En smule forår

lørdag den 31. marts 2012


Vejret har været intet mindre end dejligt idag! Trods de lovede byger, som her "kun" blev til snebyge imorges, har solen skinnet fra en blå himmel, overdrysset med små totter af hvidt.


Jeg har tullet rundt i haven og pillet lidt ukrudt her og der. Mens jeg grubler over hvor f***** Oskar gemmer sig. Igen idag, ringede telefonen, at Oskar nok var blevet set nede i byen, ved kiosken. Men efter at have ledt og kaldt både i eftermiddags og til aften, uden held, er det næsten ubærligt!

Så det eneste der har stået for skud, af min rastløshed og frustration, er ukrudtet. Tilgengæld har jeg nogen fine bede nu!!


Men bortset fra det kommende kedelige vejr, som vejrprofeterne taler om, så vidner min hæk om snarlig forår/sommer. Den er så småt ved at springe ud og har nu et skær af lysegrønt over sig. Dejligt... det er super meget tiltrængt! Jeg savner frygteligt noget varme og solskin.

Og vi har lige nået at smage det.... så bare tanken om vinterligt vejr den kommende uge, er da lige til at få knopper af !


I så tilfælde, må jeg så bare kigge tilbage på denne post og tænke: Det ER på vej, det er lige om hjørnet :)


KOM nu hjem!

onsdag den 28. marts 2012


Måske jeg har fældet tårer forgæves, måske jeg har bekymret mig uden grund... det vil tiden vise.

I hvert fald er Oskar lige nu PIST borte. Han blev lukket ud mandag aften kl 22, lige før han ellers plejer at tigge "aftensmad". (Han plejer at få mad kl. 23 og så bliver han lukket ud for natten).
Og siden har jeg ikke set skyggen af ham.

To døgn uden at komme hjem, ligner ham SLET ikke! Han plejer altid... som i a l t i d, at komme hjem til vores aftensmad, når gryder og pander bliver rørt ved.

Så jeg er selvsagt bekymret. Især fordi hans rutiner normalt er så faste. Og ikke mindst at han faktisk er kastreret og derfor ikke burde ha den store strejfe-trang.

Men to, har idag fortalt om deres kastrater og deres (dog sjældne) strejfeture. Det er det eneste der giver mig lidt håb endnu.

Men følelsen "ikke at vide" er hæslig!!!! Aldrig nogensinde har jeg haft en kat, som jeg har knyttet mig så stærkt til. Underligt i nogens ører, har jeg lært... men ikke desto mindre sandt. Oskar rummer ALT det jeg ønsker mig hos en kat, og mere til.

Så jeg tigger inderligt om at intet er sket ham og at han meget snart banker på terrassedøren igen! Og skulle det værste være sket, vil jeg sååå gerne have besked om det, hvis nogen ser ham ligge et sted.

Puha, forsøger at håbe.... TO dage mere, max.... så efterlyser jeg ham overalt. Idag har jeg efterlyst ham hos Dansk Katteregister.

Er der nogen af jer der kan sige mig, om andre, der samler en øremærket kat op, kan "omregistrere" en kat, uden at jeg bliver kontaktet??? HVIS nu, man forestiller sig at nogen har nupset ham, og de tager ham til dyrlægen og bilder dem ind, at de har købt ham?




Flyvende photoshoot

fredag den 23. marts 2012


Jeg har leget indendøre, her til eftermiddag :) Og inden nogen råber højt, så ER disse fotos fuldstændig inspireret af hende her. Hun gør det til UG med kryds og slange og jeg fik sådan lyst til at prøve, at gøre hende kunsten efter. Derfor!..... hvis de ser lidt bekendte ud.

Nu ved jeg, hvad det indebærer at lave sådanne fotos og kan nu arbejde videre med egne idéer :) Men for huuulen jeg mangler plads !!! Og nogen lidt pænere modeller end migselv ;)

Men er du vimmer det kræver tålmod, mavemuller, omtanke for lys og skygger og ja.... plads ;)
Jeg vil gerne lave noget lignende, om aftenen, i et rum med en seng. Hvor der er rigeligt plads til at fotografere og leget med lys osv. Nanna havde godt nok sagt jeg bare kunne bruge hendes seng, nu hun ikke var hjemme. Men tiden er løbet fra mig og "gad" ærlig talt ikke begynde at indrette værelset og sengen, sådan som jeg har et billede af det, i mit hovede :)

Så i må nøjes med denne dags leg!

Og så lover jeg, at de bliver bedre, næste gang jeg leger med denne form for fotografi. ;)



Lidt efterbehandling, kan dog gøre rigtigt meget, for stemningen i billedet :) Jeg kan personligt b edre lide dette.





HELT rigtigt !!

mandag den 19. marts 2012


Min kære genbo, fik idag den geniale idé, at smutte ud og gå en tur ved Rebæk strand :) DET var lige noget jeg trængte til !

Jeg trængte til luften, lyset, duften af havvand, smagen af salt på læberne og synet af det hvide sand, der gav efter for mine fodtrin :) Jeg trængte til at gå og knipse og søge efter motiver, som en sporhund efter pølse.


Og vandet var bare så klart og jeg fik helt lyst til at dyppe tæerne i det. Hvis ikke lige det var for den kolde vind, der kravlede op under jakken!

Men det fik tankerne til at glide hen mod sommer, bare tæer og varmt sand under fødderne.


Som jeg gik der, måtte jeg også sende en tanke til min dejlige farmor, som desværre ikke er her på jorden mere :) Jeg begyndte nemlig at fylde i en pose. Små sjove totter af underligt tang.... lidt pinde der var skyllet op på stranden og lå der helt lyse og sandblæste :) Min farmor var uforbederlig strandsamler. Det var dog mere skaller og sten ;)


Men dejligt lige at smile lidt ved tanken. Og jeg har fået lidt sjovt med hjem, som jeg måske, måske ikke, får lavet noget spændende ud af. Det må tiden vise.


Vi endte op i noget forhindringsløb, for at komme hen langs den sidste del af stranden, for at komme op på en sti og gå :) Vi måtte over og under, en del væltede træer. Men det var lidt sjovt ....
Vandet må indimellem stå højt der. For oppe i hoftehøjde, på et væltet træ, lå denne musling.
Godt det ikke stod højere idag, siger jeg bare. For jeg formåede at få våde sko alligevel. Men ellers har det heller ikke været en rigtig tur langs stranden ;)

For ligesom at ende en sund gåtur, endte vi lige et smut på Burger King... et sted jeg besøger sjældent, da jeg egentlig hellere vil have et sundere alternativ. Men okay, lige idag passede det mig meget godt ;)

Nøj hvor skal jeg snart afsted igen!


Håndarbejdsmessen i Middelfart

lørdag den 17. marts 2012

Garn garagens fine bod, inden folk væltede ind.
Jeps, der har jeg brugt HELE min dag :) og jeg har nydt det !!

Jeg ankom sådan lige til åbningstid, eller måske lidt før. I hvert fald var det før folk strømmede ind, så der var god tid til at hilse på både pigerne i Garn Garagen, pigerne hos Geilsk og mange andre :)

Og jeg indrømmer at jeg havde håbet på at sludre videre med Lene! Men hun havde forsøgt at nedlægge en væg med et karatespark....  MEN heldigvis, fik hun den geniale idé (muligvis efter en anelse pres fra Dorthe og jeg), at komme ud og humpe rundt alligevel :) Så jeg har tilbragt dagen i selskab med en skøn kvinde, som jeg snakker rigtig godt med!

seee alle "mine" flotte banderoler! ;)
Men jeg mødte en hel del dejlige kvinder idag :) Det gør jeg jo altid på sådanne messer... så det var nu ikke noget nyt!! Men Julia, viste mig hvordan man spandt garn, på den ten, Lene havde med til mig. Lene har nemlig spundet "garn" ud af avispapir og jeg skal se om jeg kan gøre hende kunsten efter! Og nu hvor jeg har lånt tenen, skal jeg også liiiige se om jeg kan spinde i uld!

vil så gerne lære dobb.strik, som tørklædet her. Selvom det ikke ser ud til at det giver varmen, ifølge ginen her ;)
Men jeg har også mødt mange andre idag :) For at nævne nogen (husker alle jeg har mødt, men er nogen gange dum til at huske navne/blogs) .... Tineke, hos Geilsk, Tine var et smut forbi Garn Garagen, mens jeg gav en hånd med. Christa, mødte jeg af et par omgange og vi fik drillet Lene lidt med hendes Cola-holiker-tendenser ;) Og pigerne hos Tante Grøn--- hvor jeg håååbede at få mit hvide zpaghetti garn med hjem. Desværre havde de ikke fået hvid hjem til messen... så må liiige ha fat i dem igen online ;)

Og jeg fik også hilst på Trine, der sad og strikkede løs i caféen, sammen med Julia og Christa :)
Ganske kort, blev det også til et kort møde med Karen og hendes små fotografer, der bestemt havde fået NOK af messe ;) Og Mette fra Bettekun, som jeg ikke havde hilst på før. Og min søde bibliotekar, der stod hos Patchwork Kælderen og delte ud af sin viden... hun er knalddygtig!

