Aaahhh det var godt

onsdag den 21. juli 2010

Mine stænger fik lidt sol

Jeg var blevet budt med på stranden til en lille dukkert. Jonas sov hos Nanna i nat og igår aftes bød hans mor os på stranden idag. Vi sagde ja tak og jeg glædede mig. :)

Idag da jeg så stod op ooooorkede jeg bare ikke. Jeg kunne mærke det var een af de der dage hvor jeg ikke kunne face at skulle sidde på stranden i alt for meget tøj og måske kede mig lidt.
Jeg er jo ikke een der bader.... mest fordi jeg ikke er ret vild med at vise min magre krop frem på en strand. For det er ikke pga vandet... jeg elsker vand. Men har i mange år skjult mig bag : "Jeg har vandskræk". Den kan folk nemlig lettere forstå. ;)

Men den gik ikke idag. Nanna gav ikke op.... og hun kan noget med et bedende fjæs.... så jeg gav mig.
Så efter at have lånt nogen korte shorts af Nanna, så jeg kunne soppe til lidt mere end knæene, tog vi afsted med Jonas mor.

Løverodde
Turen gik til Løverodde strand. Et sted jeg ikke har været siden jeg som lille pige, var med mine forældre på en turistbåd, der gik fra Kolding havn, til Løverodde.

Men jeg kunne nu ikke rigtigt huske stedet. Det var godt det samme, for stedet viste sig at være rigtigt hyggeligt og lækker. Solen bagte, svag vind, lækkert vand og Jonas mor at snakke med, mens de unge forsvandt.

Uhmmm hyldeblomst drik
Det vil sige, at da sulten indfandt sig, gjorde de unge det også. Og så måtte vi lige en smut ind på Løverodde Café. Uhmmm de laver altså nogen gode, store, lækre Club Sandwich.....
Og deres hyldeblomstdrik med frisk frugt, kunne jeg godt blive pænt afhængig af !!

Flot syn
Men da jeg jo som sagt ikke rigtigt bader, tog jeg en gåtur langs stranden... sådan lidt ude i vandet. Ikke alle steder er dog lige rare at gå, da der på visse områder er rigtigt mange muslinger.

Men lidt zig zaggen frem og tilbage mellem vand og strand, så gik det. Og jeg fik da lidt fotos med hjem. Både af sand, vand og himmel, lidt måger og andet godt.

Kaj og boie
Det er lidt sjovt at bedst som jeg tør op og tør bevæge mig rundt på stranden, så skal vi hjem ;) Lidt som med små børn!!!

Så lidt som de børn, der fiskede krabber, havde jeg slet ikke lyst til at stoppe for idag. De krabbefiskende børn fik jeg også hilst på. Og jeg spurgte om jeg måtte fotografere deres fine krabber, i deres balje. Knægten svarede: "Jo det må du godt, men du skal passe PÅ, for de kan godt bide i dit kamera!".... sagt med stor alvor!! ;) Så jeg passede godt på de farlige små bæster.

Krabber
Men hjem det skulle vi og jeg slap heller ikke for at tage med, da jeg jo ikke selv var chauffør idag ;) Men det var vist også bare godt. For er du vimmer, jeg er blevet rød. Det skete ellers ikke førhen. Så jeg tror på det, når man siger at solen bare er blevet skrappere.

Så jeg sidder lige nu, indendøre, i mørke og gløder næsten så jeg ikke behøver tænde lys!!!  Men en rigtig hyggelig dag var det bestemt.... i godt selskab med Nanna, Jonas og hans mor. Godt i fik mig med ;)


6 kommentarer:

HEKSEN sagde ...

Ja, en gang i mellem er det såmænd godt for "os sæære" at lade os lokke, som regel bli'r det jo godt. I love that neglelak. Da jeg ikke var en gammel kone, havde jeg en der hed jeansblue. Fedt. En halvovervægtig kone husker hvordan det var at være 173 cm og veje 45 kg. Tak for flotte billeder.

Tina sagde ...

Jaaa men skal bare puffes lidt mere end andre ;)
Tak!! Neglelakken snyder lidt i farve her... den er i virkeligheden ret skrap lilla! ;)
Jeg elsker neglelakker med knald på! Jeansblå lyder ret flot :)
NØJ så har du også været tynd da... jeg er 160 og 43 kg... ;)

Slavi sagde ...

Jeg er sååååå misundelig! Mine fødder har ikke mærket saltvandet, min krop har ikke rullet i sandet iår :-(((

Tina sagde ...

Slavi du bliver ski da nødt til at afsætte en forkælelsesdag så :) Hvor du får dyppet tæerne :)

Deborah sagde ...

Sikke nogen dejlige sommerfotos. Du skal da ikke skamme dig over din krop, men bare nyde sommeren.

Tina sagde ...

Ork det har jeg forsøgt at sige til mig selv i 36 år Deborah... det er ikke lykkes endnu ;)

Send en kommentar