SMUKT vejr idag !

mandag den 27. december 2010


Idag har vejret virkelig vist sig fra sin smukkeste side :) Flot flot blå himmel og så de flotte hvidklædte træer, som kontrast


Trods det flotte vejr, var der ingen der picknick'ede i parken idag ;) Det ser ellers indbydende ud, trods temperaturen.


Jeg elsker vinter og sne... det ved de fleste af mine læsere vist efterhånden ;) MEN når det er sagt, så synes jeg altså her er ved at være pænt koldt. Med tocifrede kuldgrader i døgndrift, er det ikke sååå sjovt mere.

Gad vide om vi ikke sætter kulderekord i år. Det er første vinter jeg oplevet at man kan kaste en liter kogende vand op i luften, og at den fryser til "sne" med det samme ....


Jeg er helt med på at vi har haft vintre med ned til maaaange minusgrader. Men har vi før haft vintre med så koldt i så lang en ubrudt periode? :)


Jeg ved også vi har haft vintre med meget sne. Men har vi før haft en vinter med så meget sne i hele dk, i så lang tid og så tidligt?


Og tænk at det er første gange NOGENsinde at vi har to hvide jul, lige efter hinanden :) Det er da bemærkelsesværdigt.


Men indrømmet, hvis de melder en ny snestorm her i mit område imorgen.... så er jeg ikke nået dertil hvor jeg græder over det ;) Meeen kan vi ikke godt nøjes med max minus 5 grader måske??? ;)


Juleaften 2010

fredag den 24. december 2010


I aften er det juleaften... lalalala! :) Jeg ville lige nå at ønske jer alle en rigtigt glædelig jul. Ikke mindst min dejlige datter i USA.

Det er en underlig dag idag. Sneen har skabt kaos, mange steder i landet. Blandt andet, der hvor jeg skulle have haft holdt jul idag. Så jeg kunne ikke hentes :)

Men så har jeg haft rigtig god tid til at gå en tur i sneen, istedet for. Og der er nu altså rigtigt julehyggeligt derude. Men biiidende koldt!


Se bare vores møllesø. Næsten helt frossen og sneklædt :) flot ser det ud. Det synes de også på TV2 idag, for de viste lige dette foto.


Nu er det jo ikke ligefrem Bornholmske tilstande her i vores område. Men nogen steder var det lige før støvlerne ikke slog til.

Men hvor er det utroligt at se fotos fra Bornholm, der i den grad er druknet i sne. Bæltekøretøjer der sidder fast. Huse der har sne til tagrenderne. Biler der er fuldstændig forsvundet i sneen. Jamen hvis ikke det var fordi man ved det giver et frygteligt bøvl for nogen, ville jeg nu gerne opleve SÅ vild en vinter ;)



Nede ved møllesøen er fisketrapperne næsten dækket af is og sne... og man kan kun høre vandet bruse under isen. Selv ænderne er hoppet på land og sidder og skutter sig i vinden. For vinden den bider gevaldigt idag... brrrr.


Også fuglene sidder og puster sig op, her i vinterkulden. Denne solsortehun, med punkfrisure, fik dog et festmåltid i dette æble :) Den var slet ikke bange for at jeg næsten kravlede helt hen til den. Den lurede bare lidt på mig og spiste så videre.

Så maden trækker vist mere, end skrækken for de store skumle mennesker.


Nu håber jeg i nyder dagen og aftenen derude :) At i er sunde og raske og nyder hinandens selskab og noget godt julemad :)

I hvert fald skal der herfra lyde de bedste ønsker for en god aften :)

Gooood Julegave!!

onsdag den 22. december 2010

Jeg har fået en god "julegave" idag :) Jeg har fået at vide jeg har fået et rækkehus!! Super super dejligt :) noget jeg har drømt om længe!

Men jeg har ikke kunnet skrive om det, før jeg fik givet Nanna besked om det. Jeg synes alligevel hun skulle vide det først ;) Heldigvis blev hun også glad.

Vi glæder os begge til en vinter, hvor rumtemperaturen ikke skal ligge og daske rundt mellem 15 og 17 grader indendøre. Hvor man kan holde varmen og hvor man kan se ud af vinduer der ikke er punkterede. Et sted med egen have og terrasse, hvor man kan sidde ude og nyde sin frokost og læse en god bog i ro og fred.

En yderdør der KUN er min og hvor alle de fodspor, med salt og mudder, der bliver afsat, KUN bliver sat af os selv.

Et sted hvor udlejer ikke pludselig står i døren og brøler: Jeg skal ind NU!

Et sted hvor man ikke behøver hoppe i pænt tøj og rette håret ud, for at vaske tøj, eller tømme sin postkasse.

Et sted hvor man kan slæbe sit grillmad LIGE udenfor døren og ikke først skal ud på offentligt område, for at komme i haven.

Et sted hvor man kan plante krukker til, som man har lyst til.

Et sted hvor der ikke er larm og levestøj, så høj at man lige så godt kunne være i stue med dem der larmer.

Kort sagt, så KAN det kun blive meget meget bedre end det er nu. :) Glæder jeg mig? Det kan du tro jeg gør!!!!

Men nu sniger "panikken" sig ind. Jeg har kun godt og vel en måned til at ordne alt i. At pakke, finde flyttebil og praktisk få alt til at gå op i en højere enhed. Samtidig med at jeg skal indskrænke mig i hvad jeg skal ha med. Og huske at få flyttet diverse ting elektronisk, som adresse, bank, internet, telefon osv osv osv.

Jeg er ikke den store strateg og har heller ikke det vildt store overblik ;) men mon ikke det lykkes til sidst??

Men for lige nu, jubler jeg lige over en super dejlig julegave :) NØJ hvor jeg glæder mig!



Kat 0 - Tina 1

tirsdag den 21. december 2010


Yep, 1 -0 til mig ;) Jeg har en Ualmindeligt hyper kat. En kat som er hamrende ligeglad med om du har fjernet den fra et objekt den ikke må røre, 495 gange. Om du sprøjter med vand. Om du taler højt. Lige meget hvad....

Så gode dyr var rådne, da jeg skulle finde på hvad jeg SÅ gjorde, hvis jeg da ville have et juletræ i år.

Da jeg så i et boligblad, for lidt tid siden, så at nogen havde hængt deres træ op over et sofabord, tænkte jeg at DET var min løsning!

Så sådan blev det... træet hænger nu og dingler oppe under loftet. Med pynt, lys og alting. Nogen vil helt sikkert synes det er latterligt, men jeg morer mig stort! Både over at jeg ikke følger strømmen og at jeg vandt kampen over katten.... endnu da ;)

God jul derude!


Kong frost er over os


Jeg ved godt jeg lovede mig selv at blive inde idag og putte mig under et varmt tæppe. Men helt ærligt, så kunne jeg ikke lade være med, at lade mig lokke af vejret derude.

Godt nok var det hunde hamrende koldt, men solen skinnede og iskrystallerne var ikke til at stå for. :) Så selvom thermometret stod og frøs på minus 11 grader, så trak jeg altså i overtøjet og slyngede kameraet over skulderen.


Og se bare hvad der ventede derude. Hvis man gik ned i knæ og kiggede helt tæt på.... så lignede de små krystaller bitte små juletræer, der sad fast overalt på kviste og frøstande.

Et miniature landskab på buskene :)


Men jeg må tilgengæld sande at mine støvler SLET ikke er gearet til 11 graders frost. Mine tæer var så blå så blå da jeg kom hjem og gjorde herre ondt, da de tøede op :) Havde det ikke været for manglende varme til tæerne, så havde jeg gået en meget længere tur.


Så selvom solen havde stor magt idag og lunede på kroppen, så var det absolut ingen leg at tage den fototur idag ;) Men nå... det har nu affødt en kop varm kakao og en film, set med tykt tæppe om kroppen. Og nu kommer varmen så småt snigende igen... aaaahhh!


At vejrudsigtet taler om noget der ligner en snestorm i løbet af i nat og imorgen, bringer bare smilet frem. Sneen kan jeg slet ikke få nok af..... frosten i DEN kaliber vi har nu, er en anden sag :) Det er flot, men hold fast hvor er det koldt. Også indendøre. Jeg har i skrivende stund 17 grader i stuen og radioatorerne buldrer efter bedste evne.

Aaahhh godt med kakaoen :) :)


Og jeg som ikke turde

mandag den 20. december 2010


Og jeg som ikke turde gå ned igennem byen med fletninger og nissehue............. tsk tsk. Se nu her, vi er i avisen med liiiidt stort billede. Så det kunne i bund og grund have været lige meget om jeg så HAVDE gået ned gennem byen ;)

Uanset hvad, så har det været rigtigt rigtigt hyggeligt :) Og jeg gør det gerne igen! Også selvom det har givet en pænt træls forkølelse med oveni hatten ;)


Kold, men hyggelig marked

lørdag den 18. december 2010


Så er det igen weekend og dermed julemarked på den gamle Rolles Mølle :) Seee hvor fint, når sneen ligger og ser så flot ud. Selvom der ikke er meget af den, i forhold til visse andre dele af landet, så synes jeg det ser rigtigt hyggeligt ud.

Men med den hvide hygge, fulgte også minusgrader der føltes som en halv polarvinter!


Så lige meget hvor hyggeligt vores bod ser ud, eller


...hele stalden for den sags skyld.... Så kan vi ikke komme uden om at det var super koldt idag :) Trods de lange uldne, de varme sko, halstørklædet og handskerne, så var det bare bidende koldt idag.

Okay okay, det kan godt være at noget af det skyldes at jeg sneg mig afsted, med feber og snotnæse og ondt i halsen. Men det taler vi ikke om... følgerne skal jeg nok tage med, de kommende dage ;) For det ER bare hyggeligt dernede og det ville jeg ikke gå glip af.


Faktisk havde jeg forberedt noget strik igår aftes. Jeg blev nemlig færdig med mine pulsvarmere og ville derfor lige sikre at jeg havde noget at strikke på.

Så jeg vandt dette flotte grønne garn op i fine nøgler. Elsker at se de flotte mønstre der kommer i sådan et nyvundet nøgle garn.


Men faktisk fik jeg slet ikke brug for det. Jeg frøs simpelthen fingrene for meget ;) Men så fik jeg da vundet garnet op, så jeg kunne strikke lidt her til aften. Men nu må jeg kapitulere og hoppe under dynen......

Man er ikke gjort af superstof, desværre ;)



Ønske

torsdag den 16. december 2010


Jeg vågnede i nat og lå og kom i tanke om disse figurer. Så idag måtte jeg lige ind og lure deres side igen, for at kigge efter nye figurer.

Og *smelteeee* jeg er så forelsket i denne figur :) Den ønsker jeg mig godt nok mere end meeget!!!

Forklaringen der hører til figuren kan du læse her!


Hyggelig dag

onsdag den 15. december 2010


Hele dagen idag, er tilbragt i godt selskab med Dorthe! Hun havde fået nyt kamera og havde brug for lidt råd og tips og tricks. Og jeg kunne godt bruge en dag, med fødderne oppe og lidt god snak :) Og det er altid muligt hos Dorthe.

Samtidig fik jeg lige forkælet migselv med lidt produkter fra Qualy. Jeg elsker deres små finurlige og praktiske ting :) Så et nyt skohorn hænger nu i min gang. En fugl med lang hale, der sidder på sin pind og venter på næste gang den kan hjælpe nogen skoene på. Det er ikke længe siden jeg sidst havde en gæst der spurgte efter et skohorn. NU kan du godt komme igen, for nu har jeg een ;)


Og se engang! Jeg fik strikket idag.... så nu fik jeg da een pulsvarmer strikket færdig. Nu skal jeg baaare lige strikke nr. 2 og så få dem syet sammen ;) Det er ikke meget jeg får strikket for tiden. Alle gode intentioner er der... men hele mit system er altså i vinterhi og selv min egen tallerken efter aftensmaden er lidt af en vejbump og skulle over. Lidt træls, men jeg ved det er sådan hver vinter.

Men jeg får nu strikket meget mere, når jeg sidder i kreativ selskab :)


Øhhh må så lige indrømme at et par andre ting også røg i indkøbsposen. En dejskraber, en nutellakniv (som vel også kan bruges til andet ;) ) og nogen søde bogmærker. Producenterne på disse kan jeg dog ikke huske... mener nemlig ikke de også er fra Qualy.


Nisser

tirsdag den 14. december 2010


Så er der nisser i ovnen :) Hele 30 stk, kan jeg forhåbentlig hente på fredag.

Og så er der desværre juleferie, med glas. Jeg kunne ellers godt bare klø på ;)


Smukke blomster

mandag den 13. december 2010


Igår på min fødselsdag, fik jeg denne smukke buket blomster, leveret af min veninde, nede på julemarkedet :) SUPER hyggeligt og jeg tabte totalt underkæben!!

Så nu står den på spisebordet og spreder duft og hygge. Og så går der lidt fotonørd op i een og man må jo liiiige..... ;)


Og der er ikke noget som roser og gerbera, når man lige får lyst til at knipse. De er så smukke i deres farver og former.


Hele dagen igår var fantastisk. En hyggelig måde at fejre fødselsdag på, ved at stå på marked, iført nissehue og flag i fletningerne ;)

Og hjemme igen om aftenen, fik jeg besøg af familien. Og allerbedst af det hele: Nanna ringede hjem for at sige tillykke :) Jeg havde ikke troet det skulle være SÅ godt at høre hendes stemme. Men for søren, det kan jeg leve på længe. :) Det var den bedste gave jeg fik igår.

Hyggeligt at tale med hende og høre om hverdagen derovre og høre hende tumle lidt med det danske sprog, i mangel på ord :) Det er slet slet ikke det samme, som at skrive sammen på internettet.
Nu sidder du nok og tænker: "Jamen Skype'r i ikke?!" Nej det gør vi ikke, for forbindelsen er ikke særlig god og næsten al tid ville gå med at hoppe af og på www. Så vi nøjes med skrift i det daglige :)

Så det var kun anden gang jeg havde hende i telefonen derovrefra.... så det kan jeg stadig glædes over idag, mens jeg sidder og nyder den the fra LØV, hun sendte mig i gave :) NUUUJ den er god Nanna!! :)
(jeg fik den røde the og den er super).

Derudover fik jeg også en miniovn med varmluft igår. Det er alt for meget at varme en stor ovn op hver dag, bare til lille mig. Så jeg havde ønsket mig sådan een. Og så fik jeg nogen penge.... så måske jeg skal ud og købe Mr. P lampen? :) Men jeg må hellere tøjle tålmodigheden og vente til efter jul. HVIS nu nogen har valgt at jeg skal have den der!



Sikke solen skinner

søndag den 12. december 2010


SIKKE solen skinner idag :) hvor må jeg altså have været sød og artig!!! At jeg deler fødselsdag med mange andre, tænker vi ikke lige på ;)

Julefletningerne har fået flag på idag og dagen skal helt sikkert blive god :)

Rigtig god dag til jer derude!!



Julemarked på den gamle Rolles Mølle

lørdag den 11. december 2010


Et kig ind igennem porten og den ene længe af Rolles Mølle, ses en gammel gård, hvor der er et mylder af mennesker. Og en livlig aktivitet, hvor der køres juletræer frem og stilles i små rundkredse her og der. Alt imens der er en summen af mennesker, der peger, måler træer, kommer gående med brede smil og små børnesave.

Det er ligefør, hvis du lukker øjnene, at man kan høre små børn i klaprende træsko med jernbeslag, komme løbende med halstørklædet flagrende, mens de ruller med tøndebånd og jubler højlydt.


Et kig mod højre, viser et skilt med ordet "Julestue". Hvis du linder på døren, slår en duft af varme æbleskiver og kaffe dig i møde. Og duften af varme fra kakkelovnen med en kvist gran ovenpå og de lækre småkager.

Samtidig høres en livlig snak, fra folk der nyder at krumme hænderne om den varme kaffe, der damper op fra kopperne. Og snakken om julegaver, mandelgaver og juletræer høres overalt. Alt imens de går rundt i de gamle nedlagte kreaturbåse, og kigger på de små juleboder, der byder på alt fra juledekorationer, glaskunst, strikkede juletræer og alt muligt andet.


Her ses et udsnit, ned ad staldgangen, fra døren hvor man kommer ind. Bemærk de små ting, som en halmballe på gulvet, hvor en stor tyk og kælen grå gårdkat, hele dagen har taget plads. Mens den nød godt af godbidder og kolde hænder der gerne kløede den bag øret.

Overalt hænger eller ligger bundter og ranker af gran. Og på væggene hænger fasaner, ræve, mår og andre udstoppede dyr.

Og overalt finder du små øer med kurvestole og borde, hvor folk får sig et lille hvil, efter deres "fæld selv" tur. Mens de nyder æbleskiverne og kaffen.


Et kig ind i første bås, afslører to SUPER dejlige pigers kreationer ;) Gæt hvem den ene er!

På to tæpper, bag bordet, har idag stået to nissepiger, med røde kinder og varme krus i hånden. To piger med nissehuer og brede smil. To piger, der har snakket med mange mange juleglade voksne og børn. To piger, som glæder sig til at gentage det hele imorgen!

For at denne super stemning, kunne have været helt og aldeles total, manglede vi bare den sne, der lå i sidste uge. ;) Men intet har kunnet vælte os idag, for det har bare været SÅ hyggeligt. Selvom benene er ømme og varmen først nu, mange timer efter, er begyndt at krybe ind under huden igen :)


Nogen ville se dette sære syn. Noget man kun ser yderst sjældent. Mig med fletninger, røde sløjfer og nissehue ;) Men se lige bort fra det noget hærgede ansigt! Klokken var alt for tidlig og jeg kunne let have sovet 5 timer mere ;)

Men lige bortset fra at jeg mangler mit stooore, tykke og hvide halstørklæde, så jeg sådan ud hele dagen idag ;)

Lidt info om Rolles Mølle:

Rolles Mølle er beliggende i det smukke kuperede tærren øst for Lunderskov, i Kolding Ådal, med møllesø i haven, og med Drabæks mølleå løbende langs avlsbygningerne.

Møllen menes grundlagt som vandmølle af Kong Christian d. III (1553). Bønderne på de omkringliggende gårde var underlagt Kongen på Koldinghus, og var tvunget til at få malet deres korn på Rolles Mølle. Mølleriet blev nedlagt i 1950'erne, men idag opvarmes hovedbygningen af en vandturbine som blev etableret i 1994. De nuværende bygninger blev opført i 1871, og er løbende blevet renoveret.

Til gården hører 130 ha jord, hvor af de 65 ha er plantet til med juletræer i forskellige aldre. Der er ialt en løbende produktion af ca 350.000 Nordmanns gran juletræer, og en årlig høst på omkring 35.000 træer. Ud over "fæld selv" juletræer og detailsalg fra gårdspladsen, eksporteres 99% af juletræsproduktionen til havecentre i forskellige europæiske lande, bla. Tyskland, Holland, Schweitz og Italien.


(Alle fotos er taget før der kom folk. Og nogen af dem fra igår da vi satte op. Så det er ikke et 100% billede af dagen idag. Der er ryddet lidt mere op i gangene i stalden og mere gran og lamper er sat op :) )




Mens det drypper udenfor

fredag den 10. december 2010


Mens det nu drypper og tøer, alt alt for hurtigt udenfor, tænkte jeg at vi nok godt kunne tåle et par snefotos mere. I hvert fald jer, der som jeg, elsker sne og ikke kan få nok af den ;)


Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ønsker mig mindst en halv meter sne og en lang flot hvid vinter. Gerne med masser af smuk rimfrost.


Personligt er jeg meget meget lidt til regn og gråt vejr. Jeg er meget lidt til tøvejr hvor den smukke sne bare klasker sammen til en masse af grå is.


Jeg har nydt de nætter, hvor jeg har været vågen i tide og utide, hvor nattehimlen lyste op som om der var fuldmåne gange tre. Hvor sneen forstærkede lyset fra stjerner, måne og gadelygter og gangede den med tre.

Hver vinter går jeg i forvejen lidt i hi, som bjørnene. Energiniveauet falder drastisk, humøret svinger lidt for meget, og alt synes en smule mere op ad bakke. Og så er det at sneen gør den helt store forskel for mig.

Godt nok er det hamrende koldt at være ude i og mine led klager da også deres klagesang. Men mit sind lysnes og jubler indeni. Små sommerfugle basker rundt i maven og et bredt smil finder vej, trods hi og manglende energi. Alene pga. den megen mere lyse verden og det smukke syn der møder een hver dag, når man kigger ud i "Narnia".

Mere sne!!!! Det stemmer jeg altså for. Og meget gerne snart ;)


Klirre klirre

torsdag den 9. december 2010


Det er lige før man kan høre isen klirre idag :) Flotte flotte iskrystaller sidder på ALT og glimter så flot i solen :) Ikke en sky på himlen idag.


Se bare her, helt tæt på en frøstand. Det er næsten en skam det giver tø i weekenden. Jeg kunne fint stå op til dette syn lidt endnu :)


Og når der nu er julemarked i weekenden, på en smuk smuk gammel gård, ville det da være super perfekt med dette smukke vejr, istedet for regn!!!


Det eneste flotte der kommer ud af lidt tø, er disse smukke istapper :) Er det bare mig, eller får du også lyst til knække een af og spise den? ;) Altså efter man har fotograferet dem fra snart alle tænkelige retninger ;)



Igennem sne og tåge

mandag den 6. december 2010


For første gang i mange mange dage, skal jeg INTET. Og da jeg kiggede ud af vinduet, skinnede solen så smukt, så sneen glimtede som millioner af bittesmå diamanter. Det kaldte så meget, på mig og mit kamera.

Og det er vist på tide. Jeg har ikke været meget ude at gå fototure, den seneste tid. Så idag skulle det være.

Af mystiske grunde, forsvandt solen så i tågen, da jeg gik. Men skidt, det gjorde ikke fotooplevelsen værre.


Jeg var ikke nået langt på min tur, før smilet måtte brede sig fra øre til øre. Nogen juleelskende personer, havde sørget for julehyggen på min rute. Der ude midt i ingenting, stod dette grantræ, pyntet med glaskugler og sølvguilander. :) Det er da god jule-humor! Tak for smilet, til jer der har brugt tid på at sprede julehygge!


Jeg ved godt dette bliver en lidt fototung post. Men for søren hvor er der pænt derude. Tågen giver bare landskabet et mystisk og super fedt præg. Så, som altid, har jeg flere hundrede fotos med hjem ;) Hvilket minder mig om at jeg altså snart skal have købt en ekstern harddisk mere.


Se bare her. Den gamle mølle indhyllet i dis. Godt nok viste jeg lignende fotos sidste år, hvor mosekonen i den grad bryggede, så der lå en tyk tåge langs åen. SÅ flot var det ikke idag, men stadig ret flot :)


Frosten sidder flot og glimter på alle buske, træer og frøstande. Selvom thermometret idag viste +2 grader og solen af og til skinnede, var det ikke nok til at få bugt med de flotte iskrystaller. Heldigvis for mig. For det er præcis sådan et vejr som idag, jeg elsker allermest ved vinteren. Solskin, sne og klart vejr, med rimfrost på træer og buske.


Dem der har læst med her længe, har nok set dette vue før. Jeg knipser dette træ, på stort set hvert eneste gåtur og har også lavet et "de 4 årstider" foto med det. Jeg synes det er så flot.


Se bare sådan en smuk isblomst :) Det er da svært ikke at synes det er flot og Narnia agtigt.


Men jeg vil nu bare lige sige at GODT jeg ikke er en plante ;) For trods det at jeg i den grad havde varmen, af at trave. Så vil jeg sige at tæerne og fingrene synes det var pænt koldt derude.


Er dette ikke lidt Morten Korch agtigt? :) Hvis man lige ser bort set fra at det ligger næsten i byen, og at der gemmer sig et moderne parcelhus bag træerne ude til venstre ;)




Da jeg så, efter en længere gåtur, nåede til dette smukke træ, tikkede en sms ind: " Så er jeg klar til du kommer og udstiller i banken"! ARGH, det havde jeg lige glemt, her midt i sneparadiset.

Så benene på nakken hjem. Slæbe glas og malerier i fast rutefart, mellem banken og hjemmet ;) NØJ folk de gloede!

Men nu hænger det fint på væggene dernede og pynter, indtil hen i januar. Og jeg er goooodt brugt og trænger bare til at smække fusserne op og pakke mig ind i et tykt dejligt tæppe ;)