Sort arbejde

onsdag den 3. august 2011


Jep, sort arbejde, som i helt bogstaveligt forstået - SORT!!! :) Min kære lille Polo, har de sidste to dage stået og lignet en bil med hofteleds dysplasi. Begge hjul ud til siden - og alt derimellem har snart været ude....

Bilen havde nemlig valgt at opgive 5. gear. Plus en underlig lyd havde sneget sig ind, når den holdt i tomgang.

Så en "ny" gearkasse, blev fundet og bilen skilt ad. Og når man nu har skilt ad, så er det jo bare det samme igen, når den skal samles, ikke? Niiix... vi har haft gearkassen af og på 3 gange idag, da vi ikke kunne få den til at falde i hak, inde i koblingen.

Men 4. forsøg, var vores lykkens gang og endelig sad det som det skulle og vi kunne samle skidtet igen :)

Ved samme lejlighed, skiftede vi lige de korte sænkningsfjedre ud, med nogen kedelige almindelige mormor-fjedre. Men vi nåede kun forenden... så lige nu har bilen "slagside"... eller slagbagende. For den ser grangiveligt ud som, hvis jeg havde handlet stort ind i Tyskland og kører med seriøst overlæs.


Se bare her! Høj foran og ultra lav bagi ;) Lidt underligt ser det ud... og lige nu får jeg SÅÅÅ mangle hilsner af andre bilister, når der er mørkt. Så flinke de er allesammen!!! :)  (For det handler da ikke om at jeg blænder dem allesammen, vel? )

Men imorgen kommer turen til bagenden.... Nye fjedre, så balancen genskabes. Samt et nyt udstødningsrør, der ikke ligner noget fra en jetmotor! Lidt sjovt, som jeg nok i nogen (unges) øjne, nedgraderer bilen fra Brian udstyr, til lidt mere "mormor-udstyr". Lidt af de lækre udseende forsvinder, men komforten stiger :)

Og når det er gjort, mangler jeg kun at skifte noget ved varmeblæseren, for lige nu har vi tropetilstande i bilens indre. En ventil lukker nemlig ikke tæt, så når jeg vælger kold luft, siver der stadig voldsomt varm luft ind i bilen.... Puuuust.

Så fredag, tror jeg, bliver første dag hvor jeg kører i en FÆRDIG bil :) Men så skulle den også gerne kunne klare et par syn eller mere. Sådan lidt forsigtigt sagt.... for den er fin hele vejen igennem. Nul rust og alt det der normalt skal kigges på omkring syn, er nu skiftet ud, et år før næste syn. Så mon ikke det går for en tid nu?

Føler mig i hvert fald heldig, at have en far med værksted og som gider hjælpe mig med at fixe alle de små ting der driller :) Tak far!



4 kommentarer:

Pernille sagde ...

Det er guld værd med sådan en far der kan hjælpe og alting. Og sikke dejligt det bliver, med sikker kørsel og alting.
Vidste du forøvrigt at kaffegrums er genialt, når sorte oliefingre skal finde tilbage til originalfarven? Det ved du sikkert godt, jeg tog mig bare i at tænke Kaffegrums, da jeg så det første billede :)

God fornøjelse med bagenden :)

Tina sagde ...

Pernille: Ja det ER helt sikkert guld værd :) Ellers havde jeg heller ikke købt en bil nu.
Nej det vidste jeg faktisk ikke :) Det skal da prøves imorgen.... Idag huggede jeg noget af min fars håndrens, der stinker af citron, men som er ret effektivt... men sikkert også ret skrapt ;)
Og tak!!! :D

Pia´s Hverdag sagde ...

Hellere god komfort ...
Dejligt du har hjælpen tæt på og dejligt ar være uafhængig af busser og andres automobiler.

Christina sagde ...

Hvor fedt, at du fik den til at virke! :D

Send en kommentar