Idag har jeg virkelig bare haft lyst til at rulle mig sammen under dynen, som katten. Og så bare blive der - længe!!!
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har dårlige tænder. Det tog fart, samtidig med at jeg fik bøvl med stofskiftet. Mine tænders emalje smuldrer og tænderne nedbrydes nærmest indefra, føles det som om.
Meget er prøvet og intet har hjulpet. Det har med årene givet mig en ret voldsom tandlægeskræk. Og dette er både pga. smerterne, angsten for dårligt nyt og de mange penge der skal bruges, som jeg ikke har.
Det er første gang jeg skriver/taler om det så offentligt. Dette gør jeg tildels for at få luft. Men nok også for at få lidt forståelse. For mine tænder er nu nået dertil, hvor jeg tænker på dem i døgndrift pga. smerter, skarpe kanter, angst for forværring, angst for næste mundfuld, angst for at tabe mig mere pga. dårligere ernæring.
Folk der ikke har dårlige tænder selv, har altid haft mange gode råd og overbærende kommentarer. Hvilket ofte kun har affødt tristhed, følelsen af at være meget anderledes og en indelukkethed, som jeg aldrig før har haft.
Forestil dig: du bliver inviteret i byen. Det første du sansynligvis tænker er at du glæder dig og jaaaa tak da!! :)
Det første jeg tænker er SHIT, hvad hvis vi skal spise, hvad hvis jeg skal sige nej tak til alt, enten fordi det er hårdt at tygge i. Og allerværst... at skulle forklare hvorfor!!!!
Dertil kommer så alt det kosmetiske! Den behøver jeg ikke forklare. For tænder ER noget af det første vores øjne lander på, når vi kommunikerer med folk. Endnu en grund til at jeg ofte vælger sociale begivenheder fra!
Jeg tør næsten ikke "øffe" for højt her. For jeg kender mange af svarene. Et af dem er: søg kommunen om hjælp. Det er prøvet før.
Sidst fulgte der en besked med: Pas dine tandlægebesøg, ellers kan vi ikke hjælpe.
Det kan de så sagtens sige. Jeg har tandlægeangst og oveni det har jeg ikke haft nogen tandlægebesøg der kostede under 1000 kr, hvilket er en del for en pensionist.
Og oveni det, dækkede de ikke den allervigtigste tand, en kindtand der skulle have en krone på. For det var "kosmetisk". Men deres beslutning er nu skyld i manglende tand og dermed manglende tyggeevne og for stor belastning på en tand der nu "står alene".
Jeg frygter lidt for en svada af halvvrede bemærkninger i kølvandet på denne post.
Hvis det så bare kun var kosmetisk, ville jeg MÅSKE ikke pive nær så højt. Men jeg har tabt 5 af de 12 kg jeg tog på, da jeg stoppede med at ryge. Så jeg er igen nede på 45 kg... og jeg er tizze bange for at tabe mere. Samtidig kan jeg ikke se vejen ud af det her møghelvede.
At have ondt dagligt i sådan noget så vigtigt som tænder.... det er tæt på uudholdeligt. Mine ledsmerter er noget helt andet. De gør også herre nas, men de gør ikke at jeg ikke kan spise og opretholde mit helbred som sådan.
Undskyld... jeg trænger til luft omkring det her....
Forestil dig, du ikke kan spise:
nødder, agurk i tern, slik, chips, brød med kerner, rundstykker, flûte, popcorn, småkager med lidt knas i, brændende kærlighed med bacontern, taco skaller, det meste halvhårde grønt og frugt, mmmmarabou, bolcher, karamel og en hvart million andre ting hvori disse ting forekommer, ting der er lidt hårde, indeholder "skjult" knas, ting der er seje, klistrede eller lignende - mange ting der faktisk en essentielle for at du får alle vitaminer og mineraler i din kost....... en masse ting de fleste heldigvis bare slet ikke forestiller sig, kan være umuligt at spise.
Brok er slut for denne omgang.... jeg vil nu overveje at sy et par kopi-liberty bukser, bare sådan i en indre vredesrus... ;)
Uhmmm mine forældre har lige været i Frankrig på ferie :) Med sig hjem bragte de, på bestilling, en masse Anis saft.
Her 
