Sol vand og strand

søndag den 11. juli 2010


Der var så tæt på skyfrit idag, som det næsten kunne blive. Hvilket indebar temperaturer, som selv min krop næsten ikke kunne magte! Men jeg klager dog ikke... efter en lang vinter hvor leddene knagede mere end døren i et gammel skur, er dette længe ventet :)

Idag kom min bror og hans kamerat og dennes to tvillinger på 3 år til byen. Vi besluttede, efter at have plyndret vores mors køleskab (vi fik næsten lov), at en tur til stranden lige passede til vejret.

Så et lille smut til Binderup strand, blev det til. Ikke dårligt må jeg sige. Selvom jeg på ingen måde er en vandhund, ej heller til tøj kortere end shorts og korte ærmer.... så synes jeg nu det var skønt at soppe rundt i vaaaarmt vand og blive bagt lidt på kroppen :)

Jeg må virkelig indrømme at jeg godt kunne bo lige der, nede ved vandet, hvor der er så hyggeligt. Der var faktisk så hyggeligt, med unger og det hele, at jeg glemte at knipse!?!?!
Så det blev lige til et hurtigt smut op på Skamlingsbanke ved siden af stranden, for liiiige at knipse et enkelt eller to ud over bakkerne og vandet :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar