Lidt fra ugen

fredag den 1. oktober 2010

Pigen i lunden

Selvom jeg ikke har skrevet så meget, så har jeg været rimeligt aktiv. Jeg fik langt om længe gravet mit malergrej frem på spisebordet, det i sig selv er en opgave ;)

Jeg startede faktisk med maleriet herunder, som dog røg i skammekrogen, da det slet ikke ville som det jeg havde i mit hovede. Hvad der gør det ved jeg ikke helt, så det er stadig i venteposition.

Dernæst hev jeg et lærred mere frem og lavede det der vises foroven. Det er jeg bedre tilfreds med. Det er lidt som hun sidder i en lund bag et tung løv. Men har en mindre malerblokering, der er så meget jeg gerne vil have ud på lærred, men evnerne vil ikke rigtigt slå til :)


Men jeg må bare klø på og male lidt oftere. Eller måske tage et kursus, for at lære nogen af de teknikker jeg så gerne vil kunne.

Jeg har også fået sat mågerne i sten. Det ene sæt er afsat og jeg håber den kommende ejer kan lide dem. :)
De har været ret sjove at lave og endte ganske godt ud. Stenen gør en forskel synes jeg.


Og ellers er jeg lige kommet hjem fra en rigtig kvinde aften. Nabobyen havde lavet et super fedt arrangement, med en masse boder af lokale butikker, med tøj, sko, smykker, frisører, massage, zoneterapi, psykoanalyse, clairvoyance, kunst og ikke mindst fællesspisning. KUN for kvinder! :)

Bestemt noget jeg godt kunne dyrke oftere! Der var så mange smukke ting jeg ville ønske jeg kunne købe med hjem, men nøjes med en smuk ring :) Og jeg ville gerne have prøvet både massage, zoneterapi, og frisør, men men men.... der er ikke penge til alt.

Men prøvede en Skriftpsykolog/Psykoanalytiker... skræmmende så præcis hun var med alder, tanker, personlige ting, og drømme, så jeg stadig har gåsehud. Ikke sådanne overfladeting som enhver kan gætte sig til, men dybdegående ting og meget specifike ting, så man undres over hvad hun kan få ud af 5 linjer håndskreven, tilfældig tekst.

Men så fik man også prøvet det :)

Samtidig fik vi god mad og vin og senere oste/frugt bord, så det var en fryd :) Og ikke mindst i selskab med en kæmpe hønsegård!



5 kommentarer:

HEKSEN sagde ...

Jeg er vild med det øverste billede. Så få streger, og det ligner SÅ godt. Dine måger er blevet flotte i stenen. Nu udgør de en helhed - meget naturlige egentlige. Utroligt som de enkle ting kan være smukke.

garn og glas sagde ...

Wauh - flot billede du har lavet.

Henriette Froulund Wybrandt sagde ...

virkelig smukke billeder <3

Tina sagde ...

Heksen: Tusind tak :)

G&G: Tusind tak skal du have :)

Henriette: Velkommen til og tak for rosen :)

Helle sagde ...

Du må da til at male lidt oftere -jeg er faktisk vild med billed nr. 2. Hvis det savner en væg siger du bare til...
Og dine måger - suk......
Damn du er god.
Fortsat god dag
Hilsen Helle

Send en kommentar