Faktisk er jeg NÆSTEN sikker på, jeg også så Cruella de Vil også ;)

Puha jeg bliver helt øm i fingrene af skrive om alle dem jeg har hilst på :) Der var mange flere... og jeg er glad for at have hilst på hver og een af jer :)

Lene og jeg gad godt hende her, men hun måtte blive boende på messen :) Lille søde Ul (d) a.
MEN fristelser var der tilgengæld nok af! Jeg fik garn og opskrift hos Garn Garagen til et hæklet rør......... og de alle tillod sig at NÆGTE mig adgang til limegrønt garn!!! Jeg forstår det ikke!!!
Og så købte jeg en bog, som jeg ofte har været vendt tilbage til :) "Slip maskerne løs" af Lotte Kjær.

Nogen silke-orms-pupper, der muligvis kommer til at bo på et maleri... eller noget andet ;)

Og så fik jeg endelig fat i nogen dimser til mine Knit Pro pinde, der viser hvad størrelse pinde jeg har strikket på, når jeg har skruet pindene af og lagt strikketøjet i kurven, med en wire på :) Jeg gleeemmer altså tit hvad pind jeg var igang med!!!
NU er jeg også træt ... men på den der gode måde, med smil på læben, hovedet fyldt af dagens indtryk og nye ideer :) dejligt !!!




Påske

fredag den 16. marts 2012


Jeg må tilstå at påske, ikke er en højtid jeg fejrer. Faktisk kan jeg ikke ret godt lide påskepynt. I hvert fald ikke den traditionelle slags.

Og nu er der godt nok et påskedekoration på billedet. Men det er en jeg har fået, af en af de kvinder der kommer i min torsdags cafe :) Meget sødt tænkt af hende og jeg blev da også glad. Det må man endelig ikke misforstå.

Jeg er bare ikke vild med påskeliljer og påsketing. Men den får lov at stå og pynte lidt, inden jeg planter den ud i haven :)

Det nærmeste man vel kan komme påskepynt i mit hjem, er nok fuglene forneden. Selvom de på ingen måde er tiltænkt at være påskepynt. De skal have lov at stå hele året.... uanset årstid og højtid ;)

Er du til påskepynt og påske?




Jeg er SÅ klar !

tirsdag den 13. marts 2012


Så, er jeg så klar, som jeg kan blive! Til at forene glas og keramik :) Skålene fra tidligere, er nu gennemtørre og jeg har slebet dem med fint sandpapir idag.

Nu mangler de bare en brænding. Og så skal jeg lige finde ud af om man kan "glasere" dem, med noget der næsten ikke kan ses. Jeg ved INTET om hvad jeg har gang i, da jeg aldrig har rodet med keramik før. Altså lige bortset fra den mælkebøtte jeg forsøgte at lave sidste år!

Så jeg er på fuldstændig bar bund, mht. om min idé overhovedet kan gennemføres :) Men man lærer jo hele tiden, ikke?

Nu har jeg i hvert fald formet to skåle, uden at vide hvordan man gjorde det. Og de er tørre.... og så kan jeg bare kun vente og se om de overlever ovnen.

Dernæst skal de lægges noget glas på ydersiden, udformet som fadet under den ene skål på billedet.
Jeg er spændt på om det duer, eller om hele min idé falder til jorden og lang tids arbejde er spildt. Det må tiden vise. Jeg skal jo desværre vente min. en uge på at finde ud af om brændingen af skålene alene virker. Og dernæst om man kan smide de færdigt brændte skåle i glasovnen og lade glasset omslutte deres ydre.

Skålene i sig selv, er jeg i hvert fald ganske godt tilfreds med. Det gik bedre end forventet, med at gøre dem fine runde i bunden, samt ensartede tykke over det hele.

Resten..... tjaaa, stay tuned !! ;)






Word verification

søndag den 11. marts 2012

Sååå, nu slap i også for at skulle skrive ulæselige ord, inden i kan poste på min blog :) Jeg kan forstå at det er ret træls, hvis man skriver fra en telefon.

Jeg synes nu det er træls i det hele taget :) Så nu håber jeg at jeg kan styre at være over spammerne derude.

Jeg ville også gerne kunne få det op at køre, at man kan dele med folk på twitter, facebook osv... men det VIL bare ikke virke på min blog. Jeg kan fint få det til at virke på det engelske del, men ikke på den danske.

Så noget er i kuk i koderne bagved siden. Men jeg kan ikke finde ud af at rette det :) Så hvis nogen derude kan, er jeg meget taknemmelig for hjælpen!!


Kedsomhed


Kedsomhed er en sjælden ting for mig! Altså sådan rigtigt kedsomhed. Jeg er så utroligt rastløs de her dage, og alligevel formår jeg at kede mig frygteligt.

Der er intet der rigtigt kan fange min interesse. Idéerne står sådan set fint nok i kø, men det er "bare ikke lige det jeg gider"! Kender du det?

Jeg har haft nogen dage i streg, hvor jeg intet rigtigt skulle. Det er ellers noget jeg har sukket efter, et stykke tid, da kroppen har sagt fra længe. Men nu hvor dagene så har været der, er tiden pludselig lang og jeg bliver rigtigt "børne-rastløs" ;) Det er næsten pinligt.

Det eneste jeg har fået lavet, er lidt oprydning.... hvilket jo også skal til! Men jeg får ikke gjort det i bund, da rastløsheden gør, at jeg ikke kan fastholde fokus.

Dernæst har jeg fået hæklet lidt flere lapper til mit tørklæde. Men det bliver kun til en enkelt her og der... igen fordi rastløshedens træls ansigt, viser sig.

Idag har jeg tusset rundt og surfet lidt, siddet lidt, gået lidt og tjaaa doodlet lidt :) Det var lige hvad hovedet ville være med til.

Jeg trænger til sol, fototure og tjaaaa.... ved det faktisk ikke helt :) Jeg kunne også bare starte en ny doodle... og vente på at hoved og krop igen springer i gear!!!

SKØN krea-selskab!

fredag den 9. marts 2012


Oskar og jeg har haft besøg idag, af den skønne Lene! Vi har hygget, snakket (meget) og hæklet (lidt) ;) Vi har vendt den halve verdenssituation og lidt mere til !

Og Oskar fik lov at trevle Lenes muffin op igen, det heldige skarn. Det får han ellers ikke lov til ;) Og jeg tror der var gensidig kærlighed mellem de to idag. Jeg måtte også lige lure i Lenes kurv da hun gik, om der gemte sig en Oskar i den! ;)

Lene, tak for hyggeligt selskab og tak for den vildt søde kaktus og ikke mindst det søde krus, hvor jeg vil putte nogen små blomster i. Enten nogen krokus eller små perlehyacinter. DET må blive min påske, med kruset ;)

Til slut blev vi nødt til at smutte ind om den lille søde butik i Vejen, hvor hun havde fundet kaktussen. Nuuj en dejlig lille butik og med vildt billige priser!

Og så troede vi da lige vi skulle i Netto efter bla. en strikkebog... men øøhh som altid finder jeg ud af ting, sådan lidt efter alle andre.


De er altså åbenbart ved at bygge en ny Netto ude i Vejen... så hylderne i den gamle var stort set tomme.... så ingen bog til mig i denne omgang :)

Men mandag åbner den nye... eller var det senere? Så kan det være jeg er heldig, når den åbner.

I hvert fald, skal jeg snart ud til dig Lene! Så må vi lige vende den anden halvdel af verdenssituationen der ;)

Strikke Café

onsdag den 7. marts 2012


Så er jeg vel hjemme igen, efter en hyggelig gang strikke-tøse-snik-snak-café i Vejen, på Cafe Diem :)

Dejligt sted og skønne kvinder :) Men desværre kun en gang i måneden. Men det er værd at vente på! Skulle du nu få lyst at kigge forbi, så er det den første onsdag i måneden fra 19 til 22!

Jeg har set meget guf idag. Dobbeltstrikket tørklæde.... som kan købes som kit på messen i Middelfart, i Garn-garagens bod! Mums :) jeg har booket et kit. Og masser af fotos af Sofie Digards tørklæder. Samt alt det andet lækre, folk havde gang i... fristelser overalt.

Glæder mig allerede til næste gang :) Hvis du var med i aften og læser med her, så lær mig dit navn ;) Jeg er såååå dårlig til at huske alle de navne jeg fik at høre!!