis.

Tine: Ja det var lidt trist udenfor uden sneen :) Har i også fået sne igen? Her er hvidt og smukt igen.

Tine sagde ...

Nej, det er for lidt :-)
Det ser nærmest ud som om nogen har brugt en stor spraysne og sprayet ud over haven.
Det er slet ikke nok!

Tina sagde ...

Tine: Vi fik vel et par cm i nat/morges. Måske 3 cm. Det går lige an :) meeen kunne da godt lige bruge 42 cm mere, eller noget ;)

Send en kommentar