LYT!

Man skal lytte!!! Når ens børn kommer og siger de har ondt i led.

Det gør de fleste af os også. Da Nanna gik til badminton for nogen år siden, kom hun ofte hjem og klagede over ømme knæled. Og da jeg selv har gigt, spurgte jeg lægen om ikke hun synes vi skulle være lidt OBS på det?

Vi fik at vide at det nok bare var vokseværk og ru brusk på indersiden af knæskallerne, der skulle raspes af med alderen... ved slid. Og man tror jo, så vidt muligt på sin læge.

Nu begyndte Nannas fingre så også at drille. Efter at have håndskrevet opgave på ca. et par A4 ark, blev fingerledene let hævede, røde, varme og ømme! SÅ tænkte jeg åååh nej!
Men da vi efterhånden er blevet affærdiget en del gange hos lægen, med ondt i Nannas bevægeapparat, tøvede jeg og tænkte: Vi får nok bare samme smøre igen!

Til alt held, var det så tid til sundhedsplejerskens besøg på skolen. I den forbindelse fik eleverne en afkrydsnings seddel med hjem, hvorpå de skulle fx. skrive om der var bøvl med led. Nanna tøvede ikke, og satte kryds ved JA!

Sundhedsplejersken luftede så straks sin mistanke om leddegigt og sagde at vi skulle gå til lægen. Og, at der muligvis kunne vises noget, ved en håndrøntgen. ØV så havde jeg på fornemmelsen at min første tanke om gigt, desværre godt kunne være rigtig nok.

Så idag tog vi til lægen og fik en snak. Endelig følte vi at lægen lyttede. Hun mener så at Nanna har fået børne leddegigt. Hun vil så kontakte børnlægerne for at finde ud af, i hvilken retning vi sådan skal gå mht. undersøgelser og videre forløb. Også for at få klarlagt en 100% sikker diagnose. Mens jeg så skulle snuse lidt rundt i familien, for at se hvad former for gigt der florerede dér! Det er der nemlig en del af... dog ikke hos andre børn. Heldigvis. Dog ville hun ikke henvise til røntgen, da hun ikke mente den påviste noget hos så ungt et menneske. Så vejen videre frem kender vi ikke endnu.

Så vi sidder lige nu med en blanding af "PIS osse!!!" og "Så HAVDE vi sgu da ret" !!!! Undskyld sproget. Men for søren hvor kan det være frustrerende når ens intuition siger at ens barn famer ikke skal have ondt, når hun har lavet det eller det. Og at lægen så affærdiger det med vokseværk.

Jeg kan GODT se at der på gigtforeningens hjemmeside, står at børne leddegigt tit bliver forvekslet med vokseværk i starten... det ændrer bare ikke så meget på MIN frustration.

Nu må vi se hvor det hele bærer henad. Og jeg skal liiiige sluge hvad det kan gøre på lang sigt og have svar på de spørgsmål, der helt klart nok melder sig med tiden. Plus, jeg sidder med tanken: " hun KUNNE jo ringe og sige, at det også kan være et eller anden mangel på vitaminer!" eller noget og at det så slet ikke er gigt.... For det er jo ikke 100% sort på hvidt endnu, kun at alt tyder på det